Aristoteles kan forklare vores brug af sociale medier

Fortællinger og storytelling

Du skal nu til at læse en fortælling om, hvordan vi bruger sociale medier til at fortælle historier. Og hvordan det er en del af en gammel fortælletradition hos mennesker.

Artiklen bruger elementer som research, storytelling, reportage og interview med casepersoner samt interview med eksperter. Har du en historie, du gerne vil have fortalt, står jeg klar til at fortælle den til dine læsere eller målgruppe. God læselyst!


Det er en tidlig weekendmorgen hos familien Birch i Åbyhøj ved Aarhus. Tue på et år og Lea på fem år sidder foran fjernsynet, mens mor Anne, 38, sumper i sofaen. Tues røde morgenhår stritter ud til alle sider.

Anne Birch finder mobilen frem og tager et billede af håret. Herefter åbner hun sin Instagram-app på telefonen og lægger billedet op på sin profil med ordene ”Mr. Morgenhår [hjerte]. #tue1år #flotfyr #dendrengskalklippes”. Hun trykker ”del”, og billedet af morgenhåret kan nu ses af hendes 73 følgere, der består af familie, venner, kolleger og bekendte.

”Det så bare så åndssvagt ud. Min mand og jeg havde snakket så meget om det hår. Han mente, at det skulle klippes. Jeg synes ikke, det trængte endnu. Men det gjorde det vist alligevel”, siger hun og smiler.

Instagram-fortælling - Tues hår

Danskerne er på sociale medier

Tre ud af fire danskere er på sociale medier. De fortæller om deres liv på Facebook, lægger billeder af deres børn på Instagram eller snapper med deres venner. Inden for de seneste syv år er antallet af danskere på sociale medier steget fra 1,7 millioner til 3,2 millioner brugere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 74 procent af befolkningen.

Alle aldersgrupper er med. Af de danske internetbrugere er stort set alle unge inden for aldersgruppen 16-24 år på sociale medier, mens det er omkring halvdelen af de 55- til 74-årige. Facebook er klart det mest populære medie. To ud af tre har en profil på Facebook, mens en ud af fire har en profil på Snapchat, Instagram og Linkedin.

 Deler jagttips på Facebook

Erik Adelfred, 61, er på vej ned gennem gågaden i Aarhus med sin mobil i den venstre hånd og en touchpen i den højre. Øjnene er limet til skærmen, men pludselig stopper han brat op. En pokémon er poppet op på hans skærm og med sin pen kaster han med rutineret hånd en pokéball efter den. Få sekunder efter er dyret sikkert inde i bolden.

sociale medier og fortællinger erik spiller pogo

Sidste sommer begyndte Erik Adelfred, der er førtidspensionist, at spille Pokémon Go. Han lider af sukkersyge og har haft blodpropper i lunger og ben. Lægen beordrede ham derfor ud at gå hver dag, og Pokémon Go blev motivationen.

Han er efterhånden blevet et kendt ansigt i Pokémon Go-miljøet i Aarhus. Ikke mindst på grund af de flittige opdateringer i Facebook-gruppen Pokémon Go Aarhus. Her fortæller han om, hvordan hans dag er gået i jagten på pokémons, om personer han har mødt, jagttips eller de seneste Pokémon-nyheder.

Holder kontakt med venner

I en anden del af Aarhus sidder Anne Birch i sin sofa og scroller ned gennem 198 billeder, hun de seneste to år har lagt på Instagram.

sociale medier og fortællinger anne instagram

Hun har også en profil på Facebook, men den bruger hun primært til at få nyheder og følge med i ting, der sker i Aarhus. Da hun var på barsel, var hun med i en lukket mødregruppe. Hun bruger også Facebook til at holde sig opdateret på sin omgangskreds.

”Facebook er perfekt for mig til at holde kontakt med de personer, der er ”småvigtige” i mit liv. Altså dem, som jeg ikke har tid til at mødes med så ofte, men alligevel gerne vil holde kontakten til”, siger hun.

Lisbeth Klastrup, lektor og forsker i sociale medier på IT-Universitetet, undersøger i sin bogen ”Sociale netværksmedier”, hvorfor vi bruger sociale medier.

Vi bruger dem til at holde kontakt med vores venner eller planlægge at være sammen. Vi søger viden eller viderebringer viden på sociale medier. De bliver også brugt som underholdning, til at føle os mindre ensomme eller blot for at få tiden til at gå. Og nogle gange fordi de er blevet en vane.

Skub af den teknologiske udvikling

Sociale medier er et resultat af en teknologisk udvikling, der begyndte for 50 år siden. Dengang i 1969 blev internettet opfundet som et nordamerikansk forskningsprojekt. I 1971 blev den første e-mail sendt, og omkring 1990 kom www eller World Wide Web til.

Fra 1995 kom den første generation af sociale netværkstjenester som danske Arto og svenske Lunarstorm. Fra 2002 kom anden generation med Friendster, MySpace og Facebook. Tredje generation begyndte i 2007 og frem, og her var de sociale medier målrettet mobiltelefoner og tablets, som vi kender det i dag.

Kjetil Sandvik er lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet og cand.mag. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i fortællinger, kommunikation og vores brug af sociale medier. Han forklarer, at internettet og teknologierne former den måde, vi mennesker omgås på. Vi anvender værktøjer, som teknologien stiller til rådighed.

Et eksempel på, at teknologien giver flere muligheder i dag er, at det med sociale medier i dag er nemmere at formgive, fastholde og gemme historier, forklarer han. Før i tiden blev det gjort mundtligt. Nu har vi mulighed for blandt andet at fastholde historien i billeder. Vi har også mulighed for at fortælle vores historie til flere – ikke kun dem, der er tæt på.

Digitalt fotoalbum

I sit hjem i Søften lidt uden for Aarhus tager 12-årige Daniel Rasmussen sin telefon op og åbner Snapchat-appen. Han kan se, at der er kommet en ny snap fra en af hans venner. Han trykker på navnet. Frem kommer et billede af en asfaltvej, hvor han kan se to personers skygger. Hen over billedet står teksten ”Ide til hvad vi kan lave”. Få sekunder efter forsvinder billedet.

Daniel Rasmussen begyndte at bruge Snapchat for omkring to år siden til flere gange om dagen at sende snaps til sine venner, klassekammerater og familie. I dem fortæller han om, hvad han laver eller bruger det til at planlægge at mødes med vennerne.

sociale medier og fortællinger daniel snapchat

Før han kom på Snapchat ville han i stedet for en snap have sendt en sms, forklarer han. Eller også ville have slet ikke have haft kontakt med sine venner eller klassekammerater efter skoletid.

Anne Birch har også taget de nye teknologiske muligheder til sig. Tidligere, da hun tog billeder med et kamera, blev de fremkaldt og sat i fysiske fotoalbum. Med tiden blev billederne blot liggende på computeren. For nogle år siden begyndte hun mest at tage billeder med kameraet på sin telefon, og billederne lå derfor på telefonen. I dag har Instagram udviklet sig til at være hendes fotoalbum.

”Jeg bruger Instagram som et fotoalbum, hvor jeg gennem billeder fortæller om min familie, om min hverdag og ferier, jeg har været på”, siger hun.

sociale medier og fortællinger anne fotoalbum

Vi har altid brugt medier til at fortælle og reflektere

Jill Walker Rettberg, der er professor i digital kultur ved Universitet i Bergen, har undersøgt vores brug af medier generelt historisk set. I sin bog ‘Seeing Ourselves Through Technology’ beskriver hun, hvordan vi altid har brugt de tilgængelige medier på den ene eller anden måde til at fortælle om os selv. Medierne og teknologien har haft indflydelse på, hvilke muligheder vi har haft, men vi har altid registreret, nedfældet og reflekteret.

Tidligere skrev vi dagbøger, som nu er blevet til blogs og statusopdateringer på sociale medier. Før lavede vi selvportrætter gennem maleri og fotografi. Nu er det gennem selfiekameraet på vores mobiltelefoner. Historisk set har vi kvantitativt holdt styr på årets gang. I dag har vi såkaldt self tracking, hvor vi eksempelvis måler, hvor langt vi har løbet, og hvor godt vi har sovet.

Lisbeth Klastrup nævner i sin bog ’Sociale netværksmedier’, at sociale medier har nogle såkaldte ”prædigitale forgængere”, altså at de tager udgangspunkt i analoge kommunikationsformer, vi allerede har. Facebook kan eksempelvis sammenlignes med et format som scrapbogen, stambøger eller poesibøger. Og Twitter kan sammenlignes med århundredgamle dagbogspraksisser, hvor man tilbage i begyndelsen af 1900-tallet læste op af dagbøger, når man mødte sine venner.

Fortællingen ligger dybt i vores natur

En stor del af vores brug af medier historisk set handler om at fortælle historier. Men hvor kommer vores trang til at fortælle historier fra?

Kjetil Sandvik forklarer, at der findes en klassisk form for fortælling, som vi bruger som primærskabelon for vores historier, uanset om det er myter, eventyr eller kunst. Fortællingerne blev sat på formel af Aristoteles på baggrund af den græske digtning i hans værk Poetikken fra år 300 f.v.t..

”Den græske digtning kommer jo ikke ud af den blå luft. Den hænger sammen med en fortælletradition, der er langt bredere. Den strækker sig ud over hele den antikke, græske kultur. Aristoteles ønskede at fortælle om traditionerne, så han satte sig ned og fik øje på nogle grundlæggende strukturer i vores fortællinger”, forklarer han.

Selvom det er mange år siden, at Aristoteles satte fortællingen på formel, har vi fortalt historier længere end 2000 år tilbage.

Den amerikanske psykolog Jerome Bruner har i sin bog ”At fortælle historier” analyseret vores historiske trang til at fortælle historier. Ifølge ham er det en urgammel tradition, som vi bruger til at skabe orden i vores liv, videreformidle traditioner, fortælle om os selv og skabe vores identitet. Han nævner, at fortællinger ”virker næsten lige så naturlige som selve sproget” for os.

Det samme peger Kjetil Sandvik på.

”Fortællinger er noget, som ligger dybt i os. Et eller andet grundlæggende i os mennesker, som vi nærmest virker genetisk kodet til. Vi bruger dem til at strukturere, organisere og forstå verden på.  Vi kan faktisk ikke eksistere uden en narrativ bearbejdning af verden og livet. Eller sagt med andre ord: Vi kan ikke leve uden at fortælle historier”, siger han.

Fortællinger om hverdagens oplevelser

Erik Adelfred fortsætter sin jagt efter pokémons i Aarhus’ gader. I gennemsnit går han otte kilometer hver dag, har han regnet ud. Når han kommer hjem fra sine pokémon-ture, kan han gode lide at dele ud af sine oplevelser. Det skete med en oplevelse, han havde i midten af april, hvor han jagtede en sjælden pokémon gennem Aarhus og lige præcis nåede at fange den, inden den forsvandt. Disse oplevelser blev delt på facebookgruppen Pokémon Go Aarhus med over 3000 medlemmer.

”Jeg føler bare, at det er noget, jeg skal ud med. Jeg har brug for og lyst til at fortælle om mine oplevelser. Jeg plejede at drive min dansklærer til vandvid. Hvis vi skulle skrive to siders stil, skrev jeg altid flere”, siger han.

sociale medier og fortællinger erik

sociale medier og fortællinger erik historie

Hjemme i huset i Åbyhøj tager ”bladrer” Anne Birch ned gennem sine billeder på Instagram. Der er billeder af hendes børn, mad, ferier og bare sjove hverdagsting. Et af billederne er med to nybagte brød. Ved første øjekast ligner det, at husmoren selv har været i gang med at bage.

”Der er faktisk en sjov historie bag det billede. Vores nabo har købt en stenovn, som han bager en masse brød i. En dag stod han uden for døren for at høre, om vi ville have et par stykker. Der er så meget snak om, at man ikke har noget som helst med sine naboer at gøre, men sådan er det ikke her”, siger Anne Birch.

sociale medier og fortællinger anne brød

I lædersofaen i Søften sidder Daniel Rasmussen og kigger på sin mobil. I weekenden var han på tur med Landsforeningen Læbe-Ganespalte til Lalandia. For at dele sine oplevelser fra turen lagde han et billede på sin Instagram-profil, hvor han spiser med to venner i en restaurant.

”Jeg tænkte egentligt ikke så meget over, hvorfor jeg lagde det op. Jeg havde bare lyst til at fortælle mine venner om min tur”, siger han.

Sociale medier og fortællinger

Vores brug af sociale medier til at fortælle om vores liv kan forklares med en urgammel tradition, vi som mennesker har for at fortælle. Men en stor medvirkende faktor til, at vi så rent faktisk begynder at fortælle om vores liv ligger i måden, medierne er indrettet på. De opfordrer nemlig brugerne til at dele historier, forklarer Kjetil Sandvik.

”Meningen med sociale medier er blandt andet at publicere sin selvfortælling. Facebook lægger jo op til, at man skal opdatere, hvad man laver med teksten: ”Hvad har du på hjerte?”, siger han.

Sociale medier appellerer til alle

Sociale medier bliver både brugt af den 12-årige skoleelev, den 38-årige mor og den 61-årige førtidspensionist. En vigtig forklaring på, at sociale medier er så populære på tværs af alder er, at vi på sociale medier kan fortælle historier.

At fortælle historier ligger dybt i vores natur som mennesker, fordi de er med til at holde styr på vores liv. Både i forhold til planlægning, vores identitet og sidste ende for, at vi har kunnet videreføre vigtige traditioner og viden til kommende generationer.

Så når du skriver en statusopdatering på Facebook eller lægger et billede på Instagram, laver du egentligt en urgammel fortællehandling, som teknologien har muliggjort.

Artiklen er resultatet af et eksamensprojekt i faget Analytisk Journalistik på kandidatuddannelsen i journalistik på Aarhus Universitet fra foråret 2017. 

2 thoughts on “Aristoteles kan forklare vores brug af sociale medier

  1. Wow, det kommer du jo skide godt om ved. Og illusreterer det generelle med indivìduelle eksempler.
    Det generelle er dybtegående og du kommer hele vejen rund og trækker rigtigt gode paralleler op gennem den historiske udvikling.
    Og så er der de individuelle historier, som fint illustrerer og interagerer med det génerelle.
    Nu er det journalistik, og jeg har tænkt på hvor og hvordan sådan en artikel kunne “offenligøres”. Det ville jo være en udmærket kronik, her tænker jeg Politiken, Information, og andre aviser. Men også en historie, måske i avisen i weekenden, hvor man går lidt mere dybt ind i tingene af og til.
    Niveauet på artiklen, den er skrevet uden “kompromis” og viser en grundig research og masser af “fodarbejde. Der lefles ikke for læseren, og artliklen er derfor rigtigt lærerig, og det er rigtigt rart, at se journalistik på dette niveau stadig eksisterer, det er jo ikke noget man ser meget af nu om dage.
    Og lige en sidste ting, jeg kan lide ved formen, De fleste artikler er en overskrift, en kort beskrivelse af indholdet og så først derefter går man i dybden.
    Men du har valgt t fange læseren med det samme, men en individuel historie, som giver et smil på læben og går så ud derfa.
    Nu tror jeg vil slutte, ellers bliver jeg bare ved hele dagen.
    Og en lille teknikality, men måske at gå for meget i detaljer, men sådan noget som omrejsende trobadourer og skillingsviser kunne måske være nævnt, men på den anden side, er det nok mere nyhedsformidling en socialt.

    1. Hej Erik 🙂 Tusind tak for dine kommentarer. Dejligt, at du oplevede artiklen, som den var tiltænkt. Endnu engang tak for din hjælp 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *