Det hele begyndte og sluttede i Beograd, hovedstaden i Serbien. Vi havde overvejet at flyve til Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men flybilletterne var en del dyrere dertil. Et gæt er, at der er rift om billetterne til hovedstaden, fordi der bor en stor del dansk-bosnier i Danmark, som tager tilbage til landet på sommerferie for at besøge familie. På grund af krigene i 1990’erne flygtede mange ud af landet til blandt andet Danmark.
På vores tur mellem Sarajevo og Mostar mødte vi faktisk en dansk-bosnisk familie, som netop var på sådan en tur rundt til deres bosniske familie. Det var lidt sjovt og tankevækkende at snakke med moren, som flygtede under belejringen af Sarajevo fra 1992-1995.
Beograd er som storbyer er flest – masser af biler, larm og mennesker. Der var en fin gågade og hyggelige parker, og generelt var der en god stemning i byen. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til alle de grå bygninger fra kommunisttiden, men de er jo også en del af fortællingen om Beograds historie.Læs mere om den her.
Her kommer fotos med fortælling fra oplevelserne i Beograd:
Noget af det første, vi besøgte i Beograd, var borgen Kalemegdan. Der var en flot udsigt derfra, hvor floderne Sava og Donau mødes nedenfor. Borgen er blevet belejret og beskudt utallige gange gennem dens historie.Et anden must-see i Beograd er Sankt Sava-kirken. Det er den største ortodokse kirke i verden. Den er endnu ikke helt bygget færdig indenfor. Men det var i sandhed et imponerende syn med al den skinnende hvide marmor, som den er beklædt med.For at få mest mulig ud af byerne valgte vi, hvor det var muligt, at tage på en såkaldt “Free Walking Tour”, hvor vi blot skulle give de lokale guider drikkepenge. Det var en super god måde at lære byen bedre at kende på og få en masse historie og personlige beretninger med. I Beograd var turene dog meget organiserede med uddannede guider, hvilket jo plejer at være godt nok, men det gjorde, at beretningerne ikke var så personlige, som jeg ellers er mest fan af.OL 2016 var lige på trapperne, da vi sluttede i Beograd efter fem uger. I Serbien heppede de på deres sportstalenter i gadebilledet.Vores guidede tur gik også forbi det serbiske Parlament. Guiden fortalte, at de mange bannere foran parlamentet blandt andet handlede om alle de mennesker, der havde mistet livet på grund af de beslutninger, der var blevet truffet her.Sankt Markus Kirke er en ortodoks kirke og var meget smukt indvendig. I forgrunden ses reklamer for det serbiske ølmærke Lav.I 1999 bombede NATO flere bygninger i Beograd på grund af de serbiske handlinger mod befolkningen i Kosovo. Langt de fleste bygninger er bygget op igen. Denne bygning, en gammel radio- og tv-station, har de ladet stå for at mindes bombningerne. Vores serbiske guide sagde, at den serbiske befolkning følte, at bombningerne var dybt uretfærdige. For ligesom med alt andet krig var der mange civile, der blev dræbt.Endnu et mindesmærke for ofrene for bombningerne af Beograd i 1999. Her er det børnene, der er rejst en statue for.Vores guidede tur sluttede ved Nikola Tesla Museet (ham med vekselstrømmen), som vores guide var slemt begejstret for. Vi nåede dog ikke derind.
2 tanker om “Begyndelse og slutning i Beograd”