“Fastelavn er mit navn”

Rikke Uhre Andersen fejrer fastelavn. Tradition. Kultur.

I dag er det fastelavn, hvor børn klæder sig ud og slår katten af tønden. Jeg kan huske, da jeg som barn var klædt ud som prinsesse og gik rundt med raslebøsse ved husene omkring min vej. Jeg syntes, det var så sjovt. Vi fik både penge og masser af slik. Og i skolen gik vi alle sammen op i fællesrummet og slog katten af tønden. Jeg kan stadig huske spændingen, når jeg håbede på, at netop mit slag ville slå tønden ned, så jeg kunne blive kattekonge eller kattedronning og dermed få en flot krone på.

Jeg ved ikke, om man stadig slår katten ad tønden i folkeskolen, eller om det er blevet sparet væk. Men det er i hvert fald flere år siden, at jeg har set nogle udklædte børn gå fra hus til hus og synge:

”Fastelavn er mit navn.  
Boller vil jeg have. 
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade”

Måske er det bare ikke noget, børn gør så meget mere. Jeg kan huske, at nogle snakkede om, at det var det samme som at tigge, når man raslede. Men det var jeg ligeglad med. Jeg raslede både søndag og mandag, hvis jeg kunne komme til det.


Egentligt indleder fastelavn i kirkelig forstand fastetiden frem mod påske, kan jeg læse på religion.dk. Den ligger ikke på en bestemt dato, fordi den altid falder syv uger før påske. I år ligger fastelavn i dag, 7. februar, fordi påsken kommer tidligt i år. Men der kan være fastelavn mellem 1. februar og 7. marts. Jeg var lidt overrasket over, at fastelavn lå så tidligt i år. Normalt synes jeg, at det plejer at være i slutningen af februar.

Tidligere var fastelavn en fest over flere dage, hvor man spiste og drak, til man ikke kunne mere. Der blev også leget, inden fasten begyndte. Traditionerne omkring fastelavn har faktisk rødder helt tilbage til middelalderen. Oprindeligt fejrede de voksne og ikke børnene forårets komme og festede en sidste gang, inden den lange faste.

At klæde sig ud og slå katten af tønden har ikke meget med kristendommen at gøre, men er i stedet et levn fra en gammel hedensk tradition. Den sorte kat i tønden var tidligere levende, og den skulle slås ihjel, fordi den var et ondt og djævelsk væsen, som symboliserede de mørke kræfter i naturen.

Når Supermand og Elsa slår katten af tønden sammen med alle de andre i år, kan vi glæde os over, at traditionen med dyremishandling trods alt ikke er blevet bevaret til vor tid. I stedet er det karameller og frugtstænger, der må tage imod de mange kølleslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *