Månedsarkiv: august 2016

Kirker og strand i Ohrid

Efter storbyer tog vi nu til en rigtig badeby. Fra Tirana tog vi først til Pogradec på grænsen til Makedonien. Vi ville gerne have taget direkte til Ohrid, som ligger i Makedonien, lige på den anden side af grænsen, men busserne passede meget dårligt. Så vi valgte at tage en bus til Pogradec, tog en overnatning der, tog en taxa til grænsen mellem Albanien og Makedonien og gik over til fods. Det var lidt sjovt at prøve. Det var åbenbart ikke unormalt at gå over, og vagten var meget venlig og fortalte os, hvordan vi kom til den nærmeste by.

Vi gik et stykke af de rolige landevej og kom til en lille kirke, som vi kiggede lidt på, inden vi fortsatte af en sti med en masse frugttræer til byen Naum, kendt for kirken for St. Naum. Derfra missede vi lige præcis bussen, så vi måtte overgive os, og tage en taxa det sidste stykke til Ohrid, inden uvejret begyndte.

Ohrid var en rigtig hyggelig by med mulighed for at bade i søen af samme navn og en del seværdigheder.

Læs her om vores oplevelser i Ohrid:

Kirke Naum
På vores lille gåtur fra grænsen til Naum kom vi forbi denne lille kirke, som vi tog et lille kig på, inden vi fortsatte.
Naum Kloster
Fremme i Naum så vi Sankt Naum Klosteret, som lå i et flot område. Der var en masse turister, og vi havde vores oppakning med, så vi blev ikke hængende længe, men tog en taxa til Ohrid.
Sankt Naum
Sådan ser han åbenbart ud, ham Sankt Naum 😉
Ohrid
Vi kunne gå langs med vandet fra vores lejlighed hen til den gamle bydel. Om aftenen var der folkevandring langs hele stykket.
St. Jovan Kaneo
Det klassiske billede fra Ohrid af St. Jovan Kaneo med Ohrid-søen i baggrunden. Det var simpelthen så flot. Man forstår godt at både søen og byen er UNESCO Verdensarv.
Kirke Ohrid
Jeg var også inde i en rigtig flot kirke Holy Mother of God Peribleptos (St. Clement). Med penge fra UNESCO var alle freskoerne blevet bevaret og malet op igen. Det var bare helt ekstremt flot at se. Desværre måtte jeg ikke tage billeder indenfor.
Amfiteater Ohrid
Der var også et gammelt amfiteater, som i dag bruges til koncerter.
Kirke Ohrid
Plaosnik-kirken ligger på en af de vigtigste arkæologiske steder i Ohrid og Makedonien. Jeg synes dog, området var ret rodet, og der var en masse byggeri i gang omkring kirken.
Ohrid
Udsigt over den gamle bydel i Ohrid og bjergene i baggrunden.
Borg Ohrid
Endnu en borg, denne gang Samuels Fortress. Fin gåtur oppe på bymuren med udsigt over byen.
Farlig skildpadde
Jeg gik en tur omkring borgen og pludselig puslede det i krattet. Vi havde tidligere set rimelig store slanger, så jeg var klar til at tage kvælertag. Men det var heldigvis ikke nødvendigt, da det viste sig, at larmen kom fra denne lille fyr.
Svaner
Også en svanefamilie havde slået sig ned ved vandet.
Strand Ohrid
Heldigvis var det kun dårligt vejr den første dag, vi var i Ohrid. En tjener sagde til os, at vejret den dag var ligesom om vinteren. Vi svarede, at det var ligesom dansk sommer. Vi fik svømmet og solet lidt ved stranden, inden turen gik videre til storbyen.

Efter Ohrid gik turen videre til hovedstaden Skopje. Læs om vores oplevelser her. 

Copy paste i Skopje

Fra badebyen Ohrid tog vi en bus ind til Makedoniens hovedstad Skopje. Den er virkelig også noget for sig selv. Men måske ikke helt på den gode måde. Politikerne har de sidste år været i gang med projektet “Skopje 2014”, hvor de har bygget en hel masse nye bygninger og statuer i byen. Det meste i byen er derfor ikke mere end max fem år gammelt.

Her tog vi endnu engang på en “Free Walking Tour”, og selvom guiden generelt var meget glad for sin by, var han ikke særlig glad for Skopje 2014. Blandt fordi der er brugt ufattelig mange millioner euro på det, som kunne være brugt på sygehuse eller nye veje, hvoraf mange af pengene er gået til korruption. Som han sagde, det er er jo en smart måde at gøre det på, for hvem kan sige, hvad kunst præcis koster?

Når man går rundt i byen, er det da imponerende med de mange nye bygninger og uendelig mange statuer, men det virker også lidt tragikomisk, når man tænker på, at pengene er lånt og skal betales tilbage af indbyggernes børnebørn engang.

Se og læs her om vores oplevelser i Skopje:

Stenbroen Skopje
Vi begynder med noget af det eneste, der er gammelt i byen, nemlig Stenbroen. Den er dog blevet genopbygget og repareret over flere omgange, dog ikke i samme byggestil som det øvrige af broen. Derfor er broen ikke helt ens hele vejen over.
Statue Skopje
På Macedonia Square står en kæmpe statue Warrior on a Horse. Man kommer automatisk til at tænke på Alexander den Store, men officielt kan den ikke hedde det. Grunden til det, er endnu en konflikt på Balkan, nemlig at Grækenland ikke vil anerkende Makedonien, fordi der er et område i Grækenland med samme navn. Alexander den Store kom fra Makedonien, men hvilken del er de åbenbart uenige om.
Moder Teresa
Moder Teresa er født i Skopje, og der var et fint lille museum med hendes historie. Der var også en lille moderne kirke ovenpå, som var dejlig til afveksling for alt det “falske gamle” i byen.
Statue Skopje
Ja, endnu en statue. Jeg tror, der var en statue for hver kvadratmeter i byen. Guiden jokede også med, at der ikke var mere plads til statuer på jorden, så de var begyndt at sætte en masse ovenpå bygningerne.
Stationsbygning Skopje
Den gamle stationsbygnings ur var stoppet præcis på det klokkeslæt, hvor Skopje blev ramt af et voldsomt jordskælv i 1963. Det ødelagde 85 procent af alle bygninger i byen. Inde i bygningen var en udstilling om det store hjælpearbejde, der var i forbindelse med jordskælvet.
Triumfbue Skopje
En triumfbue skal vi da ha’. De var også i gang med opførelsen af den spanske trappe. Var der nogen, der sagde copy paste?
Bro Skopje
Vores guide (til venstre) fører an hen over en af broerne flankeret af flere statuer. Foran ses det arkæologiske museum – også nybygget.
Kort Skopje
På bykortet var det ret tydeligt, at mange af seværdighederne var i gang med at blive bygget eller ombygget.
Bus Skopje
Røde dobbeltdækkere ligesom i London. Historien bag dem var, at efter jordskælvet i 1963 lånte London nogle busser ud til Skopje. Da byen for nogle år siden skulle købe nye bybusser, valgte de derfor at købe nogle nye røde dobbeltdækkere.
Maling revolution Skopje
Er befolkningen ikke sur over alle de penge, som politikere bruger på kunst og korruption? Jo, og det kan tydelig ses på mange offentlige bygninger. I sommers var der er såkaldt farverevolution, hvor utilfredse indbyggere smed maling på mange offentlige bygninger, og det kunne vi se overalt i byen. Her ses justitsministeriet.
Lake Matka Skopje
Vi havde tre dage i Skopje, og en af dem brugte vi på en tur til Lake Matka lidt uden for byen. Bussen kunne desværre ikke køre særligt langt ind på grund af parkerede biler langs vejen, så vi gik meget langt for at komme derhen i middagshede. Men det var super flot, da vi kom frem.
Matka Skopje
Vi tog en bådtur på søen, som også bød på en tur ind i en hule med stalaktitter og stalagmitter. Og flagermus naturligvis 😉

Efter Skopje gik turen til Nis i Serbien. Læs om turen her. 

Farverige Tirana med spændende historie

Fra Shkoder tog vi til Tirana. Det var en rigtig spændende by. Vi havde overvejet at tage en rute uden om Albanien, fordi vi havde læst, at det var meget indviklet med transport i landet. Det var da heller ikke nemt, når der hverken er busstationer, togstationer eller køreplaner. Men vi fandt ud af det, og det ville virkelig have været synd, hvis vi ikke var taget til Albanien.

Tirana og Albaniens historie var meget anderledes end de øvrige lande, som hørte under Jugoslavien. Albanien var sig selv på mange måder. Det var fra anden verdenskrig og frem til 1991 et kommunistisk-ateistisk styre, som blev mere og mere lukket fra omverdenen. Fra 1970’erne og til 1991 var landet helt lukket.

Det fortalte vores guide på vores “Free Walking Tour” os en masse om. Han havde levet under styret som barn. Da landet blev åbnet stiftede han for første gang i sit liv bekendtskab med ting som tyggegummi og cowboybukser. Inden da var alt landet havde, det som landet selv kunne producere inden for grænserne. Af den grund var der kun omkring 300 biler i landet indtil 1991, så vi måtte undskylde de dårlige bilister. De havde trods alt kun haft mulighed for at køre bil i 25 år, påpegede han 😉

Læs og se her vores oplevelser i Tirana:

Guidet tur Tirana
Som sagt tog vi igen i Tirana på en guidet tur rundt i byen. Vi havde en super guide med masser af personlige beretninger om livet under det kommunistiske styre. Han fortalte, at de var overbevist om, at de levede i verdens bedste land, fordi de fik vist videoer i skolerne med al den elendighed, der var i andre lande.
Hoxha Pyramide
Turen gik forbi Enver Hoxha Pyramiden, som hans datter opførte til ære for ham i 1988. Nu står den blot, fordi der ikke er enighed om, hvad der skal ske med den. I forgrunden er nogle af de herreløse hunde, der løb rundt i byen. Hvis de havde et gult mærke i øret, var de vaccineret, fik vi at vide.
National History
Vi besøgte også National History Museum, hvor der foran er en kæmpe mosaik med 300.000 små mosaikker. Guiden fortalte, at den er et tydeligt tegn på kommunist propaganda.
Moske Tirana
Gennem de forskellige lande var vi inde i en del kirker og moskeer. Her er vi kommet inden for i Et’hem Bey Moskeen.
Park Tirana
Her kan ses hele tre spændende ting. I forgrunden er et stykke af Berlinmuren, som byen fik foræret, fordi den vandt over kommunismen. Til venstre ses en lille bunker, som der findes utallige af i Albanien. De blev bygget, så borgerne kunne søge skjul i tilfælde af krig. I baggrunden ses et mindesmærke for alle dem, der blev sendt i tvangsarbejde i minerne under styret.
Tirana fredsklokke
Vi fik også ringet på fredsklokken på vores tur rundt i Tirana. Så vidt jeg husker, var den lavet af gamle af patroner til minde om Tiranas voldsomme fortid.
Moske Tirana
Flere steder, ikke kun i Tirana, var der gang i nybyggeri af kirker og moskeer. Under det kommunistisk-ateitiske styre blev 80 procent af landets kirker og moskeer ødelagt. Nogle få blev beholdt som kulturarv.
Højhus Tirana
Der var gang i flere byggerier i byen. Blandt andet dette højhus, som måske bliver til et hotel på et tidspunkt. Jeg syntes, det var lidt sjovt at se.
Tirana
Det klassiske billeder fra Tirana med masser af nationale symboler. Til venstre ses det albanske flag, bagved kan Et’hem Bey Moskeen ses. Ved hestens mund er kirketårnet, som vi var en tur oppe i. Statuen Skanderbeg står på pladsen af samme navn. Han er en lokal helt. Til højre er en offentlig bygning, som de yndede at male gule.
Park Tirana
Når dagen gik på hæld kom masser af de lokale ud i parkerne, hvor børnene legede og de voksne vendte dagens vigtigste nyheder. Det oplevede vi rigtig mange steder. Byerne blev vækket til live, da solen begyndte at gå ned.
Farver Tirana
En anden ting jeg godt kunne lide med Tirana var opgøret med det kommunistiske grå beton, som de andre byer, vi besøgte, var prægede af. Politisk havde de opfordret til at male bygninger i farver i stedet for det grå. Det gav byen meget mere liv. Også cafeerne bød ind med en masse farver.
Bjerge Tirana
Vi tog en kabelbane, Dajti Ekspres, op i bjergene omkring Tirana. Det var en rigtig flot tur, som gav et sug i maven. Deroppe var der ikke så meget at lave, men vi gik en tur på en af de afmærkede ruter.
Udsigt Tirana
Efter vi havde gået en tre kvarters tid, hvor vi ikke kunne se ud for træer, kom vi frem til denne flotte udsigt over bjergene.

Efter Tirana gik turen videre til Pogradec og Ohrid. Læs mere om det her. 

Dubrovniks lillebror Kotor

Efter Dubrovnik i Kroatien fortsatte vi til Kotor i Montenegro. Også en skøn by som på mange måder mindede om Dubrovnik med en bymur og gammel bykerne inden for den. Det var også lækkert med fjorden, som vi var et smut nede at bade i. Desværre havde vi gråvejr og regn de tre dage, vi var der. Og så var den en del billigere end Dubrovnik.

Så vidt jeg husker havde Lonely Planet skrevet, at byen var et must-see i år, hvilket havde trukket en del flere turister til i år i forhold til sidste, fik vi fortalt af nogle lokale. Byen har et stort potentiale for turisme, så der vil helt sikkert komme flere til de kommende år.

Læs og se her vores oplevelser fra Kotor:

Kotor
Den første dag vi kom til Kotor var vejret fint med blå himmel. Det blev desværre ikke ved. Men vi fik gået en god tur langs havnen og gennem den gamle by.
Grimme fisk
I den gamle by var der masser af butikker, som turisterne kunne kigge i. Her fandt vi blandt andet de her fyre. Jeg vil ikke kalde dem grimme – det er nu et meget stærkt ord – så lad os sige særprægede i stedet 😉
Katte Kotor
Kotor er kattenes by. De var overalt. De havde endda et kattemuseum, som vi dog ikke nåede ind på.
Kotor bymur
Endnu engang arbejdede vi os opad til en smuk udsigt. Det var dog langtfra så langt, hårdt og varmt som i Dubrovnik. Bymuren i Kotor bevæger sig i en bue rundt om byen på jorden og fortsætter op i bjergene. Den lignede en lille kinesisk mur.
Kotor verdensarv
Dele af bymuren i Kotor er UNESCO Verdensarv. Det tog os omkring tre kvarterer at nå toppen.
Regnvejr Kotor
Oppe på toppen lå en større borg, og vi blev belønnet med en fantastisk udsigt over bugten og bjergene. Det hele gik meget godt, indtil det begyndte at regne voldsomt.
Udsigt Kotor
Vi havde bevæget os lidt off-road væk fra stien og så lidt længere fremme en lille firkant, som lignede en cafe helt ude ved kanten af bjerget. Der søgte vi ly, mens uvejret blev værre og værre. Men udsigten var der ikke noget at klage over.
Katte Kotor
Igen var der katte, killinger, som åbenbart fandt det meget behageligt at tage en lur på min rygsæk.

Fra Kotor gik turen videre til Montenegros hovedstad Podgorica. Læs mere om den her.

Små overraskelser i Podgorica

Efter Kotor fortsatte vi med en enkelt dag i Podgorica, som er hovedstaden i Montenegro. Vi ville nok ikke have holdt et stop der, hvis vi selv havde rejst, men min venindes kæreste, som havde slået følgeskab med os i en lille uges tid, skulle rejse hjem derfra.

Jeg havde ikke de store forventninger til byen, men alligevel var der nogle små overraskelser, som bestemt er værd at se, hvis man kommer forbi byen. Vi mødte meget få mennesker i hovedstaden – både turister og lokalbefolkning søgte væk fra den varme hovedstad og ud til vandet om sommeren. Så vi havde god plads til at opleve byen.

Læs her om vores oplevelser i Podgorica:

Millenium Bridge
Et af Podgoricas største vartegn er broen Millenium Bridge, som går over floden Moraca.
Titograd
Indtil 1992 hed Podgorica Titograd efter Jugoslaviens leder Josip Broz Tito.
Podgorica
Vi ledte i lang tid efter denne gamle bro over Ribnica Floden, som skulle være helt idyllisk. Det var den bestemt også og hele området omkring. Sikke en ro væk fra storbyens larm og støj.
Tårn
Der var nogle få seværdigheder i Podgorica, blandt andet det her gamle osmanniske tårn.
Graffiti Podgorica
En af byens små overraskelser fandt vi ved et tilfælde, fordi vi ledte efter en boghandel. Under broerne og generelt mange steder var der en del graffiti, men her fandt vi en bro, hvor det faktisk så ret flot ud.

Efter Podgorica gik turen videre til badebyen Ulcinj. Se billeder fra byen her. 

Flot solnedgang i Ulcinj

Fra Podgorica tog vi et tog til Bar – det eneste tidspunkt, vi valgte tog frem for bus – fordi det skulle være en af de flotte togture i Europa. Turen går helt fra Beograd til Bar, men vi stod på en time før Bar i Podgorica.

Toget kørte gennem nogle naturparker, og der var en masse lokale med, som flygtede fra den varme storby ud til havet. Det larmede helt ekstremt meget, så det var umuligt at snakke sammen inde i toget uden at råbe meget højt til hinanden. Jeg syntes heller ikke, at togturen var så flot, som jeg havde hørt.

Fra Bar gik der en masse busser til badebyen Ulcinj, hvor vi ville holde et stop, inden vi bevægede os over grænsen til Albanien. Ulcinj bød på høj musik, mens vi hoppede i vandet. Om aftenen gik vi en tur i den gamle by og fik aftensmad med solnedgang over havet.

Se her et par billeder fra vores tur til Ulcinj:

Tog Bar
Jernbanenettet i det vestlige Balkan er ikke særligt godt blandt andet på grund af krigene i 1990’erne, så vi var kun med tog en enkelt gang. Her er noget af udsigten forsøgt indfanget.
Ulcinj bymur
Ligesom med Dubrovnik og Kotor havde Ulcinj en gammel bydel med en borgmur omkring. Vi havde kun en halv dag i byen, men vi nåede lige at gå en tur rundt langs muren, mens solen begyndte at gå ned.
Ulcinj solnedgang
Vi spiste aftensmad, mens solen dykkede ned over vandet. En af mange smukke solnedgange, vi var så heldige at fange.

Fra Ulcinj gik turen videre til Shkoder i Albanien. Læs om vores oplevelser her. 

Flotte og populære Dubrovnik

Fra Mostar tog vi en tur  til Dubrovnik i det aller sydligste af Kroatien.

Dubrovnik er en meget populær turistby, og den mest turistede by vi var i. En del af turisterne kommer for at opleve Dubrovniks gamle bydel, hvor dele af tv-serien Game of Thrones er blevet optaget.

Læs her om vores oplevelser i Dubrovnik:

Køretur Dubrovnik
Køreturen til Dubrovnik i bus var igen rigtig smuk, og vi kørte over nogle smukke broer for at komme ned til byen.
Dubrovnik
Noget af det første vi gjorde, var at gå en tur ned til den gamle bydel. Her var ufatteligt mange turister.
Dubrovnik priser
Inden for borgmurene gik vi en tur rundt i de små gader. Her var mange hyggelige butikker og cafeer. Men priserne var en del højere end ï de byer, vi havde været i tidligere.
Lokrum
For at slippe lidt væk fra de mange turister inden for borgmurene, tog vi en båd over til øen Lokrum, som lå et kvarters sejlads væk. Øen er beskyttet som et naturreservat.
Ingen rygning
Der var ufatteligt varmt og tørt ude på øen, og derfor fik vi os en svømmetur fra klipperne i Adriaterhavet. På grund af varmen måtte man ikke ryge på øen.
Lokrum borg
På toppen af øen, som vi slæbte os op af i den varmeste middagshede (det kan bestemt ikke anbefales), var der en borg med en rigtig flot udsigt over byen og bjergene.
Lokrum dyreliv
Der var et rigt dyreliv på øen med blandt andet fritgående påfugle med en masse unger. Der var også vilde kaniner.
Udsigt Dubrovnik
Vi skulle bestemt ikke gå glip af en god udsigt, så vi kæmpede os op ad et bjerg med udsigt over byen. Det var en del hårdere at gå derop, end jeg havde troet. Jeg tror, det tog halvanden time på en løs, stejl stenvej. Men udsigten var fantastisk over den gamle bydel og øen Lokrum i baggrunden.
kabelbane
Ja, vi kunne have taget en kabelbane derop, men vi er jo unge og friske, ikk? 😉
Solnedgang
Vi nåede heldigvis op på toppen, så vi kunne nyde den flotte solnedgang.
Dubrovnik
Ja, det er denne vej, jeg taler om. Bliver helt forpustet og opvarmet af blot at kigge på den igen.
DUbrovnik verdensarv
Endnu en dag og godt udhvilet efter den hårde vandretur dagen før, skulle vi opleve mere af Dubrovniks gamle bydel. At vi overhovedet kan opleve den skyldes, at UNESCO (byen er nemlig verdensarv) har genopbygget byen. Den blev skudt i stykker under krigen i 1991. Her ses et kort over ødelæggelserne. Over 60 procent af bygningerne blev ødelagt.
Udstilling Balkan-ruten
Vi var også på et War Photo-Museum med billeder fra Ex-Jugoslavien. Der var også billeder fra Balkan-ruten, hvor folk fra blandt Syrien flygter op gennem Europa gennem Balkan-landene fra Tyrkiet. Det var en meget stærk udstilling, fordi det foregår lige nu. Det andet vi havde set var jo cirka 20 år gammel. Det er lidt mærkelig at tænke på, hvordan vi kommer til at se på de mange flygtninge, der netop nu rejser gennem Europa, om 20 år.
Bymur Dubrovnik
Dette billede og de næste tre er fra vores gåtur rundt på Dubrovniks store bymur. En super flot tur, som man helt sikkert skal tage på, hvis man tager til Dubrovnik. Selvom den dog er lidt pebret med en pris på 120 kroner.

IMG_2309 IMG_2310 IMG_2448

Efter Dubrovnik gik turen videre til Kotor i Montenegro. Læs om vores oplevelser her. 

Sarajevo har det hele

Efter Beograd gik turen til Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina. Jeg var ret vild med byen, fordi den havde det hele. Masser af historie at høre om og kigge på, kulturer mødtes og fordi det ligger omkranset af bjerge, er der en flot udsigt over byen. Byen er oplagt til en studietur eller en lidt anderledes storbyferie med masser af oplevelser.

Læs mere om byen her. 

Læs her om vores oplevelser i Sarajevo:

Grænsekontrol Beograd
På grænsen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, og alle de andre gange vi krydsede en grænse, skulle vores pas tjekkes. Det kunne godt tage over en time, hvor vi skulle vente i en bagende varm bus. Det fik mig virkelig til at værdsætte de åbne grænser i EU.
Guidet tur i Sarajevo
I Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina, tog vi endnu engang på en “Free Walking Tour”. Guiden var fantastisk. Hun fortalte blandt andet om sine oplevelser med at være barn under den serbiske belejring af Sarajevo fra 1992-1995. De var vant til at løbe rundt for at undgå kugler og granater, og det var småt med alting, fordi det eneste de kunne få ind i byen var nogle madrationer fra FN. Det lød helt umenneskeligt. Men hun virkede meget positiv og fortalte, hvordan det virkelig havde fået hende til at værdsætte livet bagefter. Hun overlevede jo, som hun sagde 🙂
Vnter-OL 1984
I 1984 var Sarajevo vært for Vinter-OL. I den forbindelse ville byen bygge nye moderne bygninger, blandt andet denne farverige en. Indbyggerne hader den, fortalte guiden. Læg i øvrigt mærke til reklamerne for Kodak og Fujifilm i bunden af billedet. Flere steder kunne man i butikker få fremkaldt sine filmruller og taget nogle fotokopier, hvis man ikke selv havde en printer. Den slags butikker er forlængst lukket i Danmark.
Latinerbroen i Sarajevo
Denne bro, Latinerbroen, var vidne til en begivenhed, som endte med Første Verdenskrig. Her skød Princip i 1914 den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans kone. Det satte en kædereaktion i gang.
Museum
Til venstre for broen er et lille museum med beretning om attentatet. På siden af bygning kan man se en plade, hvorpå der står, at det var lige præcis fra dette sted, at de dødelige skud blev affyret.
Gravsteder Sarajevo
Rundt i byen findes en del gravpladser. Da vi gik en tur rundt og kiggede på gravstene, kunne vi se, at en del af dem, ikke overraskende, er døde i perioden 1992-1995 under belejringen af byen.
Massakren i Srebrenica
En anden forfærdelig del af Balkan-krigenes historie er folkemordet i Srebrenica. Juli 1995 blev anslået 8000 bosniske muslimske mænd og drenge myrdet i byen Srebrenica af den bosnisk-serbiske hær. Ligene blev smidt i massegrave, som man stadig i dag forsøger at finde alle af, og man forsøger stadig at identificere ligene, så familierne kan få ro. Det hele kunne vi læse om på en udstilling. Det var en meget stærk oplevelse. Jeg havde ikke hørt om det før. Men da jeg snakkede med mine forældre om det efterfølgende, vidste de præcis, hvad jeg snakkede om.
Sarajevo-roser
Mange steder i gaderne i Sarajevo kunne vi se de såkaldte Sarajevo-roser. De er lavet som mindesmærke de steder, hvor indbyggere er blevet dræbt af granater under belejringen.
Bazar i Sarajevo
Sarajevo er en god blanding af forskellige kulturer. Det skyldes de forskellige herredømmer, som byen har været under. Den osmanniske påvirkning kan ses i den gamle bydels bazar.
Udsigt Sarajevo
Sarajevo ligger med bjerge omkring, så vi bevægede os op, så vi kunne nyde den flotte udsigt over byen.
Tunnel of Hope
Under belejringen af Sarajevo lykkedes det indbyggerne at bygge en tunnel “Tunnel of Hope”, hvor de kunne få mad og våben ind til byen og mennesker kunne flygte ud. Vi bestemte os for at bestille en guidet tur derud, så vi kunne få en god historisk beskrivelse af stedet.
Guide Sarajevo
Vi havde en rigtig god guide, som også gerne kom med sine egne anekdoter. Han flygtede selv ud af tunnelen under belejringen.
Tunnel Sarajevo
Det meste af tunnelen blev ødelagt efter belejringen, fordi den gav problemer for den nærliggende lufthavn, hvor asfalten faldt ned. Men et lille stykke var tilbage, som vi kunne gå en tur igennem.
Museum Sarajevo
Vi tog også på et museum om belejringen. Museet havde problemer med at få penge til udstillingen, fordi modsatrettede interesser ikke er interesserede i at få fortalt historien om belejringen. Selvom der stod, at udstillingen forsøgte at være neutral, så var den det langfra, men det var spændende at se billeder fra tiden under belejringen. Der var også en udstilling med, hvordan folk levede af det, de havde.
Bombning af Sarajevo
På museet var der også en spændende udstilling med billeder fra lige efter belejringen i 1995, hvor store dele af byen var bombet. Igen i 2011 var der taget nye billeder af de samme steder, hvor man kunne se den store forskel.
Granathuller i Sarajevo
De fleste bygninger i Sarajevo er blevet renoveret, så tegnene fra belejringen er væk. Men på en del bygninger kan man stadig i dag se granathuller i den grå beton.

Efter Sarajevo gik turen videre til Mostar. Læs om vores oplevelser her.

 

Den gamle bro i Mostar

Fra Sarajevo gik turen videre med bus til Mostar. Vi havde dog et ufrivilligt stop på vejen, fordi bussen brød sammen (det blev ikke sidste gang, det skete). Men de fik heldigvis gang i den igen efter en halvanden times tid.

Mostar er heller ikke gået uden om Balkan-krigene, og byen blev bombet i 1993. Læs mere om Mostar her. 

Læs her om vores oplevelser i Mostar:

Flot udsigt
Vejen fra Sarajevo til Mostar var utrolig flot og svær at indfange i en bus med 100 km/t.
Stari Most
Mostars største turistattraktionen er broen Stari Most. Broen blev bombet og ødelagt under krigen i 1993, men er senere blevet genopbygget efter de gamle bygningsmetoder.
Turister Mostar
Mostar tiltrak en del turister, som kunne kigge på de mange små butikker omkring broen og den gamle by.
Stari Most udsigt
Smuk udsigt fra Stari Most. Frygtløse unge mænd samlede penge ind og sprang ud fra broen.
Mostar krig
Meget af Mostar blev bombet under krigen, men den mest turistede bymidte er helt restaureret. Vi bevægede os lidt op af de mange sidegader, hvor vi kunne se en del faldefærdige bygninger. Jeg læste et sted, at de venter med at restaurere mange af de gamle bygninger til, de kan gøre det ordentligt. Det er måske en meget god ide.
Bro Mostar
Området omkring Stari Most og den gamle bydel er rigtig smuk. Der er blandt andet flere små broer og vand, der løber gennem.
Vand Mostar
Er man ikke alt for kuldskær, kan man tage en svømmetur i vandet med udsigt til Stari Most. Vandet kommer fra bjergene omkring, og det var pissekoldt.
Karadoz Bey Moske
Karadoz Bey Moskeen var vi en tur indeni. Vi fik også lov til at tage en tur op i minareten, hvor vi kunne se udsigten ud over en del af Mostar. Godt nok er jeg normalt ikke højdeskræk, men med 30 cm at stå på og et hegn, der var under en meter, fik jeg lidt hjertebanken.
Kirkeforskrifter
Der var en del forskellige foreskrivelser, som skulle overholdes, når vi skulle ind i moskeer, katolske og ortodokse kirker. I moskeer skulle skoene af, men ellers var det ikke nemt at finde ud af en fællesnævner. Nogle steder skulle håret tildækkes, andre steder skuldrene eller benene. Men der var jo ikke andet for end at spørge.

Efter Mostar gik turen til turistbyen Dubrovnik. Læs om vores oplevelser her. 

Europas yngste hovedstad Pristina

Fra Nis i Serbien gik turen videre over grænsen til Kosovo til hovedstaden Pristina. Kosovo erklærede sig selv for selvstændig i 2008. Det har flere lande anerkendt, blandt andet Danmark. Men Serbien nægter fortsat at anerkende Kosovo, som det mener hører til Serbien. Det var netop derfor, vi skulle være opmærksom på rejse frem og tilbage over grænsen mellem Kosovo og Serbien.

Der har været en del krig mellem Serbien og Kosovo, som blandt andet resulterede i, at NATO bombede Serbiens hovedstad Beograd i 1999. Læs mere om det her.

Det er primært kosovoalbanere, der bor i Kosovo, så der bliver snakket albansk, fik vi forklaret. Men det skulle være et mere slang-agtigt albansk, end det der bliver talt i Albanien. Jeg har stadig svært ved at forstå konflikten mellem Serbien og Kosovo, som er en af de konflikter, der fortsat ulmer i området. Derfor er der blandt andet danske soldater udstationeret der for at holde øje med landet. Vi oplevede dog ikke andet end en hovedstad som enhver anden.

Læs om vores oplevelser i Pristina her:

Newborn
Pristinas kendte vartegn “Newborn”, som hvert år får en makeover og skifter design.
Kosovo statue
Kosovos flag med landet på og en statue af Kosovos første præsident Ibrahim Rugova.
Museum Pristina
Vi har også på det lokale etnografiske museum, lidt ala Den Gamle By eller Hjerl Hede, med albansk historie. Det var meget spændende at se, men her var der ret mange skilte, så det ville have taget lang tid at læse det hele.
Bibliotek Pristina
Pristinas Nationale Bibliotek, der er blevet kåret til verdens grimmeste bygning. Det forstår man nu godt.
Moder Teresa Pristina
Vi fik også kigget på Moder Teresa Katedralen, som de er i gang med at bygge. Vi læste et sted, at de manglede ret mange millioner for at bygge den færdig.
Udsigt Pristina
Vi tog en tur op i kirketårnet med elevator, så vi kunne nye udsigter over byen. vi havde slået følgeskab med de to danske gutter her, som også var på rundrejse.
Pristina kirke
Udsigten over Pristina fra tårnet på Moder Teresa Katedralen. Til højre er det nationale bibliotek og bagved endnu en kirke, der er ved at blive opført.
Kirke
Indefra var Moder Teresa Katedralen enorm og meget spektakulær med kæmpe mosaikvinduer.
Germia Park
I udkanten af byen ligger Germia Park, som vi tog en bus hen til. Der var blandt andet en kæmpe pool og en masse skov med vandrestier.
Gågade Pristina
Resten af eftermiddagen brugte vi, ligesom så mange gange før, på en af cafeerne i gågaden med italiensk kugleis. Børnene var helt vilde med dette springvand, og de var fuldstændigt ligeglad med, at de blev gennemblødte.

Efter Pristina gik turen til Novi Pazar i Serbien. Læs om det her. 

 

Begyndelse og slutning i Beograd

Det hele begyndte og sluttede i Beograd, hovedstaden i Serbien. Vi havde overvejet at flyve til Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men flybilletterne var en del dyrere dertil. Et gæt er, at der er rift om billetterne til hovedstaden, fordi der bor en stor del dansk-bosnier i Danmark, som tager tilbage til landet på sommerferie for at besøge familie. På grund af krigene i 1990’erne flygtede mange ud af landet til blandt andet Danmark.

På vores tur mellem Sarajevo og Mostar mødte vi faktisk en dansk-bosnisk familie, som netop var på sådan en tur rundt til deres bosniske familie. Det var lidt sjovt og tankevækkende at snakke med moren, som flygtede under belejringen af Sarajevo fra 1992-1995.

Beograd er som storbyer er flest – masser af biler, larm og mennesker. Der var en fin gågade og hyggelige parker, og generelt var der en god stemning i byen. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til alle de grå bygninger fra kommunisttiden, men de er jo også en del af fortællingen om Beograds historie. Læs mere om den her.

Her kommer fotos med fortælling fra oplevelserne i Beograd:

Kalemegdan borgen Beograd
Noget af det første, vi besøgte i Beograd, var borgen Kalemegdan. Der var en flot udsigt derfra, hvor floderne Sava og Donau mødes nedenfor. Borgen er blevet belejret og beskudt utallige gange gennem dens historie.
Sankt Save-kirken i Beograd
Et anden must-see i Beograd er Sankt Sava-kirken. Det er den største ortodokse kirke i verden. Den er endnu ikke helt bygget færdig indenfor. Men det var i sandhed et imponerende syn med al den skinnende hvide marmor, som den er beklædt med.
Free Walking Tour i Beograd
For at få mest mulig ud af byerne valgte vi, hvor det var muligt, at tage på en såkaldt “Free Walking Tour”, hvor vi blot skulle give de lokale guider drikkepenge. Det var en super god måde at lære byen bedre at kende på og få en masse historie og personlige beretninger med. I Beograd var turene dog meget organiserede med uddannede guider, hvilket jo plejer at være godt nok, men det gjorde, at beretningerne ikke var så personlige, som jeg ellers er mest fan af.
OL i Beograd
OL 2016 var lige på trapperne, da vi sluttede i Beograd efter fem uger. I Serbien heppede de på deres sportstalenter i gadebilledet.
Det serbiske parlament i Beograd
Vores guidede tur gik også forbi det serbiske Parlament. Guiden fortalte, at de mange bannere foran parlamentet blandt andet handlede om alle de mennesker, der havde mistet livet på grund af de beslutninger, der var blevet truffet her.
IMG_6824
Sankt Markus Kirke er en ortodoks kirke og var meget smukt indvendig. I forgrunden ses reklamer for det serbiske ølmærke Lav.
Mindesmærke for NATO-bombningerne i Beograd i 1999
I 1999 bombede NATO flere bygninger i Beograd på grund af de serbiske handlinger mod befolkningen i Kosovo. Langt de fleste bygninger er bygget op igen. Denne bygning, en gammel radio- og tv-station, har de ladet stå for at mindes bombningerne. Vores serbiske guide sagde, at den serbiske befolkning følte, at bombningerne  var dybt uretfærdige. For ligesom med alt andet krig var der mange civile, der blev dræbt.
Mindesmærke for børnene der blev dræbt i 1999
Endnu et mindesmærke for ofrene for bombningerne af Beograd i 1999. Her er det børnene, der er rejst en statue for.
Nikola Tesla Museet i Beograd
Vores guidede tur sluttede ved Nikola Tesla Museet (ham med vekselstrømmen), som vores guide var slemt begejstret for. Vi nåede dog ikke derind.

Efter Beograd gik turen til Sarajevo. Læs her om vores oplevelser. 

Lokal rundtur i Nis

Fra Skopje i Makedonien ville vi gerne have taget direkte videre til Pristina, hovedstaden i Kosovo. Men da Serbien ikke anerkender Kosovo, kunne vi ikke tage fra Pristina ind i Serbien, da Serbien anser det for illegalt. Derfor tog vi en omtur til Nis i Serbien, inden turen gik til Pristina. Det var nemlig i orden at tage fra Serbien ind i Kosovo og så tilbage til Serbien igen.

I Nis havde vi mulighed for at mødes med en lokal gennem “Nis Greeters”. Vi snakkede en del med hende om at være ung i Serbien. Vi har snakket med en del unge mennesker på vores tur, og der viser sig nogle fællesnævnere. De klager alle over de utroligt lave lønninger, de store problemer med korruption og så har mange af dem en udlængsel. De ønsker at komme væk fra landet, så de kan tjene mere og skabe sig et bedre liv.

Vi nåede også at se et par af de lokale seværdigheder i Nis:

Nis Fortress
Vi gik en tur rundt i området omkring Nis Fortress. Der var cafeer og årlige festivaller.
Skull Tower
Cele Kula eller Skull Tower er et tårn lavet af kranierne på 925 serbere, som gjorde oprør mod osmannerne i 1809. Der er nu bygget en kirke omkring tårnet for at ære serberne.
Medijana Nis
Medijana i Nis er et område, hvor der er blevet udgravet en tidligere romersk bebyggelse. Området var ret stort, og mange af de smukke gulvmosaikker var bevaret. Et hold arkæologer var i gang derude. Desværre var der ikke meget information på engelsk. Det kunne ellers have været spændende at lære mere om det.
Koncentrationslejr Nis
Vi var også forbi Red Cross Nazi Concentration Camp i Nis. Herfra lykkedes det en gruppe fanger, som nogle af de første, at flygte fra en koncentrationslejr. Her var der desværre heller ikke meget information om stedet. Navnet kommer fra navnet på en togstation ved siden af.

Læs her om Pristina i Kosovo, som vi tog til efter Nis. 

Historiske klostre i Novi Pazar

Efter Pristina i Kosovo gik turen til vores sidste stop inden Beograd, den serbiske by Novi Pazar. Jeg tror, vi blev spurgt fem gange af billetsælgerne, kontrollører og buschaufføren, om vi var klar over, at vi ikke kunne rejse direkte fra Kosovo ind i Serbien, hvis vi ikke var kommet fra Serbien. Det havde vi dog fuld styr på, så der var ingen problemer. Men det var alligevel sødt af dem alle at nævne det for os. Ville da have været træls at stå ved grænsen, og så være nødt til at rejse tilbage igen.

Novi Pazar var en fin lille by med en lang gågade med gode cafeer. Der havde været tiggere i næsten alle byer, vi havde været i, men i Novi Pazar var børnene meget påtrængende og beskidte. Jeg synes, det er utroligt svært med tiggerbørnene. På den ene side vil jeg jo gerne hjælpe og give dem nogle penge og noget mad, men vi fik fortalt flere gange, at pengene og maden ikke går til børnene, men at børnene giver dem videre til andre. Derfor er det bedst ikke at give dem noget, så de på den måde holder op, fordi de ikke får noget ud af det. Men vi gik jo bare uden om dem, og så var der ingen problemer.

Der var nu også nogle ting at se i Novi Pazar. Læs med her:

Park Novi Pazar
Ligesom mange af de andre byer, havde Novi Pazar også en borgmur, hvor vi gik en tur i en park.
Hotel Novi Pazar
Det ikoniske foto fra Novi Pazar af det lokale hotel.
IMG_6650
De havde gjort en del for turister i byen med vejanvisninger. Vi opdagede bare hurtigt, at pilene pegede i helt forkerte retninger, i forhold til hvor seværdighederne lå.
Stupovi Novi Pazar
Vi fik fat i et lokal turistbureau, hvor vi kunne få en tur til to lokale klostre. Det ene var Stupovi Klostret, hvor der i 2000 flyttede fire munke ind. Klostret er UNESCO-beskyttet, og de begyndte genopbygningen af det i 1970’erne. Vi mødte en lokal fyr derude, som stod for at tale med turister, som der åbenbart er ret få af, så han var glad for at kunne øve sit engelsk på os.
Fresco Novi Pazar
Der var nogle flotte frescoer, som vores guide fortalte en masse om.
Kirke
Vi blev også kørt hen til et andet kloster, Church of St. Apostles Peter and Paul, som også var på UNESCOs liste. Den var helt tilbage fra 900-tallet. En venlig dame i kirken fortalte os om dens historie. Vi kunne også gå en tur op under kuplen og se ned i kirken.
gravsten novi pazar
Der var en del gravstene foran fra forskellige århundreder. Inde i kirken var ligeledes en udstilling med både yngre og ældre gravsten. Det var ret spændende at se, hvordan “moden” i forhold til gravsten har ændret sig.

Fra Novi Pazar gik turen tilbage til Beograd nordpå. Læs om byen her. 

Masser af fantastiske oplevelser på Balkan

Dejlige oplevelser i Kotor i Montenrgro
Kotor i Montenegro var en skøn by med en gammel borgmur med denne flotte udsigt over bugten. Vi havde også mange andre oplevelser i Kotor og Montenegro. Du kan læse om det hele her på bloggen.

Så er jeg hjemme fra mit livs længste rejse – fem uger rundt på det vestlige Balkan med masser af fantastiske oplevelser!

Turen har på ingen måde skuffet. Jeg har oplevet rigtig mange spændende ting, og turen har virkelig udvidet min horisont på mange måder. Den har givet mig lysten til at opleve flere områder på samme måde ved at rejse rundt i længere tid og komme meget tættere på folkene i landene. Noget jeg slet ikke tidligere har oplevet ved blot at tage flyet til en by og være der en uges tid.

Selvfølgelig har det været en kæmpe udfordring for mig og mit store planlægger-gen. Men da jeg fik lagt min danske “sådan plejer man jo at gøre” fra mig, gik det hele meget nemmere. For meget lidt foregik, som jeg var vant til her hjemme. Hvor vi er meget konservative med tiden, tager de meget mere let på det. Nogle steder var der ikke engang en busplan – og i Albanien slet ikke busstationer så kunsten var at spørge sig frem blandt en befolkning, som ikke altid var helt velbefaren i engelsk. Men vi kom da frem alle de steder, vi ville.

Og vi fik set en masse. Alt det kan du læse om her under de forskellige lande. Herunder kan du se et kort over den rute, vi tog. Vi fløj til Beograd og rejste mod uret til Sarajevo og sydpå. På grund af konflikter mellem Serbien og Kosovo, måtte vi ikke rejse direkte fra Skopje i Makedonien til Pristina i Kosovo og derefter ind i Serbien, så vi måtte tage en omvej til Nis i Serbien først og derefter til Kosovo og tilbage til Serbien igen.

Ex-Jugoslavien, som de fleste af de lande, vi rejste i er en del af, har en lang historie med konflikter og krig. Trods det oplevede vi ingen problemer. Men de mennesker vi snakkede med var mærkede af specielt krigene i 1990’erne. Der var heller ikke helt enighed om, hvad der skete for godt 20 år siden, så vi fik en del forskellige beretninger. Vi blev endda fortalt, at der bliver undervist i forskellige historiebøger, som fortæller forskellige historier om, hvad der skete.

Fem uger er på ingen måde længe nok til at sætte sig ind i og forstå alle de konflikter, der er og har været i det vestlige Balkan, men her kan du læse om mine oplevelser på rejse rundt i syv fantastiske lande.

Alle cykler rundt i Shkoder

Fra Ulcinj kørte vi over grænsen til Albanien og til byen Shkoder. Albanien var en del anderledes end de andre lande. Blandt andet cyklede de fleste rundt, ligesom vi er vant til her hjemme. Det er der dog en god forklaring på. Indtil 1991 har der kun været omkring 300 biler i hele Albanien, fordi landet har været lukket for omverdenen. Det skriver jeg en del mere om under “Tirana”, hvor vi fik en masse at vide om landet på vores “Free Walking Tour”.

En anden forandring var, at vi blev lagt en del en del mærke til i byen. Højst sandsynlig på grund af vores lyse hår. Nogle stirrede og pegede på os, som om vi var nogle rumvæsener fra det ydre rum. Men det skabte ingen problemer.

Læs her om vores oplevelser i Shkoder:

Marubi Shkoder
Vi besøgte et museum med fotografier af familien Marubi, som har taget de første billeder i Albanien. Desuden har de taget en del billeder af kvinder i landet og på den måde været med til at fortælle de albanske kvinders historie.
Museum of Memory
Endnu et museum, vi besøgte, var Museum of Memory, hvor vi kunne læse om de forhold landets befolkning levede under, da landet var lukket frem til 1991. Museet var lavet for at mindes ofrene for torturen under det kommunistiske styre. Der var beretninger om tortur og dødsdomme for at forsøge at flygte ud af Albanien og fængsel til familien. Man kunne få dødsstraf for at begå “forbrydelser mod folket”, blandt andet hvis man var religiøs eller politisk modstander af kommunisterne.
Rozafas Castle
Vi tog en bybus ud til Rozafa Castle i udkanten af byen. Der var en fantastisk udsigt derfra, som man kan se på de næste billeder.

IMG_3902 IMG_3952

Efter Shkoder gik turen videre til hovedstaden Tirana. Læs om vores oplevelser her.