Tag-arkiv: sne

21. december: Mon det bliver hvid jul i år?

Mon det bliver hvid jul i år

Det er blevet d. 21. december, og vi skal kigge på, hvad der gemmer sig bag låge nummer 21 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om sne og snemænd

Mon det bliver en hvid jul i år? Det ser ikke umiddelbart sådan ud, men man kan jo altid håbe. Siden 1900 har det været hvid jul i Danmark 9 gange. Det betyder, at der i gennemsnit er hvid jul hvert 12. år. Ifølge den statistik vil der gå nogle år, inden vi får hvid jul igen, da vi havde hvid jul senest i 2010. Læs mere om hvid jul i Danmark her.

Men så vidt jeg husker, har der været sne hvert år, selvom den nogle gange lod vente på sig helt hen i slutningen af januar.

Et år, der står ret klart for mig i forhold til det kolde vintervejr, var en vinter for en 5-6 år siden, hvor jeg arbejdede som postbud i mit sabbatår.

Jeg husker det som om, at landet var dækket af is og sne i tre måneder i træk. Jeg skøjtede rundt i indkørsler med den tunge postcykel. Nogle indkørsler var jeg simpelthen nødt til at opgive, fordi de var for stejle og glatte til at komme op ad. Jeg kurede simpelthen bare ned igen i forsøget.

Det var jo før, der var krav om, at husejerne skulle have postkasserne ude ved vejen. Og før der var noget, der hed motor på cyklen. Dengang var det ren rugbrødsmotor 😉

Nej, så hellere hygge med at lave en snemand. Jeg forsøger at få lavet en snemand hvert år, selvom jeg nok i nogles øjne er lidt for gammel til at bøvle rundt i sneen og trille kugler.

Om vi får mulighed for at lave en snemand i juleferien, vil tiden vise. Jeg krydser i hvert fald fingre og håber på, at vi får en hvid jul i år.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 20 i julekalenderen her

11. december: 10 bedste ting ved december

10 bedste ting ved december

Så er det blevet 11. december, og det er derfor på tide at få åbnet for låge nummer 11 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om alle de bedste ting ved december 

Selvom december er kold, mørk og trist på mange måder, er der også en masse dejlige ting ved den sidste måned på året, som gør, at det for mange er den bedste måned på hele året. Jeg er nu også ret meget fan af juli, hvor der er varmt og sommerferie, men december er min favoritmåned nummer to.

Jeg har tænkt lidt over, hvad det er, der gør julemåneden så dejlig – udover julen selvfølgelig. Her kommer en liste over de 10 ting, som er jeg synes, er det allerbedste ved årets 12. måned.

10 bedste ting ved december
  • Hygge indenfor
  • Pebernødder
  • Juleguf
  • Fyrfadslys
  • Mere ro
  • Julepynt
  • Tid til at se familien
  • God mad
  • Sne og snemænd
  • Julelys udenfor  
Hvad synes du, at der er det allerbedste ved december?
Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag op til jul. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse tiende del af julekalenderen her

Bachelor, blog og burger

Se hvordan min april har set ud med Snapchat-brillerSå er del nummer to klar, hvor du hurtigt kan få et indblik i, hvad min april måned har budt på. Hver måned laver jeg en lille video med mine billeder fra Snapchat fra den forgangne måned = Mit liv i en måned komprimeret ned til ét minut.

April måneds altoverskyggende projekt har været min bacheloropgave, hvor jeg skriver om bogbranchen muligheder og udfordringer i en verden i forandring. Udover det har jeg fået klemt tid ind til at skrive på min blog og til at lave lidt lækker mad. Og så skete der selvfølgelig alt muligt andet, som du kan se i min video.

God fornøjelse 😉 (tip: denne gang også med lyd, så slå gerne højtalerne til)