Månedsarkiv: december 2016

24. december: Endelig er det juleaften!

Endelig er det juleaften

Så er juleaftensdag oprunden, og vi skal have åbnet den absolut sidste låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om mine traditioner juleaften

Så blev det endelig dagen, hvor vi skal holde juleaften. Fra jeg var helt lille, har jeg altid elsket juleaften. Morgenen begyndte med at åbne den sidste låge i mine julekalendere. Hvis du har fulgt med i “Den julede julekalender” helt fra begyndelsen, så er du helt med på, hvor lang tid det kunne tage. Mit mantra var, jo flere julekalendere, jo bedre.

Efter det skulle det sidste afsnit af tv-julekalendere ses. Vi havde gerne optaget julekalendere fra forrige år på vhs, så jeg kunne sagtens have en 5-6 julekalendere, som jeg og min lillesøster fulgte med i. Hvis jeg var kommet lidt bagud, var det også vigtigt, at de alle sammen skulle ses inden juleaften.

Hvis vi skulle holde juleaften hjemme, var mor og far gået i gang med at lave aftensmad i køkkenet, mens vi så juletv. Når jeg kom derud, var der helt tåget af mados. Så jeg holdt mig helst inde i stuen under dynen i mit nattøj. Over middag på et tidspunkt skulle vi til at gøre os klar og få vores pæne tøj på. Gerne noget i nogle røde farver. Det var jo kun juleaften en gang om året.

Nogle år tog vi i kirke i løbet af eftermiddagen. Men som jeg husker det, så vi altid Disneys Juleshow kl. 16. (Jeg skulle lige tjekke, at jeg huskede tidspunktet rigtigt. I den forbindelse faldt jeg over denne artikel med ting, jeg ikke vidste om Disneys Juleshow. Det var faktisk lidt sjovt at læse.)

Efter juleshowet fik vi enten familien på besøg eller tog ud til min mormor og morfar eller moster og onkel. Vi skiftede rundt, så vi besøgte hinanden på skift med tre års mellemrum. Her stod den på masser af mad, inden vi dansede rundt om juletræet. Det foregik sådan, at den ældste valgte en sang, så den yngste, den næstældste osv.

Når vi var igennem alle, kunne vi lige se, om der var et par ekstra sange, vi også skulle have med, inden vi sluttede af med “Nu er det jul igen” i fuld galop. Der skete gerne det, at morfar fik foden ind under lyskæden, så han var ved at hive det og kugler af juletræet. Netop derfor havde vi ikke levende lys på juletræet.

Efter den værste panik havde lagt sig, blev poserne med gaver båret ind i stuen og fordelt med opråbning af navn på den, der skulle have gaven, samt giveren. Efter det foregik oppakning af gaver på samme måde som med valg af sangene rundt om juletræet. Den yngste pakkede gaven op efter at have sagt, hvem den var fra, derefter den ældste, næstyngste osv.

Man skulle passe på julepapiret, så mormor kunne folde det sammen og tage med hjem til genbrug på julegaver næste år. Dengang syntes jeg, at det var mega fjollet. Gavepapir koster jo ikke særligt meget. Men når jeg tænker tilbage på det i dag, var det da en god ide i miljøets navn. For der bliver godt nok smidt meget gavepapir ud, som sagtens kunne bruges igen.

Man forstår godt, at klokken gerne blev 23-24 stykker, inden vi var færdig med hele sceancen. Inden folk faldt helt hen under gaveoppakning, skulle vi også lige have noget aftenskaffe med julens sidste småkager. Var der mere risalamande tilbage efter aftensmaden, skulle der også lige gøres kål på det.

Til sidst tog vi hjem, trætte og forspiste, og sagde til os selv, at det var godt, at det kun var juleaften en dag om året 😉

Dette er det sidste afsnit af ”Den julede julekalender”. Du kan læse afsnit nummer 23 i julekalenderen her. Resten af afsnittene kan du finde her på bloggen ved at klikke her

23. december: De bedste julefilm

De bedste julefilm

Vi er nu nået til dagen før dagen, 23. december, og det er tid til at åbne endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julens bedste film 

Så er det snart juleaften efterfulgt af nogle juledage med masser af tid til at hygge med en julefilm sammen med familien. Men hvis du har det ligesom mig, så kommer man let til at se de samme film år efter år. Det kan selvfølgelig være hyggeligt med et gensyn, men hvis du har lyst til at prøve noget nyt, kommer jeg her med en liste over julens bedste film for både ung og gammel.

Top 10-liste over bedste julefilm
  1. Love Actually
  2. Four Christmases
  3. Arthur Christmas
  4. Julefrokosten
  5. Polar-ekspressen
  6. The Holiday 
  7. Muppets Juleeventyr 
  8. Elf
  9. Noget i luften
  10. Noel

Vil du have mere inspiration til julefilm kan du se de 100 bedste julefilm her.

Vil du gerne se danske julefilm, så kan du finde en liste ved at klikke her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 22 i julekalenderen her

22. december: Hvorfor hedder jul egentlig jul?

Hvorfor hedder jul egentlig jul?

Vi er nu nået til 22. december, og vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om, hvorfor vi egentlig kalder jul for jul

Så er der ikke mange dage tilbage i julekalenderen, og det vil sige kun tre dage til juleaften. Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvorfor vi egentlig kalder jul for jul, når man f.eks. i USA og England kalder det Christmas. Altså noget, der er bygget op på den kristne tradition.

Heldigvis var svaret ikke længere end en Google-søgning væk. Jul stammer fra det gammelnordiske ord jól, som betyder fest eller højtid. Jul er et hedensk ord, fra dengang vi troede på Odin og Thor. Dengang blev jul også fejret i januar i stedet for i december.

Da landet blev kristent flyttede man fejringen af solhvervet, kaldet juleblot, til december i stedet, og på den måde faldt det sammen med fejringen af Jesu fødsel. Med tiden blev julebloten udkonkurreret. Man forsøgte dengang at kalde højtiden for Kristmesse, men det slog aldrig rigtig an.

Men i de engelsktalende lande var der mere held med at kalde højtiden for Kristmesse, eller Christmas. Det findes der ligeledes afarter af i lande som Holland, Spanien, Italien og Tyskland. Læs mere om, hvorfor jul i grunden hedder jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 21 i julekalenderen her

 

21. december: Mon det bliver hvid jul i år?

Mon det bliver hvid jul i år

Det er blevet d. 21. december, og vi skal kigge på, hvad der gemmer sig bag låge nummer 21 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om sne og snemænd

Mon det bliver en hvid jul i år? Det ser ikke umiddelbart sådan ud, men man kan jo altid håbe. Siden 1900 har det været hvid jul i Danmark 9 gange. Det betyder, at der i gennemsnit er hvid jul hvert 12. år. Ifølge den statistik vil der gå nogle år, inden vi får hvid jul igen, da vi havde hvid jul senest i 2010. Læs mere om hvid jul i Danmark her.

Men så vidt jeg husker, har der været sne hvert år, selvom den nogle gange lod vente på sig helt hen i slutningen af januar.

Et år, der står ret klart for mig i forhold til det kolde vintervejr, var en vinter for en 5-6 år siden, hvor jeg arbejdede som postbud i mit sabbatår.

Jeg husker det som om, at landet var dækket af is og sne i tre måneder i træk. Jeg skøjtede rundt i indkørsler med den tunge postcykel. Nogle indkørsler var jeg simpelthen nødt til at opgive, fordi de var for stejle og glatte til at komme op ad. Jeg kurede simpelthen bare ned igen i forsøget.

Det var jo før, der var krav om, at husejerne skulle have postkasserne ude ved vejen. Og før der var noget, der hed motor på cyklen. Dengang var det ren rugbrødsmotor 😉

Nej, så hellere hygge med at lave en snemand. Jeg forsøger at få lavet en snemand hvert år, selvom jeg nok i nogles øjne er lidt for gammel til at bøvle rundt i sneen og trille kugler.

Om vi får mulighed for at lave en snemand i juleferien, vil tiden vise. Jeg krydser i hvert fald fingre og håber på, at vi får en hvid jul i år.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 20 i julekalenderen her

20. december: Juleinspiration på Pinterest

Juleinspiration på Pinterest

Det er blevet 20. december, og det er tid til at åbne lågen med 20-tallet på i “Den julede julekalender”. I dag handler det om al den juleinspiration, du kan finde på Pinterest 

Hvis du er den kreative type, har du sikkert allerede haft gang i juledekorationer og andet julepynt. Men står du og mangler noget inspiration til mere julepynt eller andet, du kan lave de sidste dage inden jul og i juledagene?

Så vil jeg anbefale dig at kigge på det sociale medie Pinterest. Hvis du ikke allerede er på det, er det lige så nemt at komme på som at oprette en profil på Facebook. Pinterest fungerer som en stor opslagstavle med ideer, som alle folk kan bidrage til og følge. Den er en blanding af ugeblade, gør det selv og inspiration. På den måde kan du få masser af ideer til julens gøremål.

Jeg bruger den selv meget til at få inspiration til gør det selv-projekter i julen. Det er en fordel at søge på engelsk, hvis du vil have flere resultater frem. Du kan f.eks. blot prøve at søge på “Christmas” og så lade dig føre videre derfra. Hvis du gerne vil have inspiration til gør det selv-projekter, har jeg oprettet en opslagstavle, der hedder “Christmas Decorations DIY”, som du kan se ved at klikke her.

God fornøjelse!

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 19 i julekalenderen her

19. december: Juleepisoder i serier

Juleepisoder i serier

Så er det blevet 19. december, og det er tid til at få åbnet låge nummer 19 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om juleepisoder i serier 

Vi har endnu ikke fået kigget på de bedste julefilm. Men bare rolig, det kommer vi til en af de kommende dage inden jul i kalenderen. I dag skal det i stedet handler om juleepisoder i serier. Alle serier med respekt for sig selv har en julescene med. Men hvordan finder man lige frem til juleepisoderne uden at skulle se alle 10 sæsoner af Friends igennem?

Her kommer en guide til juleepisoder i udvalgte serier:
  1. Venner, sæson 7, episode 10: “The Holiday Armadillo”.
  2. How I Met Your Mother, sæson 2, episode 3: “How Lily Stole Christmas”.
  3.  The Gilmore Girls, sæson 1, episode 10: “Forgiveness And Stuff”.
  4. Lost, sæson 4, episode 5: “The Constant”.
  5. Ally McBeal, sæson 3, episode 8: “Blue Christmas”.
  6. Mad Men, sæson 4, episode 2: “Christmas Comes but Once a Year”.
  7. The Simpsons, sæson 26, episode 9: “I Won’t Be Home For Christmas”.
  8.  South Park, sæson 8, episode 14: “Woodland Critter Christmas”.

Her kan du få mere inspiration til julescener i film, hvis din yndlingsserie ikke er på listen.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 18 i julekalenderen her

18. december: De bedste engelske julesange

De bedste engelske julesange

I dag er det 18. december, og vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. Her kan du se en liste over de bedste engelske julesange 

Vi har tidligere kigget på de bedste danske julesange samt de bedste julesange for børn i “Den julede julekalender”. I dag vil vi kigge på de bedste engelske julesange.

Jeg har mine helt klare favoritter, men der er nogle sange, som man godt kan blive træt af at høre 100 gange år efter år. En af de sange er f.eks. Wham! med “Last Christmas”. For pokker, den bliver spillet meget i julen. Der er dog mange andre gode sange, og her kommer en liste med mine favoritter.

Top 10-liste over bedste engelske julesange
  1. Where Are You, Christmas, Faith Hill
  2. Driving Home For Christmas, Chris Rea
  3. Christmas Time, Bryan Adams
  4. Underneath The Tree, Kelly Clarkson
  5. Santa Tell Me, Ariana Grande
  6. X-Mas (Let’s Do It Again), Alphabeat
  7. All I Want For Christmas Is You, Mariah Carey
  8. I’ll Be Home, Meghan Trainor
  9. Christmas Lights, Coldplay
  10. Last Christmas, Wham!
Hvilken engelsk julesang er din favorit?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 17 i julekalenderen her

17. december: Juletraditioner i andre lande

Juletraditioner i andre lande

17. december er det blevet, og vi skal nu have åbnet den 17. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om juletraditioner i andre lande 

Julekalenderen har indtil videre handlet om danske juletraditioner som sange, julekalendere og julemarkeder. Men hvilke juletraditioner findes der ellers rundt om i verden? Det vil vi kigge nærmere på i dag.

Politiken har lavet en guide til, hvordan der fejres jul, og hvad der spises i julen, i Polen, Holland, Tyskland, Spanien, Rusland, Argentina, Australien og USA. Du kan læse guiden her.

Hvordan selve juleaften forløber, har vi også forskellige traditioner for. Ikke alle mødes over julemaden, julesang rundt om juletræet og gaver 24. december, som vi gør i Danmark. Se og Hør har kigget på, hvordan man holder juleaften i forskellige lande. Læs med her.

Også i forhold til julepynten er der forskellige traditioner. Bolius har lavet et galleri med, hvordan man pynter op i forskellige lande. Se julegalleriet her. Tip: Klik på det store billede midt på siden med trækænguruen og træskoene for at se galleriet.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 16 i julekalenderen her

16. december: Sender du et julekort?

Sender du et julekort

Det er blevet 16. december, og vi åbner nu låge nummer 16 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om at sende en julehilsen

En af julens traditioner, som ser ud til langsomt at uddø, er at sende et julekort med posten. Mine forældre og bedsteforældre har altid sendt julekort til familie og venner, og jeg gjorde det også for nogle år siden.

Men færre og færre sender i dag julekort eller breve i det hele taget. Jeg synes nu ellers, det er hyggeligt at modtage et julekort med posten, men jeg må nok erkende, at det er en tradition, der er på vej ud af fremtidens jul. Men med så mange andre ting kan det jo være, at vi det får en opblomstring igen, hvem ved?

De seneste år har jeg i stedet for sendt en julehilsen i en privatbesked over Facebook til mine venner. Nogle sender også en fælles besked på deres væg, men jeg synes, det er mere hyggeligt at skrive til hver enkelt, så jeg har præcis den person i tankerne, når jeg skriver min hilsen.

Sender du et julekort? Elektronisk eller med posten?

Her er en guide til, hvordan du kan sende et julekort digitalt. Læs med her.

Vil du gerne læse mere om julekortets historie, kan du læse det ved at klikke her.

Kaster du dig ud i at sende fysiske breve eller pakker til jul, kan du se frister for at sende dem, så de når frem inden jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 15 i julekalenderen her. 

15. december: Få inspiration af julebloggere

Lær af julebloggere

Så blev det 15. december, og det er tid til at få åbnet d. 15. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om at få inspiration af de mange julebloggere

Nogle mennesker går meget op i julen. I den kategori findes julebloggere. De bruger en del af deres tid på at skrive om jul på deres blog. Det kan være alt fra mad til traditioner og julekalendere. Hvis du har lyst til noget ny inspiration i julen kan du besøge nogle af disse blogs. Jeg har samlet en liste med tre af dem her:

Liste med tre julebloggere:

  • Juleekspert.dk – Her kan du læse om bl.a. julekalendere, julens musik og tv, opskrifter og juletraditioner.
  • Alt om julen – Juleblog: Her kan du læse næsten alt om julen, dens traditioner, opskrifter og oplevelser i julen.
  • Hjemlige jul – Her kan du læse om julemarkeder, den kreative jul og julens sange og salmer.
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 14 i julekalenderen her

14. december: Barndommens bedste julesange

Barndommens bedste julesange

Det er sørme blevet d. 14. december, og det betyder, at det er tid til at få åbnet lågen med 14-tallet på i “Den julede julekalender”. I dag handler det om barndommens bedste julesange

Der er nogle julesange, der bare altid vil minde mig om mine mange jule som barn. Sange, som straks sender mig tilbage til folkeskolen, julebagning hos mine forældre, julekomsammener eller julepyntning på mit værelse. Sange, der får mig i julestemning, og som jeg ville kunne udenad, hvis du vækkede mig midt om natten. Hvorfor er det ikke “Bjældeklang”, jeg skal til eksamen i? Så ville jeg i hvert fald få topkarakter!

Top 10-liste over barndommens bedste julesange:
  1. Bjældeklang
  2. På loftet sidder nissen 
  3. En lille nisse rejste
  4. Søren Banjomus 
  5. Santa Lucia
  6. Juletræet med sin pynt
  7. December-sang
  8. Kender I den om Rudolf?
  9. Nissen er en kunstig mand
  10. Nu har vi altså jul igen 

Du kan se en liste med mange flere børnesange til jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 13 i julekalenderen her

 

13. december: Santa Lucia bærer lyset frem

Santa Lucia

Vi har nu rundet 13. december, og det er derfor tid til at åbne den 13. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om Santa Lucias lysfest

I dag er det Santa Lucia-dag. Santa Lucia var en kristne jomfru fra Sicilien, der led martyrdøden 13. december år 304. Du kan læse mere om historien bag Lucia, ved at klikke her.

Jeg har altid været meget glad for lucia-optog og været med i et par stykker selv. Den jeg husker bedst var lucia-optoget på min folkeskole. Så vidt jeg husker, var det pigerne fra 7. klasse, der altid gik optoget, mens alle fra 4. klasse sang til.

Alle lysene på skolen blev slukket, mens resten af skolens elever og forældre spændt ventede på, at de kunne høre sang i det fjerne, i takt med at optoget bevægede sig fra skolens øverste gange og nedad. Roen, sangen og lysene. Det var bare noget helt specielt.

Det er nu nogle år siden, jeg sidst har oplevet et lucia-optog. Måske er du heldig  at opleve et lucia-optog i dag?   

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 12 i julekalenderen her

12. december: De bedste danske julesange

De bedste danske julesange

Der står nu 12. december på kalenderen, og det er på tide at få åbnet låge nummer 12 i “Den julede julekalender”. I dag får du tips til de bedste danske julesange, du kan synge med på indtil jul

Når vi runder 1. december, kan man ikke tænde en radio eller åbne en playliste uden julesange. Der kommer flere og flere for hvert år. Indtil videre er der 40 sange på min playliste på Tidal, og det er kun de allerbedste. Jeg kunne sagtens lave en liste med flere hundrede sange.

Julesange er også gode som baggrund til diverse sammenkomster op til og i juleferien. Der findes både de hyggelige sange, der passer til en rolig familiejulefrokost, og de mere festlige sange til julefrokost med gutterne.

Hvilke danske sange er de bedste? Hvilke skal du overveje at tage med på din juleplayliste?

Min top 10 over de bedste danske julesange

  1. Vil du være min i nat – Caroline Henderson 
  2. Jul på Vesterbro – Anders Matthesen 
  3. Når sneen falder – Thomas Helmig og Søs Fenger 
  4. I en stjerneregn af sne – Mads Langer
  5. Nu tændes tusind julelys – f.eks. Lene Siel  
  6. Lille Messias – Anne Linnet 
  7. Jul i Angora – Drengene fra Angora
  8. Cool Jul – Pyrus, Alletiders Jul 
  9. Så’ Det Jul – Kim Larsen 
  10. Når et julelys bli’r tændt – Flemming Bamse Jørgensen, Brødrene Mortensens Jul 

Du kan også se en topliste med de 10 mest spillede danske julesange her.  

Hvordan ser din top 3-liste med danske julesange ud?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 11 i julekalenderen her

11. december: 10 bedste ting ved december

10 bedste ting ved december

Så er det blevet 11. december, og det er derfor på tide at få åbnet for låge nummer 11 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om alle de bedste ting ved december 

Selvom december er kold, mørk og trist på mange måder, er der også en masse dejlige ting ved den sidste måned på året, som gør, at det for mange er den bedste måned på hele året. Jeg er nu også ret meget fan af juli, hvor der er varmt og sommerferie, men december er min favoritmåned nummer to.

Jeg har tænkt lidt over, hvad det er, der gør julemåneden så dejlig – udover julen selvfølgelig. Her kommer en liste over de 10 ting, som er jeg synes, er det allerbedste ved årets 12. måned.

10 bedste ting ved december
  • Hygge indenfor
  • Pebernødder
  • Juleguf
  • Fyrfadslys
  • Mere ro
  • Julepynt
  • Tid til at se familien
  • God mad
  • Sne og snemænd
  • Julelys udenfor  
Hvad synes du, at der er det allerbedste ved december?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag op til jul. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse tiende del af julekalenderen her

10. december: Top 5 bedste juleguf

Top 5 bedste juleguf

10. december står der på kalenderen, og det betyder, at vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om noget af det bedste ved julen, nemlig juleguf 

Hvad ville julen være uden juleguf? Jeg tror, mange laver den regel med sig selv, at juleslik først feder i januar, og de ekstra kilo må man gøre noget ved til den tid. Nu skal deres spises konfekt!

Jeg ligger nok også i den kategori. Det er jo kun jul en gang om året. 

Men hvilken slags guf er den bedste? Jeg kommer med mit bud på den bedste slik at guffe i sig til jul her:

Top 5 bedste juleguf 
  • Hjemmelavet julekonfekt 
  • Skumjulemænd 
  • Snebolde 
  • Brændte mandler 
  • Chokoladejulemænd 
Hvilken slags juleslik kan du bedst lide? 
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse niende del af julekalenderen her

9. december: Pyrus, Lunte og alle de andre

Julekalendere Pyrus

Så blev det 9. december, og det er tid til at få åbnet lågen med 9-tallet på i “Den julede julekalender”.  I dag handler det om de gode gamle tv-julekalendere for børn

Jeg har været en trofast seer af tv-julekalendere så langt tilbage, jeg kan huske. Den første julekalender, jeg kan huske, at jeg så, var Alletiders Nisse fra 1995 med Pyrus, Kandis og Bertramsen. Da vi ryddede op på loftet i sommers fandt jeg faktisk den gamle pap-julekalender fra dengang, der hørte til tv-julekalendere. Det er ufattelig, at den ikke er gået til, og at den overhovedet er blevet gemt så lang tid.

Julekalendrene med Pyrus er helt klart mine favoritter, men der har også været mange andre gode julekalendere gennem årene. Kan du huske dem alle sammen? Ellers kan du se en liste med dem alle, ved at klikke her.

Her er en top 5 over mine yndlingsjulekalendere:
  1. Pyrus – Alletiders Julemand 
  2. Nissernes Ø 
  3. Jul i Valhal 
  4. Bamses Julerejse
  5. Pagten 
Hvilken tv-julekalender er din favorit?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse ottende del af julekalenderen her

8. december: Hjerter klippet med en saks

Hjemmelavet julepynt

Så er vi nået til den ottende dag i den tolvte måned. Det betyder, at det er på tide at få åbnet for låge nummer 8 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julepynt – af den hjemmelavede slags!  

En stor del af min og mange andres jul handler om julepynten. Jeg har to store julekasser med pynt, som død og pine skal op hvert år. Også selvom vi er lige ved at fare vild i julepynten i vores lille lejlighed.

I kassen er der også noget hjemmelavet julepynt, der har overlevet turen op og ned fra fugtigt loft gennem omkring 20 år. Julepynt, jeg lavede som barn i skolen og på fritidshjemmet. Jeg husker, at det var ikke al slags julepynt, jeg var lige vild med at lave.

Her er en liste over fem slags julepynt, som jeg bestemt ikke var fan af:
  • Musetrapper – de var simpelthen bare for kedelige.
  • Guirlander – de var også kedelige. Og ikke specielt kønne tilmed.
  • Kræmmerhuse – de ville bare ikke folde sig på den rigtige måde.
  • Flettede julehjerter – de blev altid skæve, så man ikke kunne folde dem ordentligt.
  • Julestjerner – de er jo i en liga for sig. Jeg havde altid en kamp med, at spidserne bukkede rundt, og når jeg endelig fik samlet en, var jeg helt udmattet. Så hellere bruge strimlerne til mussetrapper 😉
Hvilken slags julepynt kunne du godt lide at lave, da du var barn?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse syvende del af julekalenderen her

7. december: Julen er lysenes fest

Julen er fyldt med julelys

Så blev det 7. december, og derfor er det tid til at åbne den syvende låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julelys, og hvordan de er med til at skabe hygge og lys i den mørke december

Jeg synes, at der ikke er noget mere hyggeligt, end når de første husejere begynder at hænge julekæder i træerne i november måned. De er med til at lyse op i den mørke tid, der kommer.

De fleste holder sig til en enkelt kæde eller to, mens nogle stykker går all in og plastrer hele huset og alle havens træer ind i julelys i alverdens farver – og topper det med en kane med julemand og rensdyr på taget.

Også i gågaderne rundt om i landet bliver der hængt julelys op. I min hjemby Aarhus er der hvert år en lille kilometers stjernehimmel med en halv million lys gennem gågaden. Det samme antal kan man se på Sallings facade. Det er et fantastisk syn.

Ifølge Energistyrelsens skøn har vi gang i 3,3 millioner lyskæder i vores hjem i Danmark. Hver lyskæde bruger mellem 3 og 45 kr. for at være tændt i 6 timer i 6 uger alt efter pæretype. Så kan man begynde at regne lidt på, hvad det koster. Hvis du vil spare på din julelysregning, kan du læse nogle gode råd ved at klikke her.

Tak til alle jer, der hænger julelys op. I er med til at skabe lidt lys og glæde i de mørke vintermåneder.
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse sjette del af julekalenderen her

6. december: Tid til en god julehistorie

Tid til en god julehistorie

Så er det blevet 6. december, og det er tid til at se, hvad der gemmer sig bag låge nummer 6 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om den hyggelige julehistorie 

Jeg har altid elsket at bruge de mørke decemberaftner på at læse en god julehistorie. Da jeg var barn, besøgte jeg i god tid før december mit lokale biblioteket. På den måde kunne jeg være den første til at låne de bedste julebøger med historier og gør det selv-juleting. Specielt bøger, hvor man kunne læse en lille historie hver dag i december, var mine favoritter.

Og jeg kunne også være den første til at vælge mellem de bedste jule-cd’er. Ja, det var dengang i slut 90’erne, start 00’erne, før der var noget, der hed Spotify.

Jeg husker specielt en bog, jeg læste år efter år. Den hed Julemysteriet med Jostein Gaarder. Forfatteren bag Sofies Verden, som også var en meget populær bog dengang. Den handler om en magisk julekalender, som fører læseren tilbage til år 0 og julens oprindelse i selskab med en norsk pige, der forsvandt en decemberdag i 1948. Der er masser af mystik og historiske referencer. Hvis du har mulighed for at læse den en gang, så kan den anbefales. En noget anderledes julehistorie end klassikerne.

Med tiden har jeg fået købt mig et lille arsenal af julebøger, som jeg finder frem fra hylden, når det bliver december. Så slipper jeg for at skulle ned på biblioteket hvert år. Af en eller anden grund har jeg heller ikke så meget tid til læse julebøger i december som voksen, i forhold til da jeg var barn 😉

To bøger, jeg dog som regel når at komme igennem, er Peter Jul og Nisse von Gårdbos Kalender. Det er bøger, der kan underholde både store og små. Vil du gerne læse en sjov julekalenderbog for voksne, kan jeg anbefale En magisk jul af Henrik Frederiksen. Jeg sidder altid og griner over den, fordi den simpelthen er så grotekst, sjov og på mange måder så sand.

Har du nogle bøger, du altid læser til jul? Hvilken julehistorie husker du bedst fra, da du var barn?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse femte del af julekalenderen her

 

 

5. december: Julens bedste småkager

Julens bedste småkager og dejlige julekager

Fem dage er vi inde i december, og det betyder, at vi skal have åbnet låge nummer 5 i “Den julede julekalender”. I dag kan du få inspiration til, hvilke julekager du kan bage i år

Julekager og julebag er nærmest synonym med julen, og jeg plejer at få bagt nogle forskellige slags hvert år. Da jeg var barn, bagte vi som regel jødekager og pebernødder. Nu bager jeg oftest vanillekranse, fordi de er min favorit.

Er du i tvivl om, hvilke julekager du skal bage i år, kan du finde inspiration til julekager på en Top 5 over mine yndlingsjulekager:
  1. Vanillekranse 
  2. Pebernødder 
  3. Jødekager 
  4. Romsnitter
  5. Klejner 

Mangler du inspiration til opskrifter, kan jeg anbefale opskriften på vanillekranse fra God Mad let at lave. Opskriften kan du finde ved at klikke her.

Desuden er der masser af opskrifter på julekager i Amo’s  Store Julebagebog. Du kan finde mange af opskrifterne på deres hjemmeside også. Du kan finde den her.

Der findes mange andre opskrifter derude så prøv at lave en søgning på Google. Måske finder du en opskrift, der er så god, at den bliver en fast juletradition for dig.

God bagelyst!
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse fjerde del af julekalenderen her