Mens de ældre danske forlag forsøger at tænke nyt, ser iværksættere udefra potentiale i forlagsbranchen. De forsøger sig frem med nye tanker og modeller for at blive en del af den danske forlagsbranches fremtid

Tekst og foto: Rikke Uhre Andersen

I en lille butik i Vejles latinerkvarter ligger den nyåbnede boghandel Bogdrømme og forlaget bag. Træder man indenfor, er der flere reoler med bøger, og på det store træbord i midten af rummet ligger en masse bøger bredt ud. Rikki Tholstrup Jørgensen sidder ved bordet og kigger i en af bøgerne. Han er idémanden bag forlaget Dreamlitt, som han oprettede i 2013.

“Jeg tænkte, at der var uudnyttet potentiale i forlagsbranchen, så jeg overvejede, hvordan jeg kunne skabe en forretning der”, siger han.

Afprøver nye forretningsmodeller

Forlægger Eva Götzsche, der i 2013 begyndte forlaget EgoLibris, tænkte det samme.

“Jeg stod udefra og så en branche, som ikke udnyttede de teknologiske muligheder, vi havde for blandt andet at satse på e-bøger”, fortæller hun.

Dreamlitt og EgoLibris er to eksempler på nye forlag, der forsøger at gentænke forlagsbranchen og udnytte de muligheder, digitaliseringen har bragt med sig de seneste år.

Forretningsmodellen hos Dreamlitt adskiller sig en del fra den klassiske forretningsmodel hos de traditionelle forlag. Her er det forlaget, der investerer i bogen og forfatteren, og dermed kun forlaget, der løber en risiko. Hos Dreamlitt investerer både forfatteren og forlaget i udgivelsen, og både forfatter og forlag får først penge, når bogen sælger. Desuden sammensætter de et team for hver udgivelse, hvilket betyder at Dreamlitt kun har halvanden person fastansat – resten er freelancere.

“Jeg synes, det er en god model, fordi vi på den måde kan få mange flere bøger ud, end hvis vi kørte efter den klassiske forlagsmodel. De fleste af vores bogprojekter giver overskud, men økonomien for forlaget med modellen er selvfølgelig begrænset”, forklarer han.

Hos EgoLibris har forretningsmodellen ændret sig flere gange over de seneste tre år. EgoLibris kører efter en traditionel forlagsmodel, men de ejer også Skriveforlaget, hvor forfatterne selv betaler et beløb til forlaget for at få deres bøger udgivet.

Udover de to forlagsmodeller, arbejder EgoLibris også med at skabe et såkaldt online community omkring bogskabelsen. Her kan forfatterne blandt andet få feedback på deres manuskripter af andre forfattere eller læsere.

Meget mere end blot et forlag

Et tredje eksempel på et nyt forlag er Turbine Forlaget i Aarhus. Her forsøger de sig også med en ny model. Nemlig at samle en masse forretninger eller platforme, som kan bidrage til forlaget, forklarer Ulrik T. Skafte, administrerende direktør og stifter af Turbine Forlaget.

Forlaget blandt andet konferencevirksomhed, reklame- og kommunikationsbureau, en selvudgiverplatform, tegnestue og driver kontorhotel.

“Vi har valgt at sprede os på mange platforme, så vi får forskellige indtægter. På den måde kan vi udnytte de forskellige virksomheder i forhold til vores forlag”, fortæller han.

---

Fakta: Forskellige måder at udgive bøger på

• I den traditionelle forlagsmodel udvælger forlagene, hvilke forfattere de ønsker at satse på. Det er forlagene, der investerer i forfatteren og bogen og står dermed med den største risiko, hvis bogen ikke sælger, men scorer også den største fortjeneste, hvis bogen sælger godt.
• Forfattere afgiver deres rettigheder til bogen og får en såkaldt royalty, som ligger omkring 12-15 procent og lidt højere for e-bøger, ved salg af bogen. Resten af indtjeningen går til forlag, boghandlere, lageropbevaring og transport.
• Der forsøges nu med andre modeller. Blandt andet at forfatter og forlag begge lægger penge i projektet, og dermed begge får royalties, hvis bogen sælger. Det kaldes for medudgiverforlag. Hos andre forlag kan forfatteren selv betale for at få udgivet sin bog og får derved selv hele overskuddet og beholder rettighederne. Det kaldes selvudgiverforlag. Man kan også gå helt uden om forlagene og udgive sin bog selv på internettet som selvudgiver.

Kilde: Danske Forlag, Dansk Forfatterforeningen, skriveforlaget.dk, dreamlitt.com og selvudgiverkurser.wordpress.com. 

---

Nye aktører har mere frihed, men mindre erfaring

De nye spillere i forlagsbranchen har både fordele og ulemper i forhold til de etablerede ældre forlag, forklarer Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier og Erkendelse ved Københavns Universitet.

En fordel for de nye forlag er, at de ikke behøver at tage hensyn til tidligere investeringer i virksomheden, som nye investeringer måske kan true. Mange af de nye aktører i forlagsbranchen kommer desuden fra en helt anden branche end forlagsbranchen og har derfor et andet syn på, hvordan man driver en forretning.

Omvendt har de nye aktører ikke erfaring fra branchen at trække på.  De har for eksempel ikke et stort bagkatalog af tidligere udgivelser, og de har som regel heller ikke så mange ressourcer at trække på, nævner han.

Ulrik T. Skafte mener dog, at holdet bag Turbine Forlaget, som alle kommer fra andre brancher end forlagsbranchen oprindeligt, har en fordel i forhold til ældre forlag.

“Vi ser os selv som jyske iværksættere, og vi er ikke skolet i, hvordan reglerne er i bogbranchen. Vi har en åben tilgang til, hvordan vi skal drive forlagsvirksomhed, og det ser jeg bestemt som en fordel”, siger han.

Svært med store tanker

Hos Dreamlitt kan Rikki T. Jørgensen dog godt nikke genkendende til pengeproblemet som et lille forlag. Indtil videre har der ikke været overskud i forlaget.

“Det er svært for os at tænke store tanker, fordi vi simpelt bare ikke har pengene til det. Vi må tage små skridt og vente på, at vores investeringer kommer ind igen, før vi kan lave nogle nye”, siger han.

Han er dog sikker på, at Dreamlitt har fat i den rigtige måde at drive forlagsforretning på.

“Som jeg ser det, er vores forretningsmodel den eneste måde et lille forlag kan vokse sig stort på. Det handler om at sende en helvedes masse titler på gaden, så man kan få udvidet sit sortiment hurtigt. Og på den måde forhåbentlig komme til at spille en rolle i den danske forlagsbranche i fremtiden”.

Artiklen er en del af en artikelserie om bogbranchens muligheder og udfordringer. Serien er skrevet som en del af mit bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foråret 2016. Dette er sidste del af serien. Læs første del af serien her.