Sådan følger du med i den amerikanske valgkamp

Sådan følger du med i den amerikanske valgkamp

Der er nu omkring tre uger til amerikanerne skal stemme om, hvem der bliver USA’s næste præsident. Den amerikanske valgkamp har været alt andet end kedelig denne gang, og mange følger med i, hvad Trump og Hillary nu har fundet på

Men hvordan holder du dig opdateret på den amerikanske valgkamp, uden at du skal bruge flere timer på det hver dag? Her kommer nogle forslag:

  • Kampagnesporet, Radio24syv: Her får du baggrund og bliver opdateret på ugen, der er gået, i forhold til det amerikanske valg. Værterne David Trads og Mads Fuglede inviterer eksperter til at kommentere på begivenhederne og sætte dem i perspektiv. Du kan finde alle afsnit ved at klikke her.
  • 7 døgn med Trump og Clinton, DR2: De sidste fem søndage inden valget kigger Clement Kjersgaard og gæster tilbage på den forrige uges begivenheder. Se med ved at klikke her.
  • Følg også med på Twitter under #usavalg og #uspol. Her kan du læse nyheder og få nogle nye vinkler på valgkampen.
  • Har du lyst til at læse mere om valget, kan jeg anbefale at kigge på nogle af artiklerne på POV International. Her kan du læse kommentarer til debatterne og andre baggrundsartikler om den amerikanske valgkamp og kandidaterne. Læs med ved at klikke her.
  • Er du blevet lidt bidt i forhold til at forstå, hvorfor en mand som Trump er blevet præsidentkandidat i USA, kan jeg anbefale dig at læse bogen ”Forklaring på Amerika”. Her undersøger Mark Hertsgaard, hvordan omverdenen ser på USA og forsøger på den måde at reflektere over, hvad Amerika og amerikanerne egentlig er for en størrelse.
  • Til sidst kan du også følge med i den sidste præsidentdebat mellem Trump og Hillary i nat (natten til torsdag) kl. 3 eller se det i morgen på dr.dk/tv. Se de to forrige på dr.dk/tv her.
Hvor kan du bedst lide at følge med i debatten?
Læs flere blogindlæg i serien om det amerikanske valg:

Læs om ”20 sange, der hylder og kritiserer Amerika”, ”25 film om amerikanske præsidenter”, ”7 film der sætter det amerikanske samfund til debat”, ”Flere film der sætter det amerikanske samfund til debat”, ”Jeg er fascineret af Trump” og ”En fascinerende, skræmmende og helt igennem spændende valgkamp”.

Du kan finde dem alle sammen under rikkeuhreandersen.dk –> Rikkes Hjørne – Blog –> Journalisten –> Den amerikanske valgkamp ’16. God læselyst!

 

6 tanker om “Sådan følger du med i den amerikanske valgkamp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *