Ugens digitale nyheder #2

Ugens digitale nyheder

Hver uge tager jeg nogle nyheder op, som har fyldt i det digitale billede den seneste uge, og giver dem et par kommentarer med på vejen. På den måde kan du blive klogere på den digitale verden, vi alle er en del af. Læs sidste uges nyhedsopdateringer her.

En af denne uges helt store digitale nyheder handler om, at DR har meldt ud, at børnekanalen DR Ultra stopper som flow-tv i 2020. I stedet vil man kunne se programmerne på nettet, og DR vil have fokus på at skabe et digitalt univers omkring kanalen, bl.a. på sociale medier. For det er der, børnene og de unge er, lyder det.

Det kan man jo ikke andet end være enig i. Jeg er selv en af dem, der forlængst har droppet det der flow-tv. Læs mere om det i mit blogindlæg “Farvel tv-diktatur – goddag valgfrihed!”

dr-ultra
Sådan ser DR Ultras Facebookside ud nu med over 10.000 følgere. Fremover vil DR bruge flere ressourcer på de sociale medier.

En anden af ugens digitale nyheder handler om kage og krymmel. Der er nemlig sat gang i femte sæson af Den Store Bagedyst. Mere spændende end nogensinde 😉

Bagedysten er ikke kun et tv-program, der kommer onsdag aften kl. 20 på DR1. Den har også et aktivt liv på de sociale medier. På Instagram kunne du bl.a. se denne grafik, hvis du var i tvivl om, hvorvidt du skulle se Den Store Bagedyst:

Skal du se ‘Den store bagedyst’ i morgen kl. 20.00? #drbagedyst #denstorebagedyst

Et billede slået op af DR1 (@dr1tv) den

Til sidst vil jeg fremhæve en historie, der er blevet delt af mange på bl.a. Twitter. Til Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden blev udlændinge diskuteret. Fra talerstolen lød der blandt andet, at udlændinge “sviner, svindler, stjæler, voldtager og dræber”. Det fik Twitter til at koge over med rasende kommentarer. En af dem var denne “stuerene” kommentar: 


Vi ses igen i næste uge til flere historier fra vores digitale liv!

En tanke om “Ugens digitale nyheder #2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *