Månedsarkiv: juli 2016

Det eneste stabile i vores liv er forandringer

Bogbranchens muligheder og udfordringer i en verden med forandringer

Mange brancher har de seneste 10-15 år været udsat for store omvæltninger og forandringer. Hele faggrupper er forsvundet, mens andre har skullet gentænke grunden til, at de er til stede. Lige nu er det blandt andet de traditionelle fysiske boghandler, der er pressede. Psykologien spiller en stor rolle i måden, vi møder forandringerne på.

Læs videre Det eneste stabile i vores liv er forandringer

Bogbranchen skal finde nye måder at tjene penge på

Store forandringer har præget bogbranchen de seneste 10 år. Det har betydet boghandlerdød, færre penge til forfattere og minus hos forlagene. Branchens aktører må derfor gentænke deres måde at drive bogforretning på

Tekst: Rikke Uhre Andersen

Engang for ikke så længe siden havde danske forlag og boghandler noget nær monopol på at udgive og sælge bøger. De kunne selv bestemme, hvad en bog skulle koste, og hvornår den skulle sælges til læserne. I dag er bogbranchens virkelighed en hel anden. Forfattere udgiver selv deres bøger, og supermarkeder sælger masser af bestsellere.

Bogbranchens måde at drive forretning på har ændret sig de seneste 10 år på grund af liberalisering, globalisering og digitalisering. Det har betydet lukninger af traditionelle boghandler, forlag med underskud og forfattere, der tjener mindre. Bogbranchens aktører må gentænke deres rolle i en verden, hvor meget har forandret sig.


Fakta: Hvad er nu lige liberalisering, digitalisering og globalisering?

  • Liberaliseringen af det danske bogmarked skete fra 2000 og 11 år frem. Det betød, at forlæggere ikke længere kunne sætte en fast pris på en bog i en bestemt periode efter udgivelsen. Det betød også, at alle, ikke kun boghandlere, kunne sælge bøger. På den måde forsvandt reguleringen af markedet, så det var udbud og efterspørgsel, der bestemte bogens pris, ligesom det er med de fleste andre varer, vi køber.
  • Digitaliseringen af bogbranchen begyndte allerede i slutningen af 1970’erne med computerens tilblivelse. I dag handler digitaliseringen om de muligheder, der er i forbindelse med bogproduktion og distribution, for eksempel at alle kan udgive en e-bog på internettet, og at man kan købe og låne bøger på internettet gennem eksempelvis netboghandlen Saxo.com eller abonnere på e-bøger på netabonnementstjenesten Mofibo. Digitaliseringen har betydet, at kontakten mellem forfatter, forlag og læsere har ændret sig. I dag kan forfattere og læsere være i direkte kontakt med hinanden på sociale medier.
  • Globaliseringen handler om den påvirkning, den danske bogbranche får udefra. Den har betydet, at “verden er blevet mindre”, og at der er kommet meget mere handel på tværs af lande. Aktører som internetboghandlen Amazon og Google er store i USA og Storbritannien. De ønsker at komme ind på det danske marked med dansksprogede bøger. Selvom de ikke er store i Danmark endnu, sætter de alligevel i dag nogle standarder for, hvad en e-bog skal koste, hvilke love der kommer til at gælde, og hvilke teknologier vi kommer til at bruge på området i fremtiden.

Kilde: Bogen og litteraturens vilkår, Kulturstyrelsen, 2015


Bogpriserne bliver sat fri

En af de store forandringer for bogbranchen skete i 2000 og 11 år frem, hvor bogpriserne gradvist blev mere og mere frie. Inden 2000 fastsatte forlagene en pris for en nyudgivet bog, som skulle gælde en given periode. Samtidig var det primært forbeholdt de traditionelle fysiske boghandler at sælge bøgerne.

Med den såkaldte liberalisering af bogmarkedet betød det, at konkurrencen på markedet kom til at bestemme prisen for en bog. Supermarkeder og alle andre kunne nu også sælge bøger, forklarer Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier og Erkendelse ved Københavns Universitet. Han er også formand for Bog- og Litteraturpanelet under Kulturstyrelsen, som i 2015 lavede rapporten “Bogen og litteraturens vilkår 2015”.

Bøgerne bliver digitale

Samtidig med de frie priser på det danske bogmarked, begyndte verden så småt at gå i en mere digital retning. Men digitaliseringen i bogbranchen begyndte faktisk allerede 20 år før, forklarer Stig Hjarvard. Da computeren kom til i slut 70’erne, skabte det en revolution i forhold til produktionen af bogen. Forfatteren kunne eksempelvis skrive og redigere sin bog på en digital skærm.

De forandringer, vi ser nu, ændrer også måden, vi køber og læser bøger på. Det betyder, at boghandlere og forlæggere kan risikere, at der ikke er brug for dem i fremtiden.

Hvad skal man for eksempel bruge en fysisk boghandel til, hvis man kan købe både papirbøger og e-bøger billigere på internettet hos onlineboghandlen Saxo.com eller abonnere på dem hos netabonnementstjenesten Mofibo. Hvad skal forfatterne bruge de traditionelle forlag til, når de selv kan udgive deres bøger over internettet?

Amazon rører på sig

En tredje faktor, der har påvirket den danske bogbranche de seneste 10 år, er udlandet. Her spiller aktører som Amazon og Google en stor rolle på eksempelvis det amerikanske og engelske bogmarked. Amazon er en internetboghandel, der både sælger e-bøger og papirbøger. Den sælger også andre ting som cd’er, film, elektronik og tøj.

Lige nu forhandler danske forlag med Amazon, fordi Amazon ønsker at komme ind på det danske marked med dansksprogede bøger. I øjeblikket kan man kun købe international litteratur på Amazon.

I udlandet har Amazons tilstedeværelse betydet pressede priser på e-bøger og bøger generelt. I 2014 solgte Amazon detailvarer til amerikanerne for 44,1 milliarder dollars.  En rapport fra The American Booksellers Association and Civic Economics peger på, at Amazon har kostet op mod 136.000 jobs i detailsektoren i USA.

De traditionelle boghandler lukker

Liberalisering, digitalisering og globaliseringen samt en finanskrise oveni det hele har været hård for de danske boghandler. Niels Erik Knudsen fra Dolleris-projektet, der kortlægger dansk boghandels historie, har forsøgt at lave en optælling over antallet af boghandler over tid. Tallene viser, at der er 100 færre boghandler i Danmark i dag end for 10 år siden. I 2006 var der 435 boghandler, mens der i dag er 335. Man kan dog ikke helt sammenligne tallene over tid, da definitionen af en boghandel og måden at opgøre tallene på har ændret sig, men det giver et billede af den generelle udvikling, oplyser han.

Hos brancheorganisationen for boghandlere, Boghandlerforeningen, har man til gengæld præcise tal på antallet af medlemmer. I 2011 havde foreningen 273 almindelige fysiske boghandler som medlem, mens der i 2015 var 221. Formand for bestyrelsen for Boghandlerforeningen, Marianne Møller, fortæller, at udviklingen skyldes, at folk køber færre bøger i de fysiske boghandler og flere på internettet. For fysiske boghandlere er det en udfordring at få råd til at investere i at oprette og drive en webshop og sælge fysiske bøger og e-bøger sammen med den fysiske butik.

Udviklingen ærgrer Marianne Møller, fordi de fysiske boghandler spiller en stor rolle for bogsalget i det område, de ligger.

Forlag kæmper med underskud

Ser man i stedet på forandringernes konsekvenser for de danske forlag, ser det ikke meget bedre ud. Ifølge Danske Forlags årsstatistik 2014 havde forlagene en negativ omsætning fra 2007 til 2013, men dog en beskeden vækst i 2013-2014.

“Vi har desværre ikke kunne offentliggøre sammenligningstal for 2014-2015, men omsætningen er ikke steget. Flere forlag klarer sig dog godt, men omsætningen er generelt nedadgående”, oplyser Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag.

Det skyldes blandt andet, at digitale bøger bliver solgt billigere, og at salget af digitale bøger har fyldt en større andel i år end i de forrige. Men forlagsvirksomhed er også en følsom branche, forklarer hun. Blandt andet hvis forlagene ikke har en stor bestseller et år, for eksempel af Jussi Adler-Olsen, som kan være med til at trække den samlede omsætning op.

Forlagene er også generelt i kamp med andre medieudbydere, for eksempel Netflix og Spotify, om forbrugernes tid. Undersøgelsen Medieudviklingen 2015 fra DR viser, at danskerne i gennemsnit ser fjernsyn omkring tre timer om dagen. 28 procent af danskerne over 12 år streamer tv og serier på Netflix ugentligt, og fire ud af 10 danskere bruger en musiktjeneste. Halvdelen af dem lytter til Spotify.

Forfattere må se indtjening forsvinde

De nye tider kan også mærkes hos forfatterne, fortæller Jan Thielke, formand for Danske Skønlitterære Forfattere. Han forklarer, at udviklingen på bogmarkedet de seneste år har haft en positiv betydning for en håndfuld bestsellerforfattere, fordi de har kunnet tjene mere gennem salg i supermarkeder. Men for midtergruppen af forfattere er indtjeningen generelt faldet.

“De fleste forfatteres økonomi er et kludetæppe af royalties for solgte bøger, legater, bibliotekspenge, måske nogle arrangementer i forbindelse med forfatterskabet og andet supplerende arbejde. Tidligere kunne midtergruppen næsten klare sig uden at tage supplerende arbejde, men nu er de blevet mere afhængig af andre indtægter end fra bøgerne”, siger han.

Der findes ingen aktuelle undersøgelse om danske forfatteres indtjening og levevilkår, så det er ikke muligt med sikkerhed at sige, hvad forandringerne har betydet. Bog- og Litteraturpanelet under Kulturministeriet har planlagt at lave en rapport om forfatteres levevilkår senere i år.

I 2011 lavede Politiken en undersøgelse om forfatteres levevilkår med svar fra 236 forfattere. Her angav to ud af tre forfattere, at de havde andet arbejde ud over deres arbejde som forfatter og arrangementer i forbindelse med det.

 Bogbranchen skal gentænke dens rolle

Forandringerne i bogbranchen har ændret aktørernes vilkår. Flere peger nu på, at bogbranchen står over for en ny virkelighed, som den må forholde sig til.

For en ting er sikkert: Hvis man ikke gør noget, risikerer man at måtte lukke, forklarer Peter Svarre, marketingdirektør hos B&O, forfatter og foredragsholder. Han er forfatter til bogen “Den perfekte storm”, hvor han beskriver, hvordan digitaliseringen rammer forskellige brancher, blandt andet bogbranchen.

“Forlagene bliver nødt til at gentænke deres egen forretning og finde frem til, hvad de kan bidrage med. Det kan eksempelvis være at opdage nye forfattere samt coache og uddanne dem”, siger Peter Svarre.

I forhold til de fysiske boghandler peger Marianne Møller, formand for bestyrelsen for Boghandlerforeningen, på det samme.

“Boghandlere skal gentænke deres eksistensberettigelse. Hvorfor er det, at folk ikke bare skulle gå på internettet? Vi skal holde fast i, at der er en kvalitet i at møde levende mennesker, få bøgerne præsenteret, og de oplevelser, man får, når man går ind i en butik”, siger hun.

Hun mener, at boghandler har fordele i forhold til andre fysiske detailhandler, fordi det giver god mening at lave aktiviteter omkring bogen, eksempelvis at holde forfatterarrangementer, strikkecafeer for strikkebøger eller andet, der er stemning for i lokalområdet.

Politikerne kan hjælpe branchen

Bogbranchen kan også få en hjælpende hånd af politikerne. Hvor vi i Danmark har et meget liberaliseret bogmarked, har man i andre europæiske lande dels stadig faste bogpriser og har helt eller delvist fritaget moms fra bøger, fordi man opfatter bøger som et kulturelt gode. Det har selvfølgelig både fordele og ulemper, påpeger Stig Hjarvard.

“Forbrugerstyrelsen vil sige, at det er godt for forbrugeren, fordi det er billigere at købe en bog. Men modsat kan man sige, at det har en tendens til at sænke antallet af forskellige titler på bogmarkedet, og at flere derfor kun køber bestsellere”, forklarer han.

Hos bogbranchens interesseorganisationer er de ikke optimistiske med hensyn til hjælp fra Christiansborg. I 2013 forsøgte forlæggere, forfattere og boghandlere at få den daværende kulturminister Marianne Jelved til at indføre faste priser på bøger et antal måneder efter udgivelsen, men forslaget havde ikke politisk opbakning.

Den nuværende kulturminister Bertel Haarder sagde i en tale til Bogbranchens Fællestræf i maj i år, at politikerne følger udviklingen på bogmarkedet tæt.

“Mit ansvar som minister er at sørge for, at rammerne omkring litteraturen er gode. Sørge for, at der kan skabes kvalitetslitteratur, og at læserne har adgang til den”, sagde han i talen. Ministeren har ikke haft tid til at svare på, om han ønsker at se på konkrete lovændringer i forhold til eksempelvis moms eller faste priser.

Fremtiden for bogbranchen

Den danske bogbranche kan nu se tilbage på 10 år med store forandringer. Og den kan se frem mod en tid, som måske indebærer giganten Amazon på det danske marked. Hvordan udviklingen kommer til at opleves afhænger i høj grad af, om man står som aktør midt i orkanens øje, eller man står udefra og ser muligheder i stedet for udfordringer i forandringerne, påpeger Stig Hjarvard.

“Det er et klassisk dilemma. For de enkelte aktører, for eksempel forlæggere og boghandlere, kan udviklingen se ud som en trussel, fordi den kan fratage dem nogle indtjeningsmuligheder og en position i markedet, som de tidligere bare har taget for givet. Nye spillere med nye kompetencer kommer ind og kan i nogle tilfælde gøre det hurtigere og billigere. For år tilbage blev mange typografer arbejdsløse, og et helt fag forsvandt stort set. Det var synd for typograferne, men ikke synd for aviser og bøger”.

Artiklen er en del af en artikelserie om bogbranchens muligheder og udfordringer. Serien er skrevet som en del af mit bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foråret 2016. Læs tredje del af serien her.

Boghandlere gentænker den traditionelle boghandel

boghandel give
Henrik Henriksen har været indehaver af Give Boghandel i 18 år. Bøger har fyldt det meste af hans liv. Lige siden han har kunnet gå, har han hjulpet sin mor i boghandlen Papyrus i Vejle, og efterfølgen-de har han selv været indehaver af flere boghandler, blandt andet i Herning og Billund.

Landets boghandlere forsøger på forskellige måder at tilpasse sig forandringerne, der sker i bogbranchen. De udvider deres sortiment, forsøger sig frem på internettet og bliver en større del af lokalsamfundet

Foto og tekst: Rikke Uhre Andersen

Det første, der møder én, når man træder ind i Give Boghandel, er en reol med et grønt haveketchersæt, grønne og røde sæbebobler og gule plastspande med skovle. Kigger man længere frem i butikken, ser man kontorartikler, et stort udvalg af lykønskningskort, læder- og skoletasker, spil og legetøj. Bøgerne får man først øje på, når man drejer hovedet til højre eller venstre, hvor de står på reoler langs væggene i den forreste del af butikken.

“Kan du hjælpe mig med at finde sådan en limstift”, lyder det fra en kvinde henne fra kassen.

“Selvfølgelig”, svarer indehaver Henrik Henriksen og viser kvinden hen bag en reol med skriveredskaber.

“Har du også sådan en stor sort bog med røde kanter til at skrive i…..”, når kvinden at sige, inden Henrik Henriksen svarer:

“Ja, sådan en har vi også. Men nu er den sort og grå i stedet for”, svarer han med et smil.

Henrik Henriksen har været indehaver af boghandlen på Torvet i Give i Midtjylland i 18 år. Han oplever hver dag, at kunderne kommer for andre varer end bøgerne. Derfor fylder bøgerne mindre og mindre i boghandlen, mens kontorartikler, lædervarer og legetøj fylder mere og mere.

“Jeg udvider løbende mit sortiment i forhold til, hvad mine kunder efterspørger. De 100 kvm med legetøj udvidede jeg forretningen med for fem år siden, og det gjorde jeg for at kunne tjene de penge ind, som jeg mistede på salget af bøger”, siger han.

boghandel give 1
Bøger står side om side med legetøj og spil i boghandlen i Give. Indehaver Henrik Henriksen opdaterer løbende boghandlens sortiment. Tidligere kunne man også købe fotoudstyr og få taget pasfoto i forretningen.

Forsøger sig frem på internettet

Give Boghandel har en side på Facebook, hvor kunder kan følge med i nyheder i butikken, arrangementer og konkurrencer. Senest har Malte vundet en kængurustyltekonkurrence med 509 hop og har fået et gavekort til boghandlen.

“Jeg oplever, at vores opslag bliver set og delt af mange mennesker. Vi får meget mere ud af at bruge Facebook i dag, end vi gør af markedsføring gennem kataloger og aviser”, siger han.

De færreste boghandlere er blevet udlært i, hvordan man skriver en spændende opdatering på Facebook, laver en webshop eller hjemmeside. Alligevel forsøger mange boghandlere at gøre sig synlige på internettet. En søgning på boghandler på eksempelvis Facebook giver over 50 resultater med mere eller mindre aktive sider.

En anden boghandel, der både er på Facebook, har egen webshop, nyhedsbrev og hjemmeside, er Præstø Boghandel i Sydsjælland. Indehaver Poul Schmolke fortæller, at boghandlere er nødt til at følge med tiden og gøre noget ekstra for, at folk kommer ind i forretningen.

“Hvis du kun har en fysisk butik, glemmer folk dig. Du bliver nødt til at gøre opmærksom på dig selv, hvor kunderne er. Og de er på internettet og Facebook”, siger han.

Det har han ret i. Ifølge Medieudviklingen 2015 fra DR er 62 procent af alle danskere over 12 år dagligt på Facebook.


Fakta: Bøgerne blev handlet på Børsen

  • Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet.
  • De første boghandlere i Danmark rykkede ind på Børsen omkring 1625, hvor de solgte bøger fra deres boder. Tidligere foregik bogsalget ofte i kirkernes våbenhuse eller kapeller.
  • Boghandlere var ofte også bogtrykkere og forlæggere.
  • I 1963 blev Boghandlerforeningen (oprindelig Den danske Boghandlerforening) stiftet ved en fusion mellem de to eksisterende boghandlerforeninger, Københavns Boghandlerforening (1893) og Den Danske Provinsboghandlerforening (1891).
  • 281 boghandler er medlem af Boghandlerforeningen. Af dem er 270 fysiske boghandler.
  • I 1960’erne var der over 600 boghandler i Danmark. I dag er der cirka det halve.

Kilde: denstoredanske.dk, boghandlereidanmark.dk, Boghandlerforeningen samt Bøger og Forlag i Danmark i 125 år (1837-1962).  


Spiller ny rolle i lokalområdet

På trappen ned til kælderen i boghandlen i Give står en masse brune papkasser. Henrik Henriksen forklarer, at de står der, fordi han også er en GLS-pakkeshop. Endnu et tiltag, der skal være med til at holde boghandlen kørende, og som en ekstra service for byens borgere.

“Umiddelbart er der ikke den store økonomi i det, men med 250 pakker om ugen giver det et godt flow af kunder i butikken”, fortæller han.

Hos Mariager Boghandel ved Hobro fortæller indehaver Elly Hjort Ranch, at butikken også her er postbutik. Hun har ligesom Give Boghandel ligeledes et bredt sortiment med både bøger, legetøj og kontorting, og så holder hun arrangementer med lokale forfattere, for at lokke folk hen i butikken.

“Jeg bliver nødt til at se på, hvilken rolle min boghandel kan spille i Mariager. Nogle gange føler jeg nærmest, at min boghandel også er et turistkontor, fordi mange spørger om vej eller gode råd”, siger hun.

Marianne Møller, formand for bestyrelsen for Boghandlerforeningen, mener, at det er en god udvikling, mange boghandler har, når de prøver at se på, hvad kunderne har brug for, og om de kan spille en større rolle for lokalsamfundet.

Hun peger på, at en ny udvikling i USA viser, at det går godt for de små lokale boghandler, som formår at være en aktiv del af deres lokalsamfund. Det får borgerne til at støtte op om boghandlen og dermed også føle en større tilknytning til den, forklarer hun.

“Jeg kan kun ønske og håbe, at vi kommer til at se det samme ske i Danmark. At boghandlen får en rolle i lokalsamfundet som en kulturinstitution, hvor man mødes og oplever noget nyt sammen”, siger hun.

Artiklen er en del af en artikelserie om bogbranchens muligheder og udfordringer. Serien er skrevet som en del af mit bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foråret 2016. Læs fjerde del af serien her.

Forfattere markedsfører sig på sociale medier

forfattere bogbranchen
Camilla Wandahl skriver børne- og ungdomsbøger. Hun bruger sociale medier til at komme tættere på sine læsere og til at få værdifuld viden og erfaring fra hendes målgruppe til sine bøger.

Mange forfattere udnytter de nye digitale muligheder til at være aktive på sociale medier. På den måde kan de komme tættere på deres læsere og skabe sig en købedygtig fanskare 

 Tekst og foto: Rikke Uhre Andersen

Camilla Wandahl sidder foran sin bærbare computer i sit hjem i Albertslund. Solen skinner fra en skyfri himmel ind ad vinduerne. I vindueskarmen står et udvalg af de børne- og ungdomsbøger, som Camilla Wandahl har skrevet gennem de seneste syv år. Hun har lige lavet et indlæg klar til Facebook.

“Jeg ville egentligt bare lave en kort opdatering om en nyhed i bogbranchen, men så fik jeg en idé til at skrive en lille historie om mig selv også”, fortæller hun.

Opslaget bliver læst en sidste gang, inden hun trykker på den blå knap under teksten. Øjeblikket efter er hendes tanker delt med 629 personer, der “Synes godt om” hendes forfatterside på Facebook.

Mange forfattere er ligesom Camilla Wandahl blevet aktive på sociale medier, især Facebook, de seneste år. Hos Dansk Forfatterforening fortæller formand Jakob Vedelsby, at det nærmest er et krav fra forlagene i dag, at forfatterne skal medvirke til markedsføringen af deres bøger.


Fakta: Op mod 22.500 forfattere i Danmark 

  • Der findes ikke præcise tal på, hvor mange forfattere der er i Danmark, fordi det kommer an på, hvordan man definerer ”en forfatter”.
  • Dansk Forfatterforeningen har over 1300 medlemmer, mens Danske Skønlitterære Forfattere har cirka 200 medlemmer.
  • 469 forfattere er tilmeldt biblioteksafgiften, hvor dog langt fra alle får del af den.
  • Forfattere kan groft sagt deles ind i tre grupper: de smalle, mellemgruppen og bestsellerne.
  • De smalle sælger typisk færre bøger end mellemgruppen, mens bestsellerne sælger flere bøger end mellemgruppen.
  • Forfattere tjener penge på royalties for solgte bøger, legater, biblioteksafgift, måske noget andet arbejde i relation til forfatterskabet samt øvrigt arbejde.

Kilde: Kulturministeriet, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere.


Fordel med Facebook

Da Camilla Wandahl skrev bogen “Alt om at være pige”, spurgte hun sine følgere på Facebook, hvilke navne hovedpersonerne skulle have. Navnene brugte hun efterfølgende i bogen.

Hun oplever, at hendes følgere er glade for at kunne hjælpe og blive involveret i hendes forfatterskab. Selv er hun glad for at få hjælp til sine bøger.

“At bruge sociale medier som forfatter har helt klart været en fordel blandt andet i min research. Nogle gange er Facebook et større orakel, end Google er”, siger hun og smiler.

En anden forfatter, der bruger Facebook, er Ole Tornbjerg, der sammen med sin kone forfatteren Jeanette Øbro har Facebooksiden Øbro og Tornbjerg. Her deler de nyheder, konkurrencer og giver indblik i parrets forfatterskab.

“Det er fedt at høre, hvad læserne tænker om vores bøger. De sociale medier er en gave for os som forfattere”, siger han.

Nye muligheder for markedsføring

Forfatterne er ikke kun på sociale medier, fordi de synes, det er sjovt at være kontakt med læserne. Det er en god måde at markedsføre sig på.

Ole Tornbjerg forklarer, at de bruger Facebook som et professionelt redskab, og han mener, at de får rigtigt meget for pengene.

“På Facebook rammer vi præcis vores målgruppe. Det gør vi slet ikke på samme måde med traditionelle annoncer. Vi oplever for eksempel, at vi tilsyneladende rykker op på bestsellerlisten, når vi er aktive med kampagner og konkurrencer”, siger han.

Jakob Vedelsby er positiv over, at så mange forfattere udnytter de sociale medier til at gøre sig synlige. Det er vigtigt som forfatter at skille sig ud fra mængden og at involvere læserne i ens bogprojekt, fordi det kan skabe mere loyale læsere, som i sidste ende gerne vil købe ens bog.

“Det handler om at opbygge en form for stamme omkring sig som forfatter. At holde fast i og engagere de aktive følgere på eksempelvis Facebook”, forklarer han.

At finde en balance

Solen er dykket lidt længere ned uden for vinduerne i huset i Albertslund. Camilla Wandahl må konstatere, at hendes seneste Facebook-opslag ikke endte med at nå ud til så mange, som hun håbede på.

Hun er glad for at bruge en del af sin tid på sociale medier som Facebook, men siden hun blev mor, har hun valgt at lave en skarpere prioritering af, hvor meget tid hun bruger på det. Det handler om at skabe en balance mellem at være offline og online. At udnytte mulighederne, men ikke at lade mulighederne udnytte hende.

“Sociale medier har helt klart bidraget til mit forfatterskab. Jeg er for eksempel blevet mere tilgængelig for mine læsere, og mange kontakter mig gennem dem. Men de skal ikke fylde det hele”, siger hun.

Artiklen er en del af en artikelserie om bogbranchens muligheder og udfordringer. Serien er skrevet som en del af mit bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foråret 2016. Læs femte del af serien her.

Forlag forsøger sig frem i den digitale verden

politikens forlag bogbranchen
Jakob Harden arbejder som digital- og udviklingschef hos Politikens Forlag. Han har de seneste godt syv år arbejdet med at få det 70 år gamle forlag i takt med den digitale udvikling.

Danske forlag er i gang med at gøre sig digitale. Det handler i høj grad om at følge med udviklingen og samtidig finde den rette balance mellem papirbogen og de nye digitale muligheder, lyder det fra digital- og udviklingschef hos Politikens Forlag

Tekst og foto: Rikke Uhre Andersen

For syv år siden bestemte ledelsen på Politikens Forlag sig for, at de skulle “i gang med det der digitalisering”.

“Da jeg hørte, at ledelsen bakkede op om, at vi begyndte at arbejde med det digitale, bød jeg ind. Jeg tænkte, at jeg gerne ville være en del af den nye udvikling. Og det fik jeg heldigvis lov til”, siger Jakob Harden, der dengang var redaktør for fagbøger, men nu er digital- og udviklingschef hos Politikens Forlag.

De seneste syv år har dog ikke været en dans på roser hele tiden, fortæller han. Der har været en masse famlen sig frem og forsøg, som endte mere eller mindre godt. Ikke mindst var det de første år en kamp om at overbevise organisationen om, at den digitale vej var den rigtige at gå for Politikens Forlag.

Digitale medarbejdere og ledelse

Tilbage i 2009 skulle Jakob Harden sammen med en kollega finde ud af, hvordan Politikens Forlag skulle gribe de nye digitale udfordringer og muligheder an. For at involvere hele organisationen i deres overvejelser, valgte de at holde et medarbejderarrangement for alle forlagets medarbejdere.

“Generelt var der en positiv stemning over for det digitale, men nogle af medarbejderne mente, at det ikke var noget, de behøvede at bekymre sig om. Andre syntes, at det var væsentligt, at Politikens Forlag arbejdede med området”, husker Jakob Harden.

Han husker også, at det var svært at få ledelsen med på den digitale omstilling i begyndelsen, fordi den ikke var specielt digitalt orienteret og ikke var interesseret i at ændre arbejdsgangen.

“Det handlede om først at få overtalt eksempelvis en redaktør for et område, som så kunne skubbe lidt til direktøren, og på den måde overtale ham hen ad vejen. Men det var jo svært, fordi det handlede om at gentænke arbejdsgangen og forretningsmodellen for forlaget”, siger Jakob Harden.


Fakta: 500 år med forlæggere i Danmark
  • Hollænderen Gotfred af Ghemen menes at være den første forlægger i Danmark omkring år 1500.
  • Schultz Forlag, Danmarks ældste forlag, blev grundlagt i 1661.
  • I 1837 blev Danske Forlag (oprindelig Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn) stiftet.
  • Der findes ingen præcise tal på antal forlag i Danmark. Danske Forlag vurderer, at der er cirka 1000 forlag inklusiv udgivere, som måske kun har udgivet en enkelt bog.
  • Danske Forlag har i dag 63 medlemmer.

 Kilde: denstoredanske.dk, boghandlereidanmark.dk, Danske Forlag samt Bøger og Forlag i Danmark i 125 år (1837-1962).  


 

Forsøg er ikke spildt arbejde

Stille og roligt kom den digitale omstilling i gang hos Politikens Forlag, og de seneste syv år har forlaget forsøgt mange digitale ting, fortæller Jakob Harden. Blandt andet en app-roman og apps med rejse- og kogebøger. Desværre har de nye tiltag ikke altid været en succes.

“Vores mange forsøg har vist, at markedet simpelthen ikke var klar til det digitale endnu. Der var ikke særligt mange, der købte vores digitale produkter”, siger han.

Selvom forsøgene ikke var en succes på bundlinjen, er de dog ikke spildte, påpeger han. For forlaget har fået erfaringer fra forsøgene, som de kan bruge på nye forsøg.

Kunsten er at finde en balance

I dag er digitaliseringen en integreret del af Politikens Forlag. Alle skønlitteraturbøger bliver både udgivet som papirbøger og som e-bøger. Hvis forlaget har rettigheder til forfatternes gamle bøger, såkaldte bagkataloger, bliver de også digitaliserede.

Syv procent af forlagets omsætning kommer i dag fra e-bøger. Antallet af titler, der udkommer som e-bøger, er steget med næsten 50 procent det seneste år i forhold til året før. I fremtiden regner forlaget med, at 25 procent af omsætningen kommer fra e-bøger.

“Vi arbejder ud fra, hvordan efterspørgslen ser ud, og rykker i forhold til den. Efterspørgslen på e-bøger er ikke så høj, at det kan betale sig at digitalisere alle bøger uanset kvalitet, som vi ser nogle forlag gøre i øjeblikket. Det handler om at finde en balance mellem e-bøger og fysiske bøger”, siger han.

Artiklen er en del af en artikelserie om bogbranchens muligheder og udfordringer. Serien er skrevet som en del af mit bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foråret 2016. Læs sjette og sidste del af serien her.

Iværksættere ser muligheder i forlagsbranchen

forlagsbrachen bogbranchen
I Vejles latinerkvarter ligger boghandlen Bogdrømme. Rikki T. Jørgensen er idémanden bag boghandlen og forlaget bag, Dreamlitt, som forsøger sig frem med nye forretningsmodeller i forlagsverden.

Mens de ældre danske forlag forsøger at tænke nyt, ser iværksættere udefra potentiale i forlagsbranchen. De forsøger sig frem med nye tanker og modeller for at blive en del af den danske forlagsbranches fremtid

Tekst og foto: Rikke Uhre Andersen

I en lille butik i Vejles latinerkvarter ligger den nyåbnede boghandel Bogdrømme og forlaget bag. Træder man indenfor, er der flere reoler med bøger, og på det store træbord i midten af rummet ligger en masse bøger bredt ud. Rikki Tholstrup Jørgensen sidder ved bordet og kigger i en af bøgerne. Han er idémanden bag forlaget Dreamlitt, som han oprettede i 2013.

“Jeg tænkte, at der var uudnyttet potentiale i forlagsbranchen, så jeg overvejede, hvordan jeg kunne skabe en forretning der”, siger han.

Afprøver nye forretningsmodeller

Forlægger Eva Götzsche, der i 2013 begyndte forlaget EgoLibris, tænkte det samme.

“Jeg stod udefra og så en branche, som ikke udnyttede de teknologiske muligheder, vi havde for blandt andet at satse på e-bøger”, fortæller hun.

Dreamlitt og EgoLibris er to eksempler på nye forlag, der forsøger at gentænke forlagsbranchen og udnytte de muligheder, digitaliseringen har bragt med sig de seneste år.

Forretningsmodellen hos Dreamlitt adskiller sig en del fra den klassiske forretningsmodel hos de traditionelle forlag. Her er det forlaget, der investerer i bogen og forfatteren, og dermed kun forlaget, der løber en risiko. Hos Dreamlitt investerer både forfatteren og forlaget i udgivelsen, og både forfatter og forlag får først penge, når bogen sælger. Desuden sammensætter de et team for hver udgivelse, hvilket betyder at Dreamlitt kun har halvanden person fastansat – resten er freelancere.

“Jeg synes, det er en god model, fordi vi på den måde kan få mange flere bøger ud, end hvis vi kørte efter den klassiske forlagsmodel. De fleste af vores bogprojekter giver overskud, men økonomien for forlaget med modellen er selvfølgelig begrænset”, forklarer han.

Hos EgoLibris har forretningsmodellen ændret sig flere gange over de seneste tre år. EgoLibris kører efter en traditionel forlagsmodel, men de ejer også Skriveforlaget, hvor forfatterne selv betaler et beløb til forlaget for at få deres bøger udgivet.

Udover de to forlagsmodeller, arbejder EgoLibris også med at skabe et såkaldt online community omkring bogskabelsen. Her kan forfatterne blandt andet få feedback på deres manuskripter af andre forfattere eller læsere.

Meget mere end blot et forlag

Et tredje eksempel på et nyt forlag er Turbine Forlaget i Aarhus. Her forsøger de sig også med en ny model. Nemlig at samle en masse forretninger eller platforme, som kan bidrage til forlaget, forklarer Ulrik T. Skafte, administrerende direktør og stifter af Turbine Forlaget.

Forlaget blandt andet konferencevirksomhed, reklame- og kommunikationsbureau, en selvudgiverplatform, tegnestue og driver kontorhotel.

“Vi har valgt at sprede os på mange platforme, så vi får forskellige indtægter. På den måde kan vi udnytte de forskellige virksomheder i forhold til vores forlag”, fortæller han.


Fakta: Forskellige måder at udgive bøger på

  • I den traditionelle forlagsmodel udvælger forlagene, hvilke forfattere de ønsker at satse på. Det er forlagene, der investerer i forfatteren og bogen og står dermed med den største risiko, hvis bogen ikke sælger, men scorer også den største fortjeneste, hvis bogen sælger godt.
  • Forfattere afgiver deres rettigheder til bogen og får en såkaldt royalty, som ligger omkring 12-15 procent og lidt højere for e-bøger, ved salg af bogen. Resten af indtjeningen går til forlag, boghandlere, lageropbevaring og transport.
  • Der forsøges nu med andre modeller. Blandt andet at forfatter og forlag begge lægger penge i projektet, og dermed begge får royalties, hvis bogen sælger. Det kaldes for medudgiverforlag. Hos andre forlag kan forfatteren selv betale for at få udgivet sin bog og får derved selv hele overskuddet og beholder rettighederne. Det kaldes selvudgiverforlag. Man kan også gå helt uden om forlagene og udgive sin bog selv på internettet som selvudgiver.

Kilde: Danske Forlag, Dansk Forfatterforeningen, skriveforlaget.dk, dreamlitt.com og selvudgiverkurser.wordpress.com. 


Nye aktører har mere frihed, men mindre erfaring

De nye spillere i forlagsbranchen har både fordele og ulemper i forhold til de etablerede ældre forlag, forklarer Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier og Erkendelse ved Københavns Universitet.

En fordel for de nye forlag er, at de ikke behøver at tage hensyn til tidligere investeringer i virksomheden, som nye investeringer måske kan true. Mange af de nye aktører i forlagsbranchen kommer desuden fra en helt anden branche end forlagsbranchen og har derfor et andet syn på, hvordan man driver en forretning.

Omvendt har de nye aktører ikke erfaring fra branchen at trække på.  De har for eksempel ikke et stort bagkatalog af tidligere udgivelser, og de har som regel heller ikke så mange ressourcer at trække på, nævner han.

Ulrik T. Skafte mener dog, at holdet bag Turbine Forlaget, som alle kommer fra andre brancher end forlagsbranchen oprindeligt, har en fordel i forhold til ældre forlag.

“Vi ser os selv som jyske iværksættere, og vi er ikke skolet i, hvordan reglerne er i bogbranchen. Vi har en åben tilgang til, hvordan vi skal drive forlagsvirksomhed, og det ser jeg bestemt som en fordel”, siger han.

Svært med store tanker

Hos Dreamlitt kan Rikki T. Jørgensen dog godt nikke genkendende til pengeproblemet som et lille forlag. Indtil videre har der ikke været overskud i forlaget.

“Det er svært for os at tænke store tanker, fordi vi simpelt bare ikke har pengene til det. Vi må tage små skridt og vente på, at vores investeringer kommer ind igen, før vi kan lave nogle nye”, siger han.

Han er dog sikker på, at Dreamlitt har fat i den rigtige måde at drive forlagsforretning på.

“Som jeg ser det, er vores forretningsmodel den eneste måde et lille forlag kan vokse sig stort på. Det handler om at sende en helvedes masse titler på gaden, så man kan få udvidet sit sortiment hurtigt. Og på den måde forhåbentlig komme til at spille en rolle i den danske forlagsbranche i fremtiden”.

Artiklen er en del af en artikelserie om bogbranchens muligheder og udfordringer. Serien er skrevet som en del af mit bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foråret 2016. Dette er sidste del af serien. Læs første del af serien her.