Tag-arkiv: tradition

23. december: De bedste julefilm

De bedste julefilm

Vi er nu nået til dagen før dagen, 23. december, og det er tid til at åbne endnu en låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julens bedste film 

Så er det snart juleaften efterfulgt af nogle juledage med masser af tid til at hygge med en julefilm sammen med familien. Men hvis du har det ligesom mig, så kommer man let til at se de samme film år efter år. Det kan selvfølgelig være hyggeligt med et gensyn, men hvis du har lyst til at prøve noget nyt, kommer jeg her med en liste over julens bedste film for både ung og gammel.

Top 10-liste over bedste julefilm
  1. Love Actually
  2. Four Christmases
  3. Arthur Christmas
  4. Julefrokosten
  5. Polar-ekspressen
  6. The Holiday 
  7. Muppets Juleeventyr 
  8. Elf
  9. Noget i luften
  10. Noel

Vil du have mere inspiration til julefilm kan du se de 100 bedste julefilm her.

Vil du gerne se danske julefilm, så kan du finde en liste ved at klikke her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 22 i julekalenderen her

16. december: Sender du et julekort?

Sender du et julekort

Det er blevet 16. december, og vi åbner nu låge nummer 16 i “Den julede julekalender”. I dag handler det om at sende en julehilsen

En af julens traditioner, som ser ud til langsomt at uddø, er at sende et julekort med posten. Mine forældre og bedsteforældre har altid sendt julekort til familie og venner, og jeg gjorde det også for nogle år siden.

Men færre og færre sender i dag julekort eller breve i det hele taget. Jeg synes nu ellers, det er hyggeligt at modtage et julekort med posten, men jeg må nok erkende, at det er en tradition, der er på vej ud af fremtidens jul. Men med så mange andre ting kan det jo være, at vi det får en opblomstring igen, hvem ved?

De seneste år har jeg i stedet for sendt en julehilsen i en privatbesked over Facebook til mine venner. Nogle sender også en fælles besked på deres væg, men jeg synes, det er mere hyggeligt at skrive til hver enkelt, så jeg har præcis den person i tankerne, når jeg skriver min hilsen.

Sender du et julekort? Elektronisk eller med posten?

Her er en guide til, hvordan du kan sende et julekort digitalt. Læs med her.

Vil du gerne læse mere om julekortets historie, kan du læse det ved at klikke her.

Kaster du dig ud i at sende fysiske breve eller pakker til jul, kan du se frister for at sende dem, så de når frem inden jul her.

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 15 i julekalenderen her. 

13. december: Santa Lucia bærer lyset frem

Santa Lucia

Vi har nu rundet 13. december, og det er derfor tid til at åbne den 13. låge i “Den julede julekalender”. I dag handler det om Santa Lucias lysfest

I dag er det Santa Lucia-dag. Santa Lucia var en kristne jomfru fra Sicilien, der led martyrdøden 13. december år 304. Du kan læse mere om historien bag Lucia, ved at klikke her.

Jeg har altid været meget glad for lucia-optog og været med i et par stykker selv. Den jeg husker bedst var lucia-optoget på min folkeskole. Så vidt jeg husker, var det pigerne fra 7. klasse, der altid gik optoget, mens alle fra 4. klasse sang til.

Alle lysene på skolen blev slukket, mens resten af skolens elever og forældre spændt ventede på, at de kunne høre sang i det fjerne, i takt med at optoget bevægede sig fra skolens øverste gange og nedad. Roen, sangen og lysene. Det var bare noget helt specielt.

Det er nu nogle år siden, jeg sidst har oplevet et lucia-optog. Måske er du heldig  at opleve et lucia-optog i dag?   

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Følg med i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. Du kan læse afsnit nummer 12 i julekalenderen her

1. december: Årets spiselige julekalendere

chokolade julekalender

Så er vi kommet ind i december. Det betyder, at lågen med nummer 1 skal åbnes i “Den julede julekalender”. I dag handler det om julekalendere af den spiselige slags. 

Jeg har altid været meget glad for julekalendere, specielt dem med chokolade. Da jeg var barn, kunne jeg ikke få julekalendere nok, så hele væggen på mit værelse var fyldt med dem. Det betød så, at jeg blev nødt til at sætte vækkeuret en halv time før, hvis jeg ville nå at åbne dem alle, inden jeg skulle i skole.

Det er dog ikke en tradition, jeg har holdt fast i. Nu holder jeg mig til et par stykker, så jeg kan få min nattesøvn. I år har valget været ret svær. For i supermarkederne er der utroligt mange julekalendere at vælge imellem. Der kommer bare flere og flere hvert år. Og nu er det ikke kun med chokolade, men også med lakrids, vingummi og sågar figenstænger!

Jeg har samlet nogle af de forskellige julekalendere. Hvilken har du købt eller fået i år? Har du ikke fået en julekalender endnu, kan du nok stadig nå at få fat i en. Måske endda til nedsat pris 😉

Her er et lille udvalg af årets spiselige julekalendere:

2016-11-13-12-35-16 2016-11-12-10-24-08 2016-11-12-10-23-34 2016-11-06-18-31-52 2016-11-06-18-30-58 2016-11-06-18-29-11 2016-11-06-18-29-31 2016-11-06-18-29-50 2016-11-06-18-30-31 2016-11-06-18-30-46 2016-11-06-18-28-53 2016-11-06-18-28-40 2016-11-06-18-28-29 2016-11-06-18-28-16 Årets julekalendere 2016 Årets spiselige julekalendere 2016 2016-11-06-18-27-21 2016-11-06-18-27-34 Årets julekalendere 2016

Følg med i ”Den julede julekalender” hver dag i december. Her kan du få tips til julens sange, film, historier og julebag. Kom tilbage til bloggen i morgen, hvor vi åbner endnu en låge. 

“Fastelavn er mit navn”

Rikke Uhre Andersen fejrer fastelavn. Tradition. Kultur.

I dag er det fastelavn, hvor børn klæder sig ud og slår katten af tønden. Jeg kan huske, da jeg som barn var klædt ud som prinsesse og gik rundt med raslebøsse ved husene omkring min vej. Jeg syntes, det var så sjovt. Vi fik både penge og masser af slik. Og i skolen gik vi alle sammen op i fællesrummet og slog katten af tønden. Jeg kan stadig huske spændingen, når jeg håbede på, at netop mit slag ville slå tønden ned, så jeg kunne blive kattekonge eller kattedronning og dermed få en flot krone på. Læs videre “Fastelavn er mit navn”