Sjov med digitale medier – Blog

Sjov med digitale medier

Kender du det, at du ikke er helt med på, hvad de yngre kollegaer snakker om, når de snakker om Linkedin eller SEO-optimering af hjemmesiden? Eller når børnene eller børnebørnene har sendt en snap på Snapchat, eller lagt et billede op på Instagram? Digitale medier er svære at finde rundt i. Specielt, hvis man ikke er vokset op med dem.
Men her kan du få hjælp!

Her er det, du kan finde på bloggen:

  • Helt nede på jorden – Her kan du lære om, hvad Facebook, apps og Netflix er. Og mange andre emner, som findes inden for digitale medier. Det er et godt sted at begynde, hvis du ønsker at blive lidt klogere.
  • Ugens digitale nyheder – Vil du gerne holde dig opdateret i de digitale nyheder i et sprog, du kan forstå? Og på den måde blive lidt klogere på, hvordan mange af de nyheder, vi hører til hverdag, faktisk har mange digitale elementer i sig? Så læs med her.
  • Gode råd om digitale medier – Her giver jeg gode råd til at færdes i den digitale verden. Har du f.eks. taget en sikkerhedskopi af dine digitale billeder? Og hvor ofte skifter du password til din mail? Vil du færdes mere sikkert online, så læs med her.
  • Digitale medier for viderekomne – Har du styr på Instagram og Twitter, kan du her læse om gode råd til at lave godt indhold til sociale medier og en guide til Twitter-jargonen mm. (Tidligere hed bloggen SoMeJour, og det er indlæggene derfra, jeg har lagt ind under dette emne)

I blogindlægget, som du kan læse, hvis du klikker på linket her, skriver jeg mere om mine tanker med bloggen. Jeg skriver blandt andet, at jeg håber at kunne fjerne noget af den store usikkerhed, som folk, der ikke er vokset op med digitale medier, oplever ved den online verden.

Jeg håber, du vil finde det spændende og lærerigt at følge med på min blog Sjov med digitale medier. Hvis du har lyst til at kommentere på indlæggene, så besøg og like min nye facebookside Sjov med digitale medier, hvor jeg også poster min blogindlæg. Her lægger jeg op til debat om temaerne i indlæggene.

God læselyst!

Som nævnt under Rikkes Hjørne – Blog begyndte jeg i januar 2016 min egen blog. Jeg havde i længere tid overvejet, om jeg skulle begynde en blog og efter at have skrevet skitser til et par blogindlæg, tog jeg springet.

Efter godt tre måneder bestemte jeg mig for at dele min blog op i to selvstændige blogs: Rikkes Hjørne og Sjov med digitale medier (bloggen hed tidligere SoMeJour).