Det hele begyndte og sluttede i Beograd, hovedstaden i Serbien. Vi havde overvejet at flyve til Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men flybilletterne var en del dyrere dertil. Et gæt er, at der er rift om billetterne til hovedstaden, fordi der bor en stor del dansk-bosnier i Danmark, som tager tilbage til landet på sommerferie for at besøge familie. På grund af krigene i 1990’erne flygtede mange ud af landet til blandt andet Danmark.
På vores tur mellem Sarajevo og Mostar mødte vi faktisk en dansk-bosnisk familie, som netop var på sådan en tur rundt til deres bosniske familie. Det var lidt sjovt og tankevækkende at snakke med moren, som flygtede under belejringen af Sarajevo fra 1992-1995.
Beograd er som storbyer er flest – masser af biler, larm og mennesker. Der var en fin gågade og hyggelige parker, og generelt var der en god stemning i byen. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til alle de grå bygninger fra kommunisttiden, men de er jo også en del af fortællingen om Beograds historie.Læs mere om den her.
Her kommer fotos med fortælling fra oplevelserne i Beograd:
Noget af det første, vi besøgte i Beograd, var borgen Kalemegdan. Der var en flot udsigt derfra, hvor floderne Sava og Donau mødes nedenfor. Borgen er blevet belejret og beskudt utallige gange gennem dens historie.Et anden must-see i Beograd er Sankt Sava-kirken. Det er den største ortodokse kirke i verden. Den er endnu ikke helt bygget færdig indenfor. Men det var i sandhed et imponerende syn med al den skinnende hvide marmor, som den er beklædt med.For at få mest mulig ud af byerne valgte vi, hvor det var muligt, at tage på en såkaldt “Free Walking Tour”, hvor vi blot skulle give de lokale guider drikkepenge. Det var en super god måde at lære byen bedre at kende på og få en masse historie og personlige beretninger med. I Beograd var turene dog meget organiserede med uddannede guider, hvilket jo plejer at være godt nok, men det gjorde, at beretningerne ikke var så personlige, som jeg ellers er mest fan af.OL 2016 var lige på trapperne, da vi sluttede i Beograd efter fem uger. I Serbien heppede de på deres sportstalenter i gadebilledet.Vores guidede tur gik også forbi det serbiske Parlament. Guiden fortalte, at de mange bannere foran parlamentet blandt andet handlede om alle de mennesker, der havde mistet livet på grund af de beslutninger, der var blevet truffet her.Sankt Markus Kirke er en ortodoks kirke og var meget smukt indvendig. I forgrunden ses reklamer for det serbiske ølmærke Lav.I 1999 bombede NATO flere bygninger i Beograd på grund af de serbiske handlinger mod befolkningen i Kosovo. Langt de fleste bygninger er bygget op igen. Denne bygning, en gammel radio- og tv-station, har de ladet stå for at mindes bombningerne. Vores serbiske guide sagde, at den serbiske befolkning følte, at bombningerne var dybt uretfærdige. For ligesom med alt andet krig var der mange civile, der blev dræbt.Endnu et mindesmærke for ofrene for bombningerne af Beograd i 1999. Her er det børnene, der er rejst en statue for.Vores guidede tur sluttede ved Nikola Tesla Museet (ham med vekselstrømmen), som vores guide var slemt begejstret for. Vi nåede dog ikke derind.
Kotor i Montenegro var en skøn by med en gammel borgmur med denne flotte udsigt over bugten. Vi havde også mange andre oplevelser i Kotor og Montenegro. Du kan læse om det hele her på bloggen.
Så er jeg hjemme fra mit livs længste rejse – fem uger rundt på det vestlige Balkan med masser af fantastiske oplevelser!
Turen har på ingen måde skuffet. Jeg har oplevet rigtig mange spændende ting, og turen har virkelig udvidet min horisont på mange måder. Den har givet mig lysten til at opleve flere områder på samme måde ved at rejse rundt i længere tid og komme meget tættere på folkene i landene. Noget jeg slet ikke tidligere har oplevet ved blot at tage flyet til en by og være der en uges tid.
Selvfølgelig har det været en kæmpe udfordring for mig og mit store planlægger-gen. Men da jeg fik lagt min danske “sådan plejer man jo at gøre” fra mig, gik det hele meget nemmere. For meget lidt foregik, som jeg var vant til her hjemme. Hvor vi er meget konservative med tiden, tager de meget mere let på det. Nogle steder var der ikke engang en busplan – og i Albanien slet ikke busstationer – så kunsten var at spørge sig frem blandt en befolkning, som ikke altid var helt velbefaren i engelsk. Men vi kom da frem alle de steder, vi ville.
Og vi fik set en masse. Alt det kan du læse om her under de forskellige lande. Herunder kan du se et kort over den rute, vi tog. Vi fløj til Beograd og rejste mod uret til Sarajevo og sydpå. På grund af konflikter mellem Serbien og Kosovo, måtte vi ikke rejse direkte fra Skopje i Makedonien til Pristina i Kosovo og derefter ind i Serbien, så vi måtte tage en omvej til Nis i Serbien først og derefter til Kosovo og tilbage til Serbien igen.
Ex-Jugoslavien, som de fleste af de lande, vi rejste i er en del af, har en lang historie med konflikter og krig. Trods det oplevede vi ingen problemer. Men de mennesker vi snakkede med var mærkede af specielt krigene i 1990’erne. Der var heller ikke helt enighed om, hvad der skete for godt 20 år siden, så vi fik en del forskellige beretninger. Vi blev endda fortalt, at der bliver undervist i forskellige historiebøger, som fortæller forskellige historier om, hvad der skete.
Fem uger er på ingen måde længe nok til at sætte sig ind i og forstå alle de konflikter, der er og har været i det vestlige Balkan, men her kan du læse om mine oplevelser på rejse rundt i syv fantastiske lande.
