Tag-arkiv: christmas

23. december: De bedste julefilm

De bedste julefilm

Vi er nu nået til dagen før dagen, 23. december, og det er tid til at åbne endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julens bedste film 

Så er det snart juleaften efterfulgt af nogle juledage med masser af tid til at hygge med en julefilm sammen med familien. Men hvis du har det ligesom mig, så kommer man let til at se de samme film år efter år. Det kan selvfølgelig være hyggeligt med et gensyn, men hvis du har lyst til at prøve noget nyt, kommer jeg her med en liste over julens bedste film for både ung og gammel.

Top 10-liste over bedste julefilm
  1. Love Actually
  2. Four Christmases
  3. Arthur Christmas
  4. Julefrokosten
  5. Polar-ekspressen
  6. The Holiday 
  7. Muppets Juleeventyr 
  8. Elf
  9. Noget i luften
  10. Noel

Vil du have mere inspiration til julefilm kan du se de 100 bedste julefilm her.

Vil du gerne se danske julefilm, så kan du finde en liste ved at klikke her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 22 i julekalenderen her

22. december: Hvorfor hedder jul egentlig jul?

Hvorfor hedder jul egentlig jul?

Vi er nu nået til 22. december, og vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om, hvorfor vi egentlig kalder jul for jul

Så er der ikke mange dage tilbage i julekalenderen, og det vil sige kun tre dage til juleaften. Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvorfor vi egentlig kalder jul for jul, når man f.eks. i USA og England kalder det Christmas. Altså noget, der er bygget op på den kristne tradition.

Heldigvis var svaret ikke længere end en Google-søgning væk. Jul stammer fra det gammelnordiske ord jól, som betyder fest eller højtid. Jul er et hedensk ord, fra dengang vi troede på Odin og Thor. Dengang blev jul også fejret i januar i stedet for i december.

Da landet blev kristent flyttede man fejringen af solhvervet, kaldet juleblot, til december i stedet, og på den måde faldt det sammen med fejringen af Jesu fødsel. Med tiden blev julebloten udkonkurreret. Man forsøgte dengang at kalde højtiden for Kristmesse, men det slog aldrig rigtig an.

Men i de engelsktalende lande var der mere held med at kalde højtiden for Kristmesse, eller Christmas. Det findes der ligeledes afarter af i lande som Holland, Spanien, Italien og Tyskland. Læs mere om, hvorfor jul i grunden hedder jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 21 i julekalenderen her

 

18. december: De bedste engelske julesange

De bedste engelske julesange

I dag er det 18. december, og vi skal have åbnet endnu en låge i “Den julede julekalender”. Her kan du se en liste over de bedste engelske julesange 

Vi har tidligere kigget på de bedste danske julesange samt de bedste julesange for børn i “Den julede julekalender”. I dag vil vi kigge på de bedste engelske julesange.

Jeg har mine helt klare favoritter, men der er nogle sange, som man godt kan blive træt af at høre 100 gange år efter år. En af de sange er f.eks. Wham! med “Last Christmas”. For pokker, den bliver spillet meget i julen. Der er dog mange andre gode sange, og her kommer en liste med mine favoritter.

Top 10-liste over bedste engelske julesange
  1. Where Are You, Christmas, Faith Hill
  2. Driving Home For Christmas, Chris Rea
  3. Christmas Time, Bryan Adams
  4. Underneath The Tree, Kelly Clarkson
  5. Santa Tell Me, Ariana Grande
  6. X-Mas (Let’s Do It Again), Alphabeat
  7. All I Want For Christmas Is You, Mariah Carey
  8. I’ll Be Home, Meghan Trainor
  9. Christmas Lights, Coldplay
  10. Last Christmas, Wham!
Hvilken engelsk julesang er din favorit?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 17 i julekalenderen her