Det hele begyndte og sluttede i Beograd, hovedstaden i Serbien. Vi havde overvejet at flyve til Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men flybilletterne var en del dyrere dertil. Et gæt er, at der er rift om billetterne til hovedstaden, fordi der bor en stor del dansk-bosnier i Danmark, som tager tilbage til landet på sommerferie for at besøge familie. På grund af krigene i 1990’erne flygtede mange ud af landet til blandt andet Danmark.
På vores tur mellem Sarajevo og Mostar mødte vi faktisk en dansk-bosnisk familie, som netop var på sådan en tur rundt til deres bosniske familie. Det var lidt sjovt og tankevækkende at snakke med moren, som flygtede under belejringen af Sarajevo fra 1992-1995.
Beograd er som storbyer er flest – masser af biler, larm og mennesker. Der var en fin gågade og hyggelige parker, og generelt var der en god stemning i byen. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til alle de grå bygninger fra kommunisttiden, men de er jo også en del af fortællingen om Beograds historie.Læs mere om den her.
Her kommer fotos med fortælling fra oplevelserne i Beograd:
Fra Skopje i Makedonien ville vi gerne have taget direkte videre tilPristina, hovedstaden i Kosovo. Men da Serbien ikke anerkender Kosovo, kunne vi ikke tage fra Pristina ind i Serbien, da Serbien anser det for illegalt. Derfor tog vi en omtur til Nis i Serbien, inden turen gik til Pristina. Det var nemlig i orden at tage fra Serbien ind i Kosovo og så tilbage til Serbien igen.
I Nis havde vi mulighed for at mødes med en lokal gennem “Nis Greeters”. Vi snakkede en del med hende om at være ung i Serbien. Vi har snakket med en del unge mennesker på vores tur, og der viser sig nogle fællesnævnere. De klager alle over de utroligt lave lønninger, de store problemer med korruption og så har mange af dem en udlængsel. De ønsker at komme væk fra landet, så de kan tjene mere og skabe sig et bedre liv.
Vi nåede også at se et par af de lokale seværdigheder i Nis:
Efter Pristina i Kosovo gik turen til vores sidste stop inden Beograd, den serbiske by Novi Pazar. Jeg tror, vi blev spurgt fem gange af billetsælgerne, kontrollører og buschaufføren, om vi var klar over, at vi ikke kunne rejse direkte fra Kosovo ind i Serbien, hvis vi ikke var kommet fra Serbien. Det havde vi dog fuld styr på, så der var ingen problemer. Men det var alligevel sødt af dem alle at nævne det for os. Ville da have været træls at stå ved grænsen, og så være nødt til at rejse tilbage igen.
Novi Pazar var en fin lille by med en lang gågade med gode cafeer. Der havde været tiggere i næsten alle byer, vi havde været i, men i Novi Pazar var børnene meget påtrængende og beskidte. Jeg synes, det er utroligt svært med tiggerbørnene. På den ene side vil jeg jo gerne hjælpe og give dem nogle penge og noget mad, men vi fik fortalt flere gange, at pengene og maden ikke går til børnene, men at børnene giver dem videre til andre. Derfor er det bedst ikke at give dem noget, så de på den måde holder op, fordi de ikke får noget ud af det. Men vi gik jo bare uden om dem, og så var der ingen problemer.
Der var nu også nogle ting at se i Novi Pazar. Læs med her:
Fra Novi Pazar gik turen tilbage til Beograd nordpå. Læs om byen her.