Alle indlæg af rikkeua

Skab et bedre demokrati gennem sociale medier

demokrati sociale medier

Jeg har skrevet en serie om, hvordan man kan skabe et bedre demokrati på sociale medier for netmediet Altivisten. Det handler om, at vi skal være mere bevidste om, hvilken magt vores klik har online, hvordan vi undgår at ende i digitale ekkokamre, og hvordan du spotter falske nyheder.
Læs videre Skab et bedre demokrati gennem sociale medier

Videoer fra mit Balkan-eventyr

Balkan-videoer
Sommeren 2016 rejste en veninde og jeg rundt i 15 byer på det vestlige Balkan. Rejsen er foreviget gennem billeder og beretninger, som du kan læse her på bloggen. Jeg tog også nogle videoer , som jeg  har samlet i dette indlæg. Jeg håber, de kan bidrage til at få dig i feriestemning og måske endda få dig til at overveje at besøge området. For der er virkelig mange spændende ting at opleve!
Sarajevo, Bosnien-Hercegovina



Læs om Sarajevo her.

Mostar, Bosnien-Hercegovina



Læs om Mostar her.

Dubrovnik, Kroatien




Læs om Dubrovnik her.

Kotor, Montenegro



Læs om Kotor her.

Podgorica, Montenegro


Læs om Podgorica her.

Ulcinj, Montenegro


Læs om Ulcinj her.

Shkoder, Albanien


Læs om Shkoder her.

Tirana, Albanien




Læs om Tirana her.

Ohrid, Makedonien



Læs om Ohrid her.

Skopje, Makedonien




Læs om Skopje her.

Pristina, Kosovo


Læs om Pristina her.

Novi Pazar, Serbien

Læs om Novi Pazar her.

Du kan finde alle indlæggene fra turen her

Aristoteles kan forklare vores brug af sociale medier

Det er en tidlig weekendmorgen hos familien Birch i Åbyhøj ved Aarhus. Tue på et år og Lea på fem år sidder foran fjernsynet, mens mor Anne, 38, sumper i sofaen. Tues røde morgenhår stritter ud til alle sider.

Anne Birch finder mobilen frem og tager et billede af håret. Herefter åbner hun sin Instagram-app på telefonen og lægger billedet op på sin profil med ordene ”Mr. Morgenhår [hjerte]. #tue1år #flotfyr #dendrengskalklippes”. Hun trykker ”del”, og billedet af morgenhåret kan nu ses af hendes 73 følgere, der består af familie, venner, kolleger og bekendte.

”Det så bare så åndssvagt ud. Min mand og jeg havde snakket så meget om det hår. Han mente, at det skulle klippes. Jeg synes ikke, det trængte endnu. Men det gjorde det vist alligevel”, siger hun og smiler.

Instagram-fortælling - Tues hår

Danskerne er på sociale medier

Tre ud af fire danskere er på sociale medier. De fortæller om deres liv på Facebook, lægger billeder af deres børn på Instagram eller snapper med deres venner. Inden for de seneste syv år er antallet af danskere på sociale medier steget fra 1,7 millioner til 3,2 millioner brugere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 74 procent af befolkningen.

Alle aldersgrupper er med. Af de danske internetbrugere er stort set alle unge inden for aldersgruppen 16-24 år på sociale medier, mens det er omkring halvdelen af de 55- til 74-årige. Facebook er klart det mest populære medie. To ud af tre har en profil på Facebook, mens en ud af fire har en profil på Snapchat, Instagram og Linkedin.

 Deler jagttips på Facebook

Erik Adelfred, 61, er på vej ned gennem gågaden i Aarhus med sin mobil i den venstre hånd og en touchpen i den højre. Øjnene er limet til skærmen, men pludselig stopper han brat op. En pokémon er poppet op på hans skærm og med sin pen kaster han med rutineret hånd en pokéball efter den. Få sekunder efter er dyret sikkert inde i bolden.

sociale medier og fortællinger erik spiller pogo

Sidste sommer begyndte Erik Adelfred, der er førtidspensionist, at spille Pokémon Go. Han lider af sukkersyge og har haft blodpropper i lunger og ben. Lægen beordrede ham derfor ud at gå hver dag, og Pokémon Go blev motivationen.

Han er efterhånden blevet et kendt ansigt i Pokémon Go-miljøet i Aarhus. Ikke mindst på grund af de flittige opdateringer i Facebook-gruppen Pokémon Go Aarhus. Her fortæller han om, hvordan hans dag er gået i jagten på pokémons, om personer han har mødt, jagttips eller de seneste Pokémon-nyheder.

Holder kontakt med venner

I en anden del af Aarhus sidder Anne Birch i sin sofa og scroller ned gennem 198 billeder, hun de seneste to år har lagt på Instagram.

sociale medier og fortællinger anne instagram

Hun har også en profil på Facebook, men den bruger hun primært til at få nyheder og følge med i ting, der sker i Aarhus. Da hun var på barsel, var hun med i en lukket mødregruppe. Hun bruger også Facebook til at holde sig opdateret på sin omgangskreds.

”Facebook er perfekt for mig til at holde kontakt med de personer, der er ”småvigtige” i mit liv. Altså dem, som jeg ikke har tid til at mødes med så ofte, men alligevel gerne vil holde kontakten til”, siger hun.

Lisbeth Klastrup, lektor og forsker i sociale medier på IT-Universitetet, undersøger i sin bogen ”Sociale netværksmedier”, hvorfor vi bruger sociale medier.

Vi bruger dem til at holde kontakt med vores venner eller planlægge at være sammen. Vi søger viden eller viderebringer viden på sociale medier. De bliver også brugt som underholdning, til at føle os mindre ensomme eller blot for at få tiden til at gå. Og nogle gange fordi de er blevet en vane.

Skub af den teknologiske udvikling

Sociale medier er et resultat af en teknologisk udvikling, der begyndte for 50 år siden. Dengang i 1969 blev internettet opfundet som et nordamerikansk forskningsprojekt. I 1971 blev den første e-mail sendt, og omkring 1990 kom www eller World Wide Web til.

Fra 1995 kom den første generation af sociale netværkstjenester som danske Arto og svenske Lunarstorm. Fra 2002 kom anden generation med Friendster, MySpace og Facebook. Tredje generation begyndte i 2007 og frem, og her var de sociale medier målrettet mobiltelefoner og tablets, som vi kender det i dag.

Kjetil Sandvik er lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet og cand.mag. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i fortællinger, kommunikation og vores brug af sociale medier. Han forklarer, at internettet og teknologierne former den måde, vi mennesker omgås på. Vi anvender værktøjer, som teknologien stiller til rådighed.

Et eksempel på, at teknologien giver flere muligheder i dag er, at det med sociale medier i dag er nemmere at formgive, fastholde og gemme historier, forklarer han. Før i tiden blev det gjort mundtligt. Nu har vi mulighed for blandt andet at fastholde historien i billeder. Vi har også mulighed for at fortælle vores historie til flere – ikke kun dem, der er tæt på.

Digitalt fotoalbum

I sit hjem i Søften lidt uden for Aarhus tager 12-årige Daniel Rasmussen sin telefon op og åbner Snapchat-appen. Han kan se, at der er kommet en ny snap fra en af hans venner. Han trykker på navnet. Frem kommer et billede af en asfaltvej, hvor han kan se to personers skygger. Hen over billedet står teksten ”Ide til hvad vi kan lave”. Få sekunder efter forsvinder billedet.

Daniel Rasmussen begyndte at bruge Snapchat for omkring to år siden til flere gange om dagen at sende snaps til sine venner, klassekammerater og familie. I dem fortæller han om, hvad han laver eller bruger det til at planlægge at mødes med vennerne.

sociale medier og fortællinger daniel snapchat

Før han kom på Snapchat ville han i stedet for en snap have sendt en sms, forklarer han. Eller også ville have slet ikke have haft kontakt med sine venner eller klassekammerater efter skoletid.

Anne Birch har også taget de nye teknologiske muligheder til sig. Tidligere, da hun tog billeder med et kamera, blev de fremkaldt og sat i fysiske fotoalbum. Med tiden blev billederne blot liggende på computeren. For nogle år siden begyndte hun mest at tage billeder med kameraet på sin telefon, og billederne lå derfor på telefonen. I dag har Instagram udviklet sig til at være hendes fotoalbum.

”Jeg bruger Instagram som et fotoalbum, hvor jeg gennem billeder fortæller om min familie, om min hverdag og ferier, jeg har været på”, siger hun.

sociale medier og fortællinger anne fotoalbum

Vi har altid brugt medier til at fortælle og reflektere

Jill Walker Rettberg, der er professor i digital kultur ved Universitet i Bergen, har undersøgt vores brug af medier generelt historisk set. I sin bog ‘Seeing Ourselves Through Technology’ beskriver hun, hvordan vi altid har brugt de tilgængelige medier på den ene eller anden måde til at fortælle om os selv. Medierne og teknologien har haft indflydelse på, hvilke muligheder vi har haft, men vi har altid registreret, nedfældet og reflekteret.

Tidligere skrev vi dagbøger, som nu er blevet til blogs og statusopdateringer på sociale medier. Før lavede vi selvportrætter gennem maleri og fotografi. Nu er det gennem selfiekameraet på vores mobiltelefoner. Historisk set har vi kvantitativt holdt styr på årets gang. I dag har vi såkaldt self tracking, hvor vi eksempelvis måler, hvor langt vi har løbet, og hvor godt vi har sovet.

Lisbeth Klastrup nævner i sin bog ’Sociale netværksmedier’, at sociale medier har nogle såkaldte ”prædigitale forgængere”, altså at de tager udgangspunkt i analoge kommunikationsformer, vi allerede har. Facebook kan eksempelvis sammenlignes med et format som scrapbogen, stambøger eller poesibøger. Og Twitter kan sammenlignes med århundredgamle dagbogspraksisser, hvor man tilbage i begyndelsen af 1900-tallet læste op af dagbøger, når man mødte sine venner.

Fortællingen ligger dybt i vores natur

En stor del af vores brug af medier historisk set handler om at fortælle historier. Men hvor kommer vores trang til at fortælle historier fra?

Kjetil Sandvik forklarer, at der findes en klassisk form for fortælling, som vi bruger som primærskabelon for vores historier, uanset om det er myter, eventyr eller kunst. Fortællingerne blev sat på formel af Aristoteles på baggrund af den græske digtning i hans værk Poetikken fra år 300 f.v.t..

”Den græske digtning kommer jo ikke ud af den blå luft. Den hænger sammen med en fortælletradition, der er langt bredere. Den strækker sig ud over hele den antikke, græske kultur. Aristoteles ønskede at fortælle om traditionerne, så han satte sig ned og fik øje på nogle grundlæggende strukturer i vores fortællinger”, forklarer han.

Selvom det er mange år siden, at Aristoteles satte fortællingen på formel, har vi fortalt historier længere end 2000 år tilbage.

Den amerikanske psykolog Jerome Bruner har i sin bog ”At fortælle historier” analyseret vores historiske trang til at fortælle historier. Ifølge ham er det en urgammel tradition, som vi bruger til at skabe orden i vores liv, videreformidle traditioner, fortælle om os selv og skabe vores identitet. Han nævner, at fortællinger ”virker næsten lige så naturlige som selve sproget” for os.

Det samme peger Kjetil Sandvik på.

”Fortællinger er noget, som ligger dybt i os. Et eller andet grundlæggende i os mennesker, som vi nærmest virker genetisk kodet til. Vi bruger dem til at strukturere, organisere og forstå verden på.  Vi kan faktisk ikke eksistere uden en narrativ bearbejdning af verden og livet. Eller sagt med andre ord: Vi kan ikke leve uden at fortælle historier”, siger han.

Fortællinger om hverdagens oplevelser

Erik Adelfred fortsætter sin jagt efter pokémons i Aarhus’ gader. I gennemsnit går han otte kilometer hver dag, har han regnet ud. Når han kommer hjem fra sine pokémon-ture, kan han gode lide at dele ud af sine oplevelser. Det skete med en oplevelse, han havde i midten af april, hvor han jagtede en sjælden pokémon gennem Aarhus og lige præcis nåede at fange den, inden den forsvandt. Disse oplevelser blev delt på facebookgruppen Pokémon Go Aarhus med over 3000 medlemmer.

”Jeg føler bare, at det er noget, jeg skal ud med. Jeg har brug for og lyst til at fortælle om mine oplevelser. Jeg plejede at drive min dansklærer til vandvid. Hvis vi skulle skrive to siders stil, skrev jeg altid flere”, siger han.

sociale medier og fortællinger erik

sociale medier og fortællinger erik historie

Hjemme i huset i Åbyhøj tager ”bladrer” Anne Birch ned gennem sine billeder på Instagram. Der er billeder af hendes børn, mad, ferier og bare sjove hverdagsting. Et af billederne er med to nybagte brød. Ved første øjekast ligner det, at husmoren selv har været i gang med at bage.

”Der er faktisk en sjov historie bag det billede. Vores nabo har købt en stenovn, som han bager en masse brød i. En dag stod han uden for døren for at høre, om vi ville have et par stykker. Der er så meget snak om, at man ikke har noget som helst med sine naboer at gøre, men sådan er det ikke her”, siger Anne Birch.

sociale medier og fortællinger anne brød

I lædersofaen i Søften sidder Daniel Rasmussen og kigger på sin mobil. I weekenden var han på tur med Landsforeningen Læbe-Ganespalte til Lalandia. For at dele sine oplevelser fra turen lagde han et billede på sin Instagram-profil, hvor han spiser med to venner i en restaurant.

”Jeg tænkte egentligt ikke så meget over, hvorfor jeg lagde det op. Jeg havde bare lyst til at fortælle mine venner om min tur”, siger han.

Sociale medier og fortællinger

Vores brug af sociale medier til at fortælle om vores liv kan forklares med en urgammel tradition, vi som mennesker har for at fortælle. Men en stor medvirkende faktor til, at vi så rent faktisk begynder at fortælle om vores liv ligger i måden, medierne er indrettet på. De opfordrer nemlig brugerne til at dele historier, forklarer Kjetil Sandvik.

”Meningen med sociale medier er blandt andet at publicere sin selvfortælling. Facebook lægger jo op til, at man skal opdatere, hvad man laver med teksten: ”Hvad har du på hjerte?”, siger han.

Sociale medier appellerer til alle

Sociale medier bliver både brugt af den 12-årige skoleelev, den 38-årige mor og den 61-årige førtidspensionist. En vigtig forklaring på, at sociale medier er så populære på tværs af alder er, at vi på sociale medier kan fortælle historier.

At fortælle historier ligger dybt i vores natur som mennesker, fordi de er med til at holde styr på vores liv. Både i forhold til planlægning, vores identitet og sidste ende for, at vi har kunnet videreføre vigtige traditioner og viden til kommende generationer.

Så når du skriver en statusopdatering på Facebook eller lægger et billede på Instagram, laver du egentligt en urgammel fortællehandling, som teknologien har muliggjort.

Artiklen er resultatet af et eksamensprojekt i faget Analytisk Journalistik på kandidatuddannelsen i journalistik på Aarhus Universitet fra foråret 2017. 

24. december: Endelig er det juleaften!

Endelig er det juleaften

Så er juleaftensdag oprunden, og vi skal have åbnet den absolut sidste låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om mine traditioner juleaften

Så blev det endelig dagen, hvor vi skal holde juleaften. Fra jeg var helt lille, har jeg altid elsket juleaften. Morgenen begyndte med at åbne den sidste låge i mine julekalendere. Hvis du har fulgt med i “Den julede julekalender” helt fra begyndelsen, så er du helt med på, hvor lang tid det kunne tage. Mit mantra var, jo flere julekalendere, jo bedre.

Efter det skulle det sidste afsnit af tv-julekalendere ses. Vi havde gerne optaget julekalendere fra forrige år på vhs, så jeg kunne sagtens have en 5-6 julekalendere, som jeg og min lillesøster fulgte med i. Hvis jeg var kommet lidt bagud, var det også vigtigt, at de alle sammen skulle ses inden juleaften.

Hvis vi skulle holde juleaften hjemme, var mor og far gået i gang med at lave aftensmad i køkkenet, mens vi så juletv. Når jeg kom derud, var der helt tåget af mados. Så jeg holdt mig helst inde i stuen under dynen i mit nattøj. Over middag på et tidspunkt skulle vi til at gøre os klar og få vores pæne tøj på. Gerne noget i nogle røde farver. Det var jo kun juleaften en gang om året.

Nogle år tog vi i kirke i løbet af eftermiddagen. Men som jeg husker det, så vi altid Disneys Juleshow kl. 16. (Jeg skulle lige tjekke, at jeg huskede tidspunktet rigtigt. I den forbindelse faldt jeg over denne artikel med ting, jeg ikke vidste om Disneys Juleshow. Det var faktisk lidt sjovt at læse.)

Efter juleshowet fik vi enten familien på besøg eller tog ud til min mormor og morfar eller moster og onkel. Vi skiftede rundt, så vi besøgte hinanden på skift med tre års mellemrum. Her stod den på masser af mad, inden vi dansede rundt om juletræet. Det foregik sådan, at den ældste valgte en sang, så den yngste, den næstældste osv.

Når vi var igennem alle, kunne vi lige se, om der var et par ekstra sange, vi også skulle have med, inden vi sluttede af med “Nu er det jul igen” i fuld galop. Der skete gerne det, at morfar fik foden ind under lyskæden, så han var ved at hive det og kugler af juletræet. Netop derfor havde vi ikke levende lys på juletræet.

Efter den værste panik havde lagt sig, blev poserne med gaver båret ind i stuen og fordelt med opråbning af navn på den, der skulle have gaven, samt giveren. Efter det foregik oppakning af gaver på samme måde som med valg af sangene rundt om juletræet. Den yngste pakkede gaven op efter at have sagt, hvem den var fra, derefter den ældste, næstyngste osv.

Man skulle passe på julepapiret, så mormor kunne folde det sammen og tage med hjem til genbrug på julegaver næste år. Dengang syntes jeg, at det var mega fjollet. Gavepapir koster jo ikke særligt meget. Men når jeg tænker tilbage på det i dag, var det da en god ide i miljøets navn. For der bliver godt nok smidt meget gavepapir ud, som sagtens kunne bruges igen.

Man forstår godt, at klokken gerne blev 23-24 stykker, inden vi var færdig med hele sceancen. Inden folk faldt helt hen under gaveoppakning, skulle vi også lige have noget aftenskaffe med julens sidste småkager. Var der mere risalamande tilbage efter aftensmaden, skulle der også lige gøres kål på det.

Til sidst tog vi hjem, trætte og forspiste, og sagde til os selv, at det var godt, at det kun var juleaften en dag om året 😉

Dette er det sidste afsnit af ”Den julede julekalender”. Du kan læse afsnit nummer 23 i julekalenderen her. Resten af afsnittene kan du finde her på bloggen ved at klikke her

23. december: De bedste julefilm

De bedste julefilm

Vi er nu nået til dagen før dagen, 23. december, og det er tid til at åbne endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julens bedste film 

Så er det snart juleaften efterfulgt af nogle juledage med masser af tid til at hygge med en julefilm sammen med familien. Men hvis du har det ligesom mig, så kommer man let til at se de samme film år efter år. Det kan selvfølgelig være hyggeligt med et gensyn, men hvis du har lyst til at prøve noget nyt, kommer jeg her med en liste over julens bedste film for både ung og gammel.

Top 10-liste over bedste julefilm
  1. Love Actually
  2. Four Christmases
  3. Arthur Christmas
  4. Julefrokosten
  5. Polar-ekspressen
  6. The Holiday 
  7. Muppets Juleeventyr 
  8. Elf
  9. Noget i luften
  10. Noel

Vil du have mere inspiration til julefilm kan du se de 100 bedste julefilm her.

Vil du gerne se danske julefilm, så kan du finde en liste ved at klikke her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 22 i julekalenderen her

22. december: Hvorfor hedder jul egentlig jul?

Hvorfor hedder jul egentlig jul?

Vi er nu nået til 22. december, og vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om, hvorfor vi egentlig kalder jul for jul

Så er der ikke mange dage tilbage i julekalenderen, og det vil sige kun tre dage til juleaften. Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvorfor vi egentlig kalder jul for jul, når man f.eks. i USA og England kalder det Christmas. Altså noget, der er bygget op på den kristne tradition.

Heldigvis var svaret ikke længere end en Google-søgning væk. Jul stammer fra det gammelnordiske ord jól, som betyder fest eller højtid. Jul er et hedensk ord, fra dengang vi troede på Odin og Thor. Dengang blev jul også fejret i januar i stedet for i december.

Da landet blev kristent flyttede man fejringen af solhvervet, kaldet juleblot, til december i stedet, og på den måde faldt det sammen med fejringen af Jesu fødsel. Med tiden blev julebloten udkonkurreret. Man forsøgte dengang at kalde højtiden for Kristmesse, men det slog aldrig rigtig an.

Men i de engelsktalende lande var der mere held med at kalde højtiden for Kristmesse, eller Christmas. Det findes der ligeledes afarter af i lande som Holland, Spanien, Italien og Tyskland. Læs mere om, hvorfor jul i grunden hedder jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 21 i julekalenderen her

 

21. december: Mon det bliver hvid jul i år?

Mon det bliver hvid jul i år

Det er blevet d. 21. december, og vi skal kigge på, hvad der gemmer sig bag låge nummer 21 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om sne og snemænd

Mon det bliver en hvid jul i år? Det ser ikke umiddelbart sådan ud, men man kan jo altid håbe. Siden 1900 har det været hvid jul i Danmark 9 gange. Det betyder, at der i gennemsnit er hvid jul hvert 12. år. Ifølge den statistik vil der gå nogle år, inden vi får hvid jul igen, da vi havde hvid jul senest i 2010. Læs mere om hvid jul i Danmark her.

Men så vidt jeg husker, har der været sne hvert år, selvom den nogle gange lod vente på sig helt hen i slutningen af januar.

Et år, der står ret klart for mig i forhold til det kolde vintervejr, var en vinter for en 5-6 år siden, hvor jeg arbejdede som postbud i mit sabbatår.

Jeg husker det som om, at landet var dækket af is og sne i tre måneder i træk. Jeg skøjtede rundt i indkørsler med den tunge postcykel. Nogle indkørsler var jeg simpelthen nødt til at opgive, fordi de var for stejle og glatte til at komme op ad. Jeg kurede simpelthen bare ned igen i forsøget.

Det var jo før, der var krav om, at husejerne skulle have postkasserne ude ved vejen. Og før der var noget, der hed motor på cyklen. Dengang var det ren rugbrødsmotor 😉

Nej, så hellere hygge med at lave en snemand. Jeg forsøger at få lavet en snemand hvert år, selvom jeg nok i nogles øjne er lidt for gammel til at bøvle rundt i sneen og trille kugler.

Om vi får mulighed for at lave en snemand i juleferien, vil tiden vise. Jeg krydser i hvert fald fingre og håber på, at vi får en hvid jul i år.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 20 i julekalenderen her

20. december: Juleinspiration på Pinterest

Juleinspiration på Pinterest

Det er blevet 20. december, og det er tid til at åbne lågen med 20-tallet på i “Den julede julekalender”. I dag handler det om al den juleinspiration, du kan finde på Pinterest 

Hvis du er den kreative type, har du sikkert allerede haft gang i juledekorationer og andet julepynt. Men står du og mangler noget inspiration til mere julepynt eller andet, du kan lave de sidste dage inden jul og i juledagene?

Så vil jeg anbefale dig at kigge på det sociale medie Pinterest. Hvis du ikke allerede er på det, er det lige så nemt at komme på som at oprette en profil på Facebook. Pinterest fungerer som en stor opslagstavle med ideer, som alle folk kan bidrage til og følge. Den er en blanding af ugeblade, gør det selv og inspiration. På den måde kan du få masser af ideer til julens gøremål.

Jeg bruger den selv meget til at få inspiration til gør det selv-projekter i julen. Det er en fordel at søge på engelsk, hvis du vil have flere resultater frem. Du kan f.eks. blot prøve at søge på “Christmas” og så lade dig føre videre derfra. Hvis du gerne vil have inspiration til gør det selv-projekter, har jeg oprettet en opslagstavle, der hedder “Christmas Decorations DIY”, som du kan se ved at klikke her.

God fornøjelse!

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 19 i julekalenderen her

19. december: Juleepisoder i serier

Juleepisoder i serier

Så er det blevet 19. december, og det er tid til at få åbnet låge nummer 19 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om juleepisoder i serier 

Vi har endnu ikke fået kigget på de bedste julefilm. Men bare rolig, det kommer vi til en af de kommende dage inden jul i kalenderen. I dag skal det i stedet handler om juleepisoder i serier. Alle serier med respekt for sig selv har en julescene med. Men hvordan finder man lige frem til juleepisoderne uden at skulle se alle 10 sæsoner af Friends igennem?

Her kommer en guide til juleepisoder i udvalgte serier:
  1. Venner, sæson 7, episode 10: “The Holiday Armadillo”.
  2. How I Met Your Mother, sæson 2, episode 3: “How Lily Stole Christmas”.
  3.  The Gilmore Girls, sæson 1, episode 10: “Forgiveness And Stuff”.
  4. Lost, sæson 4, episode 5: “The Constant”.
  5. Ally McBeal, sæson 3, episode 8: “Blue Christmas”.
  6. Mad Men, sæson 4, episode 2: “Christmas Comes but Once a Year”.
  7. The Simpsons, sæson 26, episode 9: “I Won’t Be Home For Christmas”.
  8.  South Park, sæson 8, episode 14: “Woodland Critter Christmas”.

Her kan du få mere inspiration til julescener i film, hvis din yndlingsserie ikke er på listen.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 18 i julekalenderen her

18. december: De bedste engelske julesange

De bedste engelske julesange

I dag er det 18. december, og vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. Her kan du se en liste over de bedste engelske julesange 

Vi har tidligere kigget på de bedste danske julesange samt de bedste julesange for børn i “Den julede julekalender”. I dag vil vi kigge på de bedste engelske julesange.

Jeg har mine helt klare favoritter, men der er nogle sange, som man godt kan blive træt af at høre 100 gange år efter år. En af de sange er f.eks. Wham! med “Last Christmas”. For pokker, den bliver spillet meget i julen. Der er dog mange andre gode sange, og her kommer en liste med mine favoritter.

Top 10-liste over bedste engelske julesange
  1. Where Are You, Christmas, Faith Hill
  2. Driving Home For Christmas, Chris Rea
  3. Christmas Time, Bryan Adams
  4. Underneath The Tree, Kelly Clarkson
  5. Santa Tell Me, Ariana Grande
  6. X-Mas (Let’s Do It Again), Alphabeat
  7. All I Want For Christmas Is You, Mariah Carey
  8. I’ll Be Home, Meghan Trainor
  9. Christmas Lights, Coldplay
  10. Last Christmas, Wham!
Hvilken engelsk julesang er din favorit?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 17 i julekalenderen her

17. december: Juletraditioner i andre lande

Juletraditioner i andre lande

17. december er det blevet, og vi skal nu have åbnet den 17. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om juletraditioner i andre lande 

Julekalenderen har indtil videre handlet om danske juletraditioner som sange, julekalendere og julemarkeder. Men hvilke juletraditioner findes der ellers rundt om i verden? Det vil vi kigge nærmere på i dag.

Politiken har lavet en guide til, hvordan der fejres jul, og hvad der spises i julen, i Polen, Holland, Tyskland, Spanien, Rusland, Argentina, Australien og USA. Du kan læse guiden her.

Hvordan selve juleaften forløber, har vi også forskellige traditioner for. Ikke alle mødes over julemaden, julesang rundt om juletræet og gaver 24. december, som vi gør i Danmark. Se og Hør har kigget på, hvordan man holder juleaften i forskellige lande. Læs med her.

Også i forhold til julepynten er der forskellige traditioner. Bolius har lavet et galleri med, hvordan man pynter op i forskellige lande. Se julegalleriet her. Tip: Klik på det store billede midt på siden med trækænguruen og træskoene for at se galleriet.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 16 i julekalenderen her

16. december: Sender du et julekort?

Sender du et julekort

Det er blevet 16. december, og vi åbner nu låge nummer 16 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om at sende en julehilsen

En af julens traditioner, som ser ud til langsomt at uddø, er at sende et julekort med posten. Mine forældre og bedsteforældre har altid sendt julekort til familie og venner, og jeg gjorde det også for nogle år siden.

Men færre og færre sender i dag julekort eller breve i det hele taget. Jeg synes nu ellers, det er hyggeligt at modtage et julekort med posten, men jeg må nok erkende, at det er en tradition, der er på vej ud af fremtidens jul. Men med så mange andre ting kan det jo være, at vi det får en opblomstring igen, hvem ved?

De seneste år har jeg i stedet for sendt en julehilsen i en privatbesked over Facebook til mine venner. Nogle sender også en fælles besked på deres væg, men jeg synes, det er mere hyggeligt at skrive til hver enkelt, så jeg har præcis den person i tankerne, når jeg skriver min hilsen.

Sender du et julekort? Elektronisk eller med posten?

Her er en guide til, hvordan du kan sende et julekort digitalt. Læs med her.

Vil du gerne læse mere om julekortets historie, kan du læse det ved at klikke her.

Kaster du dig ud i at sende fysiske breve eller pakker til jul, kan du se frister for at sende dem, så de når frem inden jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 15 i julekalenderen her. 

15. december: Få inspiration af julebloggere

Lær af julebloggere

Så blev det 15. december, og det er tid til at få åbnet d. 15. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om at få inspiration af de mange julebloggere

Nogle mennesker går meget op i julen. I den kategori findes julebloggere. De bruger en del af deres tid på at skrive om jul på deres blog. Det kan være alt fra mad til traditioner og julekalendere. Hvis du har lyst til noget ny inspiration i julen kan du besøge nogle af disse blogs. Jeg har samlet en liste med tre af dem her:

Liste med tre julebloggere:

  • Juleekspert.dk – Her kan du læse om bl.a. julekalendere, julens musik og tv, opskrifter og juletraditioner.
  • Alt om julen – Juleblog: Her kan du læse næsten alt om julen, dens traditioner, opskrifter og oplevelser i julen.
  • Hjemlige jul – Her kan du læse om julemarkeder, den kreative jul og julens sange og salmer.
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 14 i julekalenderen her

14. december: Barndommens bedste julesange

Barndommens bedste julesange

Det er sørme blevet d. 14. december, og det betyder, at det er tid til at få åbnet lågen med 14-tallet på i “Den julede julekalender”. I dag handler det om barndommens bedste julesange

Der er nogle julesange, der bare altid vil minde mig om mine mange jule som barn. Sange, som straks sender mig tilbage til folkeskolen, julebagning hos mine forældre, julekomsammener eller julepyntning på mit værelse. Sange, der får mig i julestemning, og som jeg ville kunne udenad, hvis du vækkede mig midt om natten. Hvorfor er det ikke “Bjældeklang”, jeg skal til eksamen i? Så ville jeg i hvert fald få topkarakter!

Top 10-liste over barndommens bedste julesange:
  1. Bjældeklang
  2. På loftet sidder nissen 
  3. En lille nisse rejste
  4. Søren Banjomus 
  5. Santa Lucia
  6. Juletræet med sin pynt
  7. December-sang
  8. Kender I den om Rudolf?
  9. Nissen er en kunstig mand
  10. Nu har vi altså jul igen 

Du kan se en liste med mange flere børnesange til jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 13 i julekalenderen her

 

13. december: Santa Lucia bærer lyset frem

Santa Lucia

Vi har nu rundet 13. december, og det er derfor tid til at åbne den 13. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om Santa Lucias lysfest

I dag er det Santa Lucia-dag. Santa Lucia var en kristne jomfru fra Sicilien, der led martyrdøden 13. december år 304. Du kan læse mere om historien bag Lucia, ved at klikke her.

Jeg har altid været meget glad for lucia-optog og været med i et par stykker selv. Den jeg husker bedst var lucia-optoget på min folkeskole. Så vidt jeg husker, var det pigerne fra 7. klasse, der altid gik optoget, mens alle fra 4. klasse sang til.

Alle lysene på skolen blev slukket, mens resten af skolens elever og forældre spændt ventede på, at de kunne høre sang i det fjerne, i takt med at optoget bevægede sig fra skolens øverste gange og nedad. Roen, sangen og lysene. Det var bare noget helt specielt.

Det er nu nogle år siden, jeg sidst har oplevet et lucia-optog. Måske er du heldig  at opleve et lucia-optog i dag?   

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 12 i julekalenderen her

12. december: De bedste danske julesange

De bedste danske julesange

Der står nu 12. december på kalenderen, og det er på tide at få åbnet låge nummer 12 i “Den julede julekalender”. I dag får du tips til de bedste danske julesange, du kan synge med på indtil jul

Når vi runder 1. december, kan man ikke tænde en radio eller åbne en playliste uden julesange. Der kommer flere og flere for hvert år. Indtil videre er der 40 sange på min playliste på Tidal, og det er kun de allerbedste. Jeg kunne sagtens lave en liste med flere hundrede sange.

Julesange er også gode som baggrund til diverse sammenkomster op til og i juleferien. Der findes både de hyggelige sange, der passer til en rolig familiejulefrokost, og de mere festlige sange til julefrokost med gutterne.

Hvilke danske sange er de bedste? Hvilke skal du overveje at tage med på din juleplayliste?

Min top 10 over de bedste danske julesange

  1. Vil du være min i nat – Caroline Henderson 
  2. Jul på Vesterbro – Anders Matthesen 
  3. Når sneen falder – Thomas Helmig og Søs Fenger 
  4. I en stjerneregn af sne – Mads Langer
  5. Nu tændes tusind julelys – f.eks. Lene Siel  
  6. Lille Messias – Anne Linnet 
  7. Jul i Angora – Drengene fra Angora
  8. Cool Jul – Pyrus, Alletiders Jul 
  9. Så’ Det Jul – Kim Larsen 
  10. Når et julelys bli’r tændt – Flemming Bamse Jørgensen, Brødrene Mortensens Jul 

Du kan også se en topliste med de 10 mest spillede danske julesange her.  

Hvordan ser din top 3-liste med danske julesange ud?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 11 i julekalenderen her

11. december: 10 bedste ting ved december

10 bedste ting ved december

Så er det blevet 11. december, og det er derfor på tide at få åbnet for låge nummer 11 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om alle de bedste ting ved december 

Selvom december er kold, mørk og trist på mange måder, er der også en masse dejlige ting ved den sidste måned på året, som gør, at det for mange er den bedste måned på hele året. Jeg er nu også ret meget fan af juli, hvor der er varmt og sommerferie, men december er min favoritmåned nummer to.

Jeg har tænkt lidt over, hvad det er, der gør julemåneden så dejlig – udover julen selvfølgelig. Her kommer en liste over de 10 ting, som er jeg synes, er det allerbedste ved årets 12. måned.

10 bedste ting ved december
  • Hygge indenfor
  • Pebernødder
  • Juleguf
  • Fyrfadslys
  • Mere ro
  • Julepynt
  • Tid til at se familien
  • God mad
  • Sne og snemænd
  • Julelys udenfor  
Hvad synes du, at der er det allerbedste ved december?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag op til jul. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse tiende del af julekalenderen her

10. december: Top 5 bedste juleguf

Top 5 bedste juleguf

10. december står der på kalenderen, og det betyder, at vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om noget af det bedste ved julen, nemlig juleguf 

Hvad ville julen være uden juleguf? Jeg tror, mange laver den regel med sig selv, at juleslik først feder i januar, og de ekstra kilo må man gøre noget ved til den tid. Nu skal deres spises konfekt!

Jeg ligger nok også i den kategori. Det er jo kun jul en gang om året. 

Men hvilken slags guf er den bedste? Jeg kommer med mit bud på den bedste slik at guffe i sig til jul her:

Top 5 bedste juleguf 
  • Hjemmelavet julekonfekt 
  • Skumjulemænd 
  • Snebolde 
  • Brændte mandler 
  • Chokoladejulemænd 
Hvilken slags juleslik kan du bedst lide? 
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse niende del af julekalenderen her

9. december: Pyrus, Lunte og alle de andre

Julekalendere Pyrus

Så blev det 9. december, og det er tid til at få åbnet lågen med 9-tallet på i “Den julede julekalender”.  I dag handler det om de gode gamle tv-julekalendere for børn

Jeg har været en trofast seer af tv-julekalendere så langt tilbage, jeg kan huske. Den første julekalender, jeg kan huske, at jeg så, var Alletiders Nisse fra 1995 med Pyrus, Kandis og Bertramsen. Da vi ryddede op på loftet i sommers fandt jeg faktisk den gamle pap-julekalender fra dengang, der hørte til tv-julekalendere. Det er ufattelig, at den ikke er gået til, og at den overhovedet er blevet gemt så lang tid.

Julekalendrene med Pyrus er helt klart mine favoritter, men der har også været mange andre gode julekalendere gennem årene. Kan du huske dem alle sammen? Ellers kan du se en liste med dem alle, ved at klikke her.

Her er en top 5 over mine yndlingsjulekalendere:
  1. Pyrus – Alletiders Julemand 
  2. Nissernes Ø 
  3. Jul i Valhal 
  4. Bamses Julerejse
  5. Pagten 
Hvilken tv-julekalender er din favorit?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse ottende del af julekalenderen her

8. december: Hjerter klippet med en saks

Hjemmelavet julepynt

Så er vi nået til den ottende dag i den tolvte måned. Det betyder, at det er på tide at få åbnet for låge nummer 8 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julepynt – af den hjemmelavede slags!  

En stor del af min og mange andres jul handler om julepynten. Jeg har to store julekasser med pynt, som død og pine skal op hvert år. Også selvom vi er lige ved at fare vild i julepynten i vores lille lejlighed.

I kassen er der også noget hjemmelavet julepynt, der har overlevet turen op og ned fra fugtigt loft gennem omkring 20 år. Julepynt, jeg lavede som barn i skolen og på fritidshjemmet. Jeg husker, at det var ikke al slags julepynt, jeg var lige vild med at lave.

Her er en liste over fem slags julepynt, som jeg bestemt ikke var fan af:
  • Musetrapper – de var simpelthen bare for kedelige.
  • Guirlander – de var også kedelige. Og ikke specielt kønne tilmed.
  • Kræmmerhuse – de ville bare ikke folde sig på den rigtige måde.
  • Flettede julehjerter – de blev altid skæve, så man ikke kunne folde dem ordentligt.
  • Julestjerner – de er jo i en liga for sig. Jeg havde altid en kamp med, at spidserne bukkede rundt, og når jeg endelig fik samlet en, var jeg helt udmattet. Så hellere bruge strimlerne til mussetrapper 😉
Hvilken slags julepynt kunne du godt lide at lave, da du var barn?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse syvende del af julekalenderen her