5 gode påskepip på Twitter

Virksomheder og institutioner tweeter om påske på TwitterPåsken er nu ved at være omme, og der har været en masse opslag fra forskellige virksomheder og institutioner på Twitter med påsken som tema. Men hvem har klaret sig bedst? Hvilke skilte sig ud blandt de andre?

Det vil jeg give mit bud på med en top 5-liste over dem, der formåede at fange min opmærksomhed med et pip på Twitter i påskehelligdagene:

  1. Den Danske Ordbog tweeter løbende ord fra den danske ordbog og her i påsken har den tweetet ordet “påskelam” med en ordbogsforklaring. Det er dejligt enkelt, hvilket jeg er stor fan af, og det giver en ekstra lille bonus for følgerne i påskedagene. Se tweetet her.
  2. Sikker Trafik genbruger godt nok et foto, jeg så omkring julefrokosterne, men det er lige så aktuelt nu i denne påskefrokosttid. Jeg synes stadig, det er en rigtig god måde at få budskabet ud på, fordi det kan siges med et enkelt billeder, og det spiller på humor. Se tweetet her.
  3. Knuthenborg tager både kameler og strudse i brug for at tweete om påsken (selvom det dog linker til deres Facebookside, hvilket er lidt synd, synes jeg. Man kunne sagtens have smidt billedet ind på Twitter også, så man kan se foto og tekst sammen.) Det er hyggeligt at komme bagom og kunne følge med i parken i påsketiden, hvor der tit kommer nye dyreunger. Se tweetene her og her.
  4. Politiet kan man heller ikke komme udenom i påsken. Hos Sydjyllands Politi har de blandt andet fokus på, at man skal undgå påske-hæleri, når man køber brugt, og hos Nordjyllands Politi giver de følgerne lidt ekstra service med opskrifter til alkoholfrie drinks, så man kan køre sikkert hjem fra påskefrokosten. Det er gode eksempler på, at man ikke behøver at være tør og kedelig som offentlig myndighed på sociale medier. Man kan tænke ud og af boksen, og det har de to gjort i anledning af påsken. Se tweetene her og her.
  5. Profil Optik har tweetet om solbrillevejr på vej i påsken. Igen en meget enkelt måde at kuratere andres indhold, her fra DMI, og bruge det i egen markedsføring. Se tweetet her.

Der har selvfølgelig været mange flere virksomheder og institutioner, der har udnyttet påsken til at påsketweete, end der er kommet med på listen. Så hvis du er faldet over andre gode eksempler, så giv endelig lyd fra dig her eller på min Facebookside, der hører til bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *