Kategoriarkiv: Serbien

Begyndelse og slutning i Beograd

Det hele begyndte og sluttede i Beograd, hovedstaden i Serbien. Vi havde overvejet at flyve til Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men flybilletterne var en del dyrere dertil. Et gæt er, at der er rift om billetterne til hovedstaden, fordi der bor en stor del dansk-bosnier i Danmark, som tager tilbage til landet på sommerferie for at besøge familie. På grund af krigene i 1990’erne flygtede mange ud af landet til blandt andet Danmark.

På vores tur mellem Sarajevo og Mostar mødte vi faktisk en dansk-bosnisk familie, som netop var på sådan en tur rundt til deres bosniske familie. Det var lidt sjovt og tankevækkende at snakke med moren, som flygtede under belejringen af Sarajevo fra 1992-1995.

Beograd er som storbyer er flest – masser af biler, larm og mennesker. Der var en fin gågade og hyggelige parker, og generelt var der en god stemning i byen. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til alle de grå bygninger fra kommunisttiden, men de er jo også en del af fortællingen om Beograds historie. Læs mere om den her.

Her kommer fotos med fortælling fra oplevelserne i Beograd:

Kalemegdan borgen Beograd
Noget af det første, vi besøgte i Beograd, var borgen Kalemegdan. Der var en flot udsigt derfra, hvor floderne Sava og Donau mødes nedenfor. Borgen er blevet belejret og beskudt utallige gange gennem dens historie.
Sankt Save-kirken i Beograd
Et anden must-see i Beograd er Sankt Sava-kirken. Det er den største ortodokse kirke i verden. Den er endnu ikke helt bygget færdig indenfor. Men det var i sandhed et imponerende syn med al den skinnende hvide marmor, som den er beklædt med.
Free Walking Tour i Beograd
For at få mest mulig ud af byerne valgte vi, hvor det var muligt, at tage på en såkaldt “Free Walking Tour”, hvor vi blot skulle give de lokale guider drikkepenge. Det var en super god måde at lære byen bedre at kende på og få en masse historie og personlige beretninger med. I Beograd var turene dog meget organiserede med uddannede guider, hvilket jo plejer at være godt nok, men det gjorde, at beretningerne ikke var så personlige, som jeg ellers er mest fan af.
OL i Beograd
OL 2016 var lige på trapperne, da vi sluttede i Beograd efter fem uger. I Serbien heppede de på deres sportstalenter i gadebilledet.
Det serbiske parlament i Beograd
Vores guidede tur gik også forbi det serbiske Parlament. Guiden fortalte, at de mange bannere foran parlamentet blandt andet handlede om alle de mennesker, der havde mistet livet på grund af de beslutninger, der var blevet truffet her.
IMG_6824
Sankt Markus Kirke er en ortodoks kirke og var meget smukt indvendig. I forgrunden ses reklamer for det serbiske ølmærke Lav.
Mindesmærke for NATO-bombningerne i Beograd i 1999
I 1999 bombede NATO flere bygninger i Beograd på grund af de serbiske handlinger mod befolkningen i Kosovo. Langt de fleste bygninger er bygget op igen. Denne bygning, en gammel radio- og tv-station, har de ladet stå for at mindes bombningerne. Vores serbiske guide sagde, at den serbiske befolkning følte, at bombningerne  var dybt uretfærdige. For ligesom med alt andet krig var der mange civile, der blev dræbt.
Mindesmærke for børnene der blev dræbt i 1999
Endnu et mindesmærke for ofrene for bombningerne af Beograd i 1999. Her er det børnene, der er rejst en statue for.
Nikola Tesla Museet i Beograd
Vores guidede tur sluttede ved Nikola Tesla Museet (ham med vekselstrømmen), som vores guide var slemt begejstret for. Vi nåede dog ikke derind.

Efter Beograd gik turen til Sarajevo. Læs her om vores oplevelser. 

Lokal rundtur i Nis

Fra Skopje i Makedonien ville vi gerne have taget direkte videre til Pristina, hovedstaden i Kosovo. Men da Serbien ikke anerkender Kosovo, kunne vi ikke tage fra Pristina ind i Serbien, da Serbien anser det for illegalt. Derfor tog vi en omtur til Nis i Serbien, inden turen gik til Pristina. Det var nemlig i orden at tage fra Serbien ind i Kosovo og så tilbage til Serbien igen.

I Nis havde vi mulighed for at mødes med en lokal gennem “Nis Greeters”. Vi snakkede en del med hende om at være ung i Serbien. Vi har snakket med en del unge mennesker på vores tur, og der viser sig nogle fællesnævnere. De klager alle over de utroligt lave lønninger, de store problemer med korruption og så har mange af dem en udlængsel. De ønsker at komme væk fra landet, så de kan tjene mere og skabe sig et bedre liv.

Vi nåede også at se et par af de lokale seværdigheder i Nis:

Nis Fortress
Vi gik en tur rundt i området omkring Nis Fortress. Der var cafeer og årlige festivaller.
Skull Tower
Cele Kula eller Skull Tower er et tårn lavet af kranierne på 925 serbere, som gjorde oprør mod osmannerne i 1809. Der er nu bygget en kirke omkring tårnet for at ære serberne.
Medijana Nis
Medijana i Nis er et område, hvor der er blevet udgravet en tidligere romersk bebyggelse. Området var ret stort, og mange af de smukke gulvmosaikker var bevaret. Et hold arkæologer var i gang derude. Desværre var der ikke meget information på engelsk. Det kunne ellers have været spændende at lære mere om det.
Koncentrationslejr Nis
Vi var også forbi Red Cross Nazi Concentration Camp i Nis. Herfra lykkedes det en gruppe fanger, som nogle af de første, at flygte fra en koncentrationslejr. Her var der desværre heller ikke meget information om stedet. Navnet kommer fra navnet på en togstation ved siden af.

Læs her om Pristina i Kosovo, som vi tog til efter Nis. 

Historiske klostre i Novi Pazar

Efter Pristina i Kosovo gik turen til vores sidste stop inden Beograd, den serbiske by Novi Pazar. Jeg tror, vi blev spurgt fem gange af billetsælgerne, kontrollører og buschaufføren, om vi var klar over, at vi ikke kunne rejse direkte fra Kosovo ind i Serbien, hvis vi ikke var kommet fra Serbien. Det havde vi dog fuld styr på, så der var ingen problemer. Men det var alligevel sødt af dem alle at nævne det for os. Ville da have været træls at stå ved grænsen, og så være nødt til at rejse tilbage igen.

Novi Pazar var en fin lille by med en lang gågade med gode cafeer. Der havde været tiggere i næsten alle byer, vi havde været i, men i Novi Pazar var børnene meget påtrængende og beskidte. Jeg synes, det er utroligt svært med tiggerbørnene. På den ene side vil jeg jo gerne hjælpe og give dem nogle penge og noget mad, men vi fik fortalt flere gange, at pengene og maden ikke går til børnene, men at børnene giver dem videre til andre. Derfor er det bedst ikke at give dem noget, så de på den måde holder op, fordi de ikke får noget ud af det. Men vi gik jo bare uden om dem, og så var der ingen problemer.

Der var nu også nogle ting at se i Novi Pazar. Læs med her:

Park Novi Pazar
Ligesom mange af de andre byer, havde Novi Pazar også en borgmur, hvor vi gik en tur i en park.
Hotel Novi Pazar
Det ikoniske foto fra Novi Pazar af det lokale hotel.
IMG_6650
De havde gjort en del for turister i byen med vejanvisninger. Vi opdagede bare hurtigt, at pilene pegede i helt forkerte retninger, i forhold til hvor seværdighederne lå.
Stupovi Novi Pazar
Vi fik fat i et lokal turistbureau, hvor vi kunne få en tur til to lokale klostre. Det ene var Stupovi Klostret, hvor der i 2000 flyttede fire munke ind. Klostret er UNESCO-beskyttet, og de begyndte genopbygningen af det i 1970’erne. Vi mødte en lokal fyr derude, som stod for at tale med turister, som der åbenbart er ret få af, så han var glad for at kunne øve sit engelsk på os.
Fresco Novi Pazar
Der var nogle flotte frescoer, som vores guide fortalte en masse om.
Kirke
Vi blev også kørt hen til et andet kloster, Church of St. Apostles Peter and Paul, som også var på UNESCOs liste. Den var helt tilbage fra 900-tallet. En venlig dame i kirken fortalte os om dens historie. Vi kunne også gå en tur op under kuplen og se ned i kirken.
gravsten novi pazar
Der var en del gravstene foran fra forskellige århundreder. Inde i kirken var ligeledes en udstilling med både yngre og ældre gravsten. Det var ret spændende at se, hvordan “moden” i forhold til gravsten har ændret sig.

Fra Novi Pazar gik turen tilbage til Beograd nordpå. Læs om byen her.