Farvel tv-diktatur – goddag valgfrihed!

Fortiden hørte flowtv til, nu streamer vi al for tv - stream-tvJeg er ligesom så mange andre i 20’erne vokset op med, at tv-programmer kom på et bestemt tidspunkt. Søndag kl. 20 var der dramaserier, kl. 18 var der børnetime og derefter tv-avis. TV-stationerne dikterede, hvad vi skulle se, og hvornår vi skulle se det. Og vi måtte holde spændingen ud, mens den ene reklameblok efter den anden kørte over skærmen.

For et års tid siden valgte min kæreste og jeg at stå af tv-diktaturet. Vi afmeldte vores tv-pakke. Alt for tit oplevede vi, at vi havde zappet alle vores kanaler igennem og ikke fundet et eneste program, som vi ønskede at se. Nu ville vi gå all-in på at streame.

DR betalte vi jo licens til, så vi begyndte at se en masse tv på DR TV. Sammen med det begyndte vi skiftevis at have en måneds abonnement på tjenester som Netflix, TV2 Play, Viaplay og D-play, og så totalt seriebinche, det vi gerne ville se. På den måde har vi sparet en masse penge og en masse spildtid. Det bliver bare castet til vores TV, og så kan vi læne os tilbage i sofaen og vælge, hvad vi vil se på vores mobiler eller tablet.

I dag ser vi præcis det, vi ønsker, når vi ønsker, og der er ingen spild af tid på reklamer. Det er fantastisk. Valgfriheden længe leve!

Det er ikke kun inden for tv, at vi har fået langt større valgfrihed. Også inden for eksempelvis musik har teknologien gjort, at vi har adgang til uanede mængder af sange fra hele verden for meget få penge. Slut med at høre en cd til hudløshed eller se en hakket YouTube-video på en dårlig netforbindelse. Nu laver jeg bare en playliste eller sætter en på, som allerede er lavet.

Så jeg vil nyde min nye frihed til at se og høre det jeg vil, når jeg vil. Men jeg skal også huske at få øjnene væk fra de mange skærme og nyde en gåtur med kæresten, en god roman eller en hyggeaften med gode venner.

2 tanker om “Farvel tv-diktatur – goddag valgfrihed!

  1. Vi har for en måned siden opsagt tv-pakken og har sidste måned her i marts. Jeg kan ikke undvære TV2 PLAY og Netflix, så det har jeg købt.
    Men sparer stadig 3.600 om året på kun at streame, så der er penge at spare :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *