Sådan undgår du at fare vild i Twitter-jargonen

Twitter

Er du ikke er vant til at være på Twitter, kan det, der bliver skrevet mellem brugerne, nogle gange virke som kodesprog. Selv jeg, der har været aktiv på Twitter en del tid efterhånden, opdager nye hashtags en gang imellem, som jeg ikke ved, hvad handler om.

For at gøre det lidt nemmere for dig, har jeg samlet en kort liste med noget af det Twitter-jargon, som du kan støde på:

  1. #nypåtwitter eller #nypaatwitter er et hashtag, man kan bruge, når man lige er begyndt på Twitter for at gøre opmærksom på sig selv.
  2. #twitterhjerne bruges til at stille et spørgsmål ud på Twitter, som man eksempelvis ikke kan finde svaret på på Google.
  3. #ffdk står for FollowerFriday, og med den kan du anbefale en anden twitterbruger, som du synes, andre skal følge. Om fredagen altså 😉
  4. #twedagsbar (København), #twaarhusbar (Aarhus) og #twodensebar (Odense) bruges til, at Twitterbrugere aftaler at mødes i virkeligheden.
  5. #fredagsbog bruges om fredagen til at skrive, hvilken bog man er i gang med og hvorfor. Det blev startet af @Gyldendal.

Se desuden Twitterguide.dk’s ordbog  med øvrige hashtags og Twitterord her samt Top 100 danske hashtags her.

På Twitterguide.dk er der desuden mange gode råd til, hvordan du kan bruge Twitter.

Så er du klædt på til at kaste dig ud i Twitterjunglen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *