Tag-arkiv: Historie

Kirker og strand i Ohrid

Efter storbyer tog vi nu til en rigtig badeby. Fra Tirana tog vi først til Pogradec på grænsen til Makedonien. Vi ville gerne have taget direkte til Ohrid, som ligger i Makedonien, lige på den anden side af grænsen, men busserne passede meget dårligt. Så vi valgte at tage en bus til Pogradec, tog en overnatning der, tog en taxa til grænsen mellem Albanien og Makedonien og gik over til fods. Det var lidt sjovt at prøve. Det var åbenbart ikke unormalt at gå over, og vagten var meget venlig og fortalte os, hvordan vi kom til den nærmeste by.

Vi gik et stykke af de rolige landevej og kom til en lille kirke, som vi kiggede lidt på, inden vi fortsatte af en sti med en masse frugttræer til byen Naum, kendt for kirken for St. Naum. Derfra missede vi lige præcis bussen, så vi måtte overgive os, og tage en taxa det sidste stykke til Ohrid, inden uvejret begyndte.

Ohrid var en rigtig hyggelig by med mulighed for at bade i søen af samme navn og en del seværdigheder.

Læs her om vores oplevelser i Ohrid:

Kirke Naum
På vores lille gåtur fra grænsen til Naum kom vi forbi denne lille kirke, som vi tog et lille kig på, inden vi fortsatte.
Naum Kloster
Fremme i Naum så vi Sankt Naum Klosteret, som lå i et flot område. Der var en masse turister, og vi havde vores oppakning med, så vi blev ikke hængende længe, men tog en taxa til Ohrid.
Sankt Naum
Sådan ser han åbenbart ud, ham Sankt Naum ;)
Ohrid
Vi kunne gå langs med vandet fra vores lejlighed hen til den gamle bydel. Om aftenen var der folkevandring langs hele stykket.
St. Jovan Kaneo
Det klassiske billede fra Ohrid af St. Jovan Kaneo med Ohrid-søen i baggrunden. Det var simpelthen så flot. Man forstår godt at både søen og byen er UNESCO Verdensarv.
Kirke Ohrid
Jeg var også inde i en rigtig flot kirke Holy Mother of God Peribleptos (St. Clement). Med penge fra UNESCO var alle freskoerne blevet bevaret og malet op igen. Det var bare helt ekstremt flot at se. Desværre måtte jeg ikke tage billeder indenfor.
Amfiteater Ohrid
Der var også et gammelt amfiteater, som i dag bruges til koncerter.
Kirke Ohrid
Plaosnik-kirken ligger på en af de vigtigste arkæologiske steder i Ohrid og Makedonien. Jeg synes dog, området var ret rodet, og der var en masse byggeri i gang omkring kirken.
Ohrid
Udsigt over den gamle bydel i Ohrid og bjergene i baggrunden.
Borg Ohrid
Endnu en borg, denne gang Samuels Fortress. Fin gåtur oppe på bymuren med udsigt over byen.
Farlig skildpadde
Jeg gik en tur omkring borgen og pludselig puslede det i krattet. Vi havde tidligere set rimelig store slanger, så jeg var klar til at tage kvælertag. Men det var heldigvis ikke nødvendigt, da det viste sig, at larmen kom fra denne lille fyr.
Svaner
Også en svanefamilie havde slået sig ned ved vandet.
Strand Ohrid
Heldigvis var det kun dårligt vejr den første dag, vi var i Ohrid. En tjener sagde til os, at vejret den dag var ligesom om vinteren. Vi svarede, at det var ligesom dansk sommer. Vi fik svømmet og solet lidt ved stranden, inden turen gik videre til storbyen.

Efter Ohrid gik turen videre til hovedstaden Skopje. Læs om vores oplevelser her. 

Farverige Tirana med spændende historie

Fra Shkoder tog vi til Tirana. Det var en rigtig spændende by. Vi havde overvejet at tage en rute uden om Albanien, fordi vi havde læst, at det var meget indviklet med transport i landet. Det var da heller ikke nemt, når der hverken er busstationer, togstationer eller køreplaner. Men vi fandt ud af det, og det ville virkelig have været synd, hvis vi ikke var taget til Albanien.

Tirana og Albaniens historie var meget anderledes end de øvrige lande, som hørte under Jugoslavien. Albanien var sig selv på mange måder. Det var fra anden verdenskrig og frem til 1991 et kommunistisk-ateistisk styre, som blev mere og mere lukket fra omverdenen. Fra 1970’erne og til 1991 var landet helt lukket.

Det fortalte vores guide på vores “Free Walking Tour” os en masse om. Han havde levet under styret som barn. Da landet blev åbnet stiftede han for første gang i sit liv bekendtskab med ting som tyggegummi og cowboybukser. Inden da var alt landet havde, det som landet selv kunne producere inden for grænserne. Af den grund var der kun omkring 300 biler i landet indtil 1991, så vi måtte undskylde de dårlige bilister. De havde trods alt kun haft mulighed for at køre bil i 25 år, påpegede han 😉

Læs og se her vores oplevelser i Tirana:

Guidet tur Tirana
Som sagt tog vi igen i Tirana på en guidet tur rundt i byen. Vi havde en super guide med masser af personlige beretninger om livet under det kommunistiske styre. Han fortalte, at de var overbevist om, at de levede i verdens bedste land, fordi de fik vist videoer i skolerne med al den elendighed, der var i andre lande.
Hoxha Pyramide
Turen gik forbi Enver Hoxha Pyramiden, som hans datter opførte til ære for ham i 1988. Nu står den blot, fordi der ikke er enighed om, hvad der skal ske med den. I forgrunden er nogle af de herreløse hunde, der løb rundt i byen. Hvis de havde et gult mærke i øret, var de vaccineret, fik vi at vide.
National History
Vi besøgte også National History Museum, hvor der foran er en kæmpe mosaik med 300.000 små mosaikker. Guiden fortalte, at den er et tydeligt tegn på kommunist propaganda.
Moske Tirana
Gennem de forskellige lande var vi inde i en del kirker og moskeer. Her er vi kommet inden for i Et’hem Bey Moskeen.
Park Tirana
Her kan ses hele tre spændende ting. I forgrunden er et stykke af Berlinmuren, som byen fik foræret, fordi den vandt over kommunismen. Til venstre ses en lille bunker, som der findes utallige af i Albanien. De blev bygget, så borgerne kunne søge skjul i tilfælde af krig. I baggrunden ses et mindesmærke for alle dem, der blev sendt i tvangsarbejde i minerne under styret.
Tirana fredsklokke
Vi fik også ringet på fredsklokken på vores tur rundt i Tirana. Så vidt jeg husker, var den lavet af gamle af patroner til minde om Tiranas voldsomme fortid.
Moske Tirana
Flere steder, ikke kun i Tirana, var der gang i nybyggeri af kirker og moskeer. Under det kommunistisk-ateitiske styre blev 80 procent af landets kirker og moskeer ødelagt. Nogle få blev beholdt som kulturarv.
Højhus Tirana
Der var gang i flere byggerier i byen. Blandt andet dette højhus, som måske bliver til et hotel på et tidspunkt. Jeg syntes, det var lidt sjovt at se.
Tirana
Det klassiske billeder fra Tirana med masser af nationale symboler. Til venstre ses det albanske flag, bagved kan Et’hem Bey Moskeen ses. Ved hestens mund er kirketårnet, som vi var en tur oppe i. Statuen Skanderbeg står på pladsen af samme navn. Han er en lokal helt. Til højre er en offentlig bygning, som de yndede at male gule.
Park Tirana
Når dagen gik på hæld kom masser af de lokale ud i parkerne, hvor børnene legede og de voksne vendte dagens vigtigste nyheder. Det oplevede vi rigtig mange steder. Byerne blev vækket til live, da solen begyndte at gå ned.
Farver Tirana
En anden ting jeg godt kunne lide med Tirana var opgøret med det kommunistiske grå beton, som de andre byer, vi besøgte, var prægede af. Politisk havde de opfordret til at male bygninger i farver i stedet for det grå. Det gav byen meget mere liv. Også cafeerne bød ind med en masse farver.
Bjerge Tirana
Vi tog en kabelbane, Dajti Ekspres, op i bjergene omkring Tirana. Det var en rigtig flot tur, som gav et sug i maven. Deroppe var der ikke så meget at lave, men vi gik en tur på en af de afmærkede ruter.
Udsigt Tirana
Efter vi havde gået en tre kvarters tid, hvor vi ikke kunne se ud for træer, kom vi frem til denne flotte udsigt over bjergene.

Efter Tirana gik turen videre til Pogradec og Ohrid. Læs mere om det her. 

Masser af fantastiske oplevelser på Balkan

Dejlige oplevelser i Kotor i Montenrgro
Kotor i Montenegro var en skøn by med en gammel borgmur med denne flotte udsigt over bugten. Vi havde også mange andre oplevelser i Kotor og Montenegro. Du kan læse om det hele her på bloggen.

Så er jeg hjemme fra mit livs længste rejse – fem uger rundt på det vestlige Balkan med masser af fantastiske oplevelser!

Turen har på ingen måde skuffet. Jeg har oplevet rigtig mange spændende ting, og turen har virkelig udvidet min horisont på mange måder. Den har givet mig lysten til at opleve flere områder på samme måde ved at rejse rundt i længere tid og komme meget tættere på folkene i landene. Noget jeg slet ikke tidligere har oplevet ved blot at tage flyet til en by og være der en uges tid.

Selvfølgelig har det været en kæmpe udfordring for mig og mit store planlægger-gen. Men da jeg fik lagt min danske “sådan plejer man jo at gøre” fra mig, gik det hele meget nemmere. For meget lidt foregik, som jeg var vant til her hjemme. Hvor vi er meget konservative med tiden, tager de meget mere let på det. Nogle steder var der ikke engang en busplan – og i Albanien slet ikke busstationer så kunsten var at spørge sig frem blandt en befolkning, som ikke altid var helt velbefaren i engelsk. Men vi kom da frem alle de steder, vi ville.

Og vi fik set en masse. Alt det kan du læse om her under de forskellige lande. Herunder kan du se et kort over den rute, vi tog. Vi fløj til Beograd og rejste mod uret til Sarajevo og sydpå. På grund af konflikter mellem Serbien og Kosovo, måtte vi ikke rejse direkte fra Skopje i Makedonien til Pristina i Kosovo og derefter ind i Serbien, så vi måtte tage en omvej til Nis i Serbien først og derefter til Kosovo og tilbage til Serbien igen.

Ex-Jugoslavien, som de fleste af de lande, vi rejste i er en del af, har en lang historie med konflikter og krig. Trods det oplevede vi ingen problemer. Men de mennesker vi snakkede med var mærkede af specielt krigene i 1990’erne. Der var heller ikke helt enighed om, hvad der skete for godt 20 år siden, så vi fik en del forskellige beretninger. Vi blev endda fortalt, at der bliver undervist i forskellige historiebøger, som fortæller forskellige historier om, hvad der skete.

Fem uger er på ingen måde længe nok til at sætte sig ind i og forstå alle de konflikter, der er og har været i det vestlige Balkan, men her kan du læse om mine oplevelser på rejse rundt i syv fantastiske lande.