Hvorfor er vi ikke mere som Rita?

Untitled designJeg er nu blevet færdig med at se alle tre sæsoner af Rita. Til dem, der ikke lige ved, hvad Rita er, så er det en serie på TV2 om skolelæreren Rita. Hun er temmelig ligeglad med reglerne, og det får hende selvsagt i problemer flere gange. Det gode ved Rita er, at hun ser på det problem, der skal løses, og så løser hun det, som hun finder bedst for de personer, det omhandler. Også selvom hun bryder en masse regler og får sure kollegaer og chefer efter sig.

Selvom Rita har været en serie, der har kørt i noget tid nu, har jeg først bestemt mig for at se det nu. Jeg syntes simpelthen, at Rita var for meget med hendes ligefremhed og rebelske væsen (Ja, det bestemte jeg mig for ud fra tv-teaserne om serien). Men efter bare få minutter var jeg fanget, og jeg har inden for et par uges tid set alle tre sæsoner på TV2 Play.

Men hvorfor var jeg så længe om at hoppe på Rita-vognen?

En dag på crosstraineren i fitnesscentret kom jeg til at tænke på noget, jeg lærte, da jeg i mit andet sabbatår var på højskole. Jeg havde en linje på højskolen, der handlede om selvudvikling, og vi lavede en dag en øvelse om de mennesker, som vi umiddelbart ikke brød os om. Vi skulle finde ud af, hvilken egenskab ved den person, vi valgte, som vi ikke brød os om.

Jeg kan ikke huske, hvem jeg tænkte på, men jeg kan huske, at pointen med øvelsen var, at mange af de ting, som vi ikke bryder os om ved andre, f.eks. at de fører sig for meget frem eller er for ligefremme, som regel bunder i, at vi ikke selv tør være på den måde.

Irritationen, vi føler over den anden person, kan skyldes, at vi selv gerne vil være god til at sige vores mening eller være god til et eller andet, og derfor bliver vi irriteret eller bryder os ikke om folk, som rent faktisk gør det. F.eks. Rita, som med sin ligefremhed opnår mange af de ting, hun vil.

Jeg brød mig ikke om hende, fordi jeg faktisk selv ønsker, at jeg kunne være mere som hende. Selvfølgelig brænder hun sig også engang imellem, men man ved sgu, hvor man har hende.

Rita-rollen er selvfølgelig strukket til det yderste for at få pointen tydeligt frem. Men jeg tror, vi alle samme kan lære noget af at være lidt mere ligefremme og frembrusende i stedet for at holde os tilbage. Det kan jeg i hvert fald selv. Så hvorfor er vi ikke lidt mere som Rita?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *