25-årig visdom og livets uforudsigelighed

Så er det i morgen, jeg runder et kvart århundrede – hele 25 år. I nogle dage har jeg tænkt over, hvad jeg skulle blogge om i den forbindelse. Jeg har spurgt lidt omkring mig for at få inspiration. “Du kunne skrive om, hvad du har opnået indtil nu, og hvad du ønsker med resten af dit liv,” blev jeg foreslået. Et noget stor mundfuld, vil jeg sige, men jeg vil prøve alligevel.

Jeg er ikke typen, der har sat mål for mit liv, á la inden jeg fylder 30, skal jeg have børn og fast arbejde osv. Det ville jeg jo nok alligevel ikke kunne styre, så hvorfor spilde tid på det?

Jeg vidste allerede i begyndelsen af ottende klasse, at jeg ville gå journalistvejen. Siden da er jeg gået målrettet efter det, selvom jeg først kom ind på en standbyplads anden gang og derfor først begyndte på journaliststudiet to år efter, jeg søgte ind første gang. Men på de to år nåede jeg både at få arbejdserfaring og være på højskole, så dem ville jeg bestemt ikke have været foruden.

Fire år er nu næsten gået, og til sommer kan jeg kalde mig journalist, uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Det sidste år føler jeg, at det hele er blevet kastet op i luften igen, fordi jeg er blevet helt bidt af sociale medier, efter et forløb vi havde på skolen om dem. Så om det bliver den klassiske journalistvej, jeg skal gå, er ikke så stensikkert længere. Men det har jeg nu to år på kandidaten til at finde ud af. Jeg føler nemlig, at jeg slet ikke er færdig med at blive klogere. Og vi skal jo nok arbejde, til vi bliver 75 år alligevel, så hvorfor ikke tage et par ekstra på skolebænken, inden jeg begynder et halvt århundrede på arbejdsmarkedet?

Det var de første 25 år. Hvad vil jeg så med resten af mit liv? Da jeg begyndte på journalisthøjskolen, havde jeg en forestilling om, hvordan livet som journalist ville være. Den er helt anderledes nu, hvor jeg har prøvet det af selv. På samme måde vil det nok være med, hvordan jeg forestiller mig 50 års arbejdsliv vil være. Men ønsker har jeg jo altid lov at have: Jeg vil gerne arbejde et sted, hvor jeg føler, at jeg gør en forskel og går glad på arbejde hver dag. Hvor der er plads og tid til, at jeg kan arbejde kreativt. En blanding af både mindre og større projekter, som skaber variation i min hverdag.

Men jeg er også klar over, at jeg er i en hård branche, og flere og flere går ned med stress. Mange arbejder også som selvstændig, hvilket jeg for få år siden, slet ikke kunne forestille mig at gøre. Tanken er dog ikke så skræmmende mere.

Så hvad de næste 25 eller 50 år af mit liv kommer til at byde på, må jeg vente og se. Hvad jeg har lært af de første 25 år af mit liv – ja, nu kommer det til at lyde ret frelst – er, at det er mig selv, der skaber min lykke, ikke andre. Forandringer er uundgåelige, og det er bedre at se dem som muligheder i stedet for forhindringer. Se på det som udfordringer i stedet for problemer. Helt lavpraktisk at fokusere på det positive frem for det negative.

Og når det hele går for hurtigt, er det vigtigt at tillade mig selv at trække stikket og finde tilbage til mig selv og mine behov igen, i stedet for at køre på, indtil jeg går ned med flaget.

Når jeg fylder 50, håber jeg, at jeg har fulgt de råd, jeg skrev på min blog, da jeg var 25. Måske kan jeg endda skrive et blogindlæg, hvor jeg gør grin med mig selv som ung, naiv studerende, hvis der stadig findes blog og internet til den tid 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *