Tag-arkiv: museum

Sarajevo har det hele

Efter Beograd gik turen til Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina. Jeg var ret vild med byen, fordi den havde det hele. Masser af historie at høre om og kigge på, kulturer mødtes og fordi det ligger omkranset af bjerge, er der en flot udsigt over byen. Byen er oplagt til en studietur eller en lidt anderledes storbyferie med masser af oplevelser.

Læs mere om byen her. 

Læs her om vores oplevelser i Sarajevo:

Grænsekontrol Beograd
På grænsen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, og alle de andre gange vi krydsede en grænse, skulle vores pas tjekkes. Det kunne godt tage over en time, hvor vi skulle vente i en bagende varm bus. Det fik mig virkelig til at værdsætte de åbne grænser i EU.
Guidet tur i Sarajevo
I Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina, tog vi endnu engang på en “Free Walking Tour”. Guiden var fantastisk. Hun fortalte blandt andet om sine oplevelser med at være barn under den serbiske belejring af Sarajevo fra 1992-1995. De var vant til at løbe rundt for at undgå kugler og granater, og det var småt med alting, fordi det eneste de kunne få ind i byen var nogle madrationer fra FN. Det lød helt umenneskeligt. Men hun virkede meget positiv og fortalte, hvordan det virkelig havde fået hende til at værdsætte livet bagefter. Hun overlevede jo, som hun sagde :)
Vnter-OL 1984
I 1984 var Sarajevo vært for Vinter-OL. I den forbindelse ville byen bygge nye moderne bygninger, blandt andet denne farverige en. Indbyggerne hader den, fortalte guiden. Læg i øvrigt mærke til reklamerne for Kodak og Fujifilm i bunden af billedet. Flere steder kunne man i butikker få fremkaldt sine filmruller og taget nogle fotokopier, hvis man ikke selv havde en printer. Den slags butikker er forlængst lukket i Danmark.
Latinerbroen i Sarajevo
Denne bro, Latinerbroen, var vidne til en begivenhed, som endte med Første Verdenskrig. Her skød Princip i 1914 den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans kone. Det satte en kædereaktion i gang.
Museum
Til venstre for broen er et lille museum med beretning om attentatet. På siden af bygning kan man se en plade, hvorpå der står, at det var lige præcis fra dette sted, at de dødelige skud blev affyret.
Gravsteder Sarajevo
Rundt i byen findes en del gravpladser. Da vi gik en tur rundt og kiggede på gravstene, kunne vi se, at en del af dem, ikke overraskende, er døde i perioden 1992-1995 under belejringen af byen.
Massakren i Srebrenica
En anden forfærdelig del af Balkan-krigenes historie er folkemordet i Srebrenica. Juli 1995 blev anslået 8000 bosniske muslimske mænd og drenge myrdet i byen Srebrenica af den bosnisk-serbiske hær. Ligene blev smidt i massegrave, som man stadig i dag forsøger at finde alle af, og man forsøger stadig at identificere ligene, så familierne kan få ro. Det hele kunne vi læse om på en udstilling. Det var en meget stærk oplevelse. Jeg havde ikke hørt om det før. Men da jeg snakkede med mine forældre om det efterfølgende, vidste de præcis, hvad jeg snakkede om.
Sarajevo-roser
Mange steder i gaderne i Sarajevo kunne vi se de såkaldte Sarajevo-roser. De er lavet som mindesmærke de steder, hvor indbyggere er blevet dræbt af granater under belejringen.
Bazar i Sarajevo
Sarajevo er en god blanding af forskellige kulturer. Det skyldes de forskellige herredømmer, som byen har været under. Den osmanniske påvirkning kan ses i den gamle bydels bazar.
Udsigt Sarajevo
Sarajevo ligger med bjerge omkring, så vi bevægede os op, så vi kunne nyde den flotte udsigt over byen.
Tunnel of Hope
Under belejringen af Sarajevo lykkedes det indbyggerne at bygge en tunnel “Tunnel of Hope”, hvor de kunne få mad og våben ind til byen og mennesker kunne flygte ud. Vi bestemte os for at bestille en guidet tur derud, så vi kunne få en god historisk beskrivelse af stedet.
Guide Sarajevo
Vi havde en rigtig god guide, som også gerne kom med sine egne anekdoter. Han flygtede selv ud af tunnelen under belejringen.
Tunnel Sarajevo
Det meste af tunnelen blev ødelagt efter belejringen, fordi den gav problemer for den nærliggende lufthavn, hvor asfalten faldt ned. Men et lille stykke var tilbage, som vi kunne gå en tur igennem.
Museum Sarajevo
Vi tog også på et museum om belejringen. Museet havde problemer med at få penge til udstillingen, fordi modsatrettede interesser ikke er interesserede i at få fortalt historien om belejringen. Selvom der stod, at udstillingen forsøgte at være neutral, så var den det langfra, men det var spændende at se billeder fra tiden under belejringen. Der var også en udstilling med, hvordan folk levede af det, de havde.
Bombning af Sarajevo
På museet var der også en spændende udstilling med billeder fra lige efter belejringen i 1995, hvor store dele af byen var bombet. Igen i 2011 var der taget nye billeder af de samme steder, hvor man kunne se den store forskel.
Granathuller i Sarajevo
De fleste bygninger i Sarajevo er blevet renoveret, så tegnene fra belejringen er væk. Men på en del bygninger kan man stadig i dag se granathuller i den grå beton.

Efter Sarajevo gik turen videre til Mostar. Læs om vores oplevelser her.

 

Europas yngste hovedstad Pristina

Fra Nis i Serbien gik turen videre over grænsen til Kosovo til hovedstaden Pristina. Kosovo erklærede sig selv for selvstændig i 2008. Det har flere lande anerkendt, blandt andet Danmark. Men Serbien nægter fortsat at anerkende Kosovo, som det mener hører til Serbien. Det var netop derfor, vi skulle være opmærksom på rejse frem og tilbage over grænsen mellem Kosovo og Serbien.

Der har været en del krig mellem Serbien og Kosovo, som blandt andet resulterede i, at NATO bombede Serbiens hovedstad Beograd i 1999. Læs mere om det her.

Det er primært kosovoalbanere, der bor i Kosovo, så der bliver snakket albansk, fik vi forklaret. Men det skulle være et mere slang-agtigt albansk, end det der bliver talt i Albanien. Jeg har stadig svært ved at forstå konflikten mellem Serbien og Kosovo, som er en af de konflikter, der fortsat ulmer i området. Derfor er der blandt andet danske soldater udstationeret der for at holde øje med landet. Vi oplevede dog ikke andet end en hovedstad som enhver anden.

Læs om vores oplevelser i Pristina her:

Newborn
Pristinas kendte vartegn “Newborn”, som hvert år får en makeover og skifter design.
Kosovo statue
Kosovos flag med landet på og en statue af Kosovos første præsident Ibrahim Rugova.
Museum Pristina
Vi har også på det lokale etnografiske museum, lidt ala Den Gamle By eller Hjerl Hede, med albansk historie. Det var meget spændende at se, men her var der ret mange skilte, så det ville have taget lang tid at læse det hele.
Bibliotek Pristina
Pristinas Nationale Bibliotek, der er blevet kåret til verdens grimmeste bygning. Det forstår man nu godt.
Moder Teresa Pristina
Vi fik også kigget på Moder Teresa Katedralen, som de er i gang med at bygge. Vi læste et sted, at de manglede ret mange millioner for at bygge den færdig.
Udsigt Pristina
Vi tog en tur op i kirketårnet med elevator, så vi kunne nye udsigter over byen. vi havde slået følgeskab med de to danske gutter her, som også var på rundrejse.
Pristina kirke
Udsigten over Pristina fra tårnet på Moder Teresa Katedralen. Til højre er det nationale bibliotek og bagved endnu en kirke, der er ved at blive opført.
Kirke
Indefra var Moder Teresa Katedralen enorm og meget spektakulær med kæmpe mosaikvinduer.
Germia Park
I udkanten af byen ligger Germia Park, som vi tog en bus hen til. Der var blandt andet en kæmpe pool og en masse skov med vandrestier.
Gågade Pristina
Resten af eftermiddagen brugte vi, ligesom så mange gange før, på en af cafeerne i gågaden med italiensk kugleis. Børnene var helt vilde med dette springvand, og de var fuldstændigt ligeglad med, at de blev gennemblødte.

Efter Pristina gik turen til Novi Pazar i Serbien. Læs om det her. 

 

Alle cykler rundt i Shkoder

Fra Ulcinj kørte vi over grænsen til Albanien og til byen Shkoder. Albanien var en del anderledes end de andre lande. Blandt andet cyklede de fleste rundt, ligesom vi er vant til her hjemme. Det er der dog en god forklaring på. Indtil 1991 har der kun været omkring 300 biler i hele Albanien, fordi landet har været lukket for omverdenen. Det skriver jeg en del mere om under “Tirana”, hvor vi fik en masse at vide om landet på vores “Free Walking Tour”.

En anden forandring var, at vi blev lagt en del en del mærke til i byen. Højst sandsynlig på grund af vores lyse hår. Nogle stirrede og pegede på os, som om vi var nogle rumvæsener fra det ydre rum. Men det skabte ingen problemer.

Læs her om vores oplevelser i Shkoder:

Marubi Shkoder
Vi besøgte et museum med fotografier af familien Marubi, som har taget de første billeder i Albanien. Desuden har de taget en del billeder af kvinder i landet og på den måde været med til at fortælle de albanske kvinders historie.
Museum of Memory
Endnu et museum, vi besøgte, var Museum of Memory, hvor vi kunne læse om de forhold landets befolkning levede under, da landet var lukket frem til 1991. Museet var lavet for at mindes ofrene for torturen under det kommunistiske styre. Der var beretninger om tortur og dødsdomme for at forsøge at flygte ud af Albanien og fængsel til familien. Man kunne få dødsstraf for at begå “forbrydelser mod folket”, blandt andet hvis man var religiøs eller politisk modstander af kommunisterne.
Rozafas Castle
Vi tog en bybus ud til Rozafa Castle i udkanten af byen. Der var en fantastisk udsigt derfra, som man kan se på de næste billeder.

IMG_3902 IMG_3952

Efter Shkoder gik turen videre til hovedstaden Tirana. Læs om vores oplevelser her.