Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg, hvad fake news er, og hvordan du selv kan spotte falske nyheder. 

Politikerne er vilde med fake news

Du har nok hørt om ”fake news” eller falske nyheder på dansk. Begrebet fake news er for alvor blevet populært efter den amerikanske præsident Donald Trump gang på gang både har råbt og tweetet om fake news.

Siden har både politikere, journalister og mange andre taget begrebet til sig og brugt det i rigtigt mange betydninger.  

Fabrikerede og fiktive nyheder

Netop fordi fake news er blevet brugt i flæng af bl.a. politikere, valgte faktatjek-programmet Detektor på DR at undersøge, hvad begrebet egentlig betød oprindeligt. De kom frem til denne officielle betydning:

”En fabrikeret historie over fiktive begivenheder. Altså en falsk nyhed,” som værten Mette Vibe Utzon siger i programmet. Det er blev sendt i foråret 2017 og er desværre ikke længere tilgængeligt.

Ved første øjekast kan falske nyheder virke som rigtige nyheder, måske fordi de er skrevet ligesom en klassisk nyhedsartikel og udgivet af et medie.

DR Nyheder besøgte et gymnasie, hvor de testede elevernes evne til at gennemskue falske og ægte nyheder. Ingen spottede alle de falske nyheder. Læs mere om testen her og prøv selv, om du kan se, hvilke nyheder der er falske.

Udfordrer den frie presse

Hvorfor så meget fokus på fake news? Fordi falske nyheder bliver brugt til at udfordre den frie presse ved at stille spørgsmål ved, om vi kan have tillid til, at nyhederne er rigtige, og at medierne dermed er troværdige. Som uddannet journalist er den vigtigste valuta for mig troværdighed. Det er det vigtigste for hele journaliststanden.  

Derfor kan det blive et demokratisk problem, hvis fake news fører til, at befolkningen ikke har tillid til pressen. En af grundstenene i et demokrati er en fri presse, der kan stille magthaverne til ansvar.

Mediernes rolle er også at være grundlaget for den offentlige debat om vigtige emner. Det er derfor vigtigt, at du som borger kan stole på, at emner bliver præsenteret fair, sandt og afbalanceret i medierne.

Så du er klædt på til at kunne tage aktivt del i dit samfund, eller i hvert fald i det mindste føle dig oplyst nok til at gå til valg og stemme på den rette for dig.      

Falske nyheder er ikke en nyhed

Falske nyheder er faktisk ikke et nyt fænomen, skriver Kristeligt Dagblad. Men den nemme spredning af falske nyheder på sociale medier kan måske betyde, at falske nyheder får en helt anden udbredelse i dag end før i tiden.       

I Detektor-programmet problematiseres den store spredning af begrebet fake news. Hvis politikerne bruger begrebet fake news i flæng, og især hvis det handler om etablerede medier, bliver folk forvirrede over, hvad de skal tro på. Og som reaktion vælger borgerne at trække sig væk fra informationsstrømmen.

Der er altså i første omgang behov for, at politikerne – og selvfølgelig også alle os andre – bliver mere bevidste om vores brug af formuleringen fake news.    

Medier vil mærke falske nyheder

Nogle medier er nu begyndt at tage affære, så læserne kan undgå at blive narret, skriver Politiken. Facebook testede i 2017 et nyt system, hvor brugerne kunne melde artikler i deres strøm som falske. Bedømmelsen kunne de sende til den person, som havde delt artiklen.

Hvis mange meldte artiklen som falsk, kunne den blive faktatjekket og ende med at blive mærket ”omstridt”. Det mærke kunne brugerne på Facebook se ved artiklen. Her kunne de også klikke på et link, hvor de kunne se, hvorfor artiklen havde fået det stempel. Systemet ville bl.a. blive brugt for at dæmme op for falske nyheder ved det tyske valg.

Facebook har haft fokus på at fjerne falske brugerprofiler. De kan have mange formål, bl.a. at udbrede falske nyheder. I forbindelse med den franske valgkamp har Facebook lukket 30.000 formodede uægte profiler.

I Norge er både private og public service-medier gået sammen om en ny platform mod falske nyheder, og danske medier er ikke afvisende for at gøre det samme.

Sådan spotter du selv falske nyheder

Mens medierne prøver at finde ud af, hvordan de kan dæmme op for falske nyheder, er der også ting, du selv kan gøre for at undgå at falde i fake news-fælden.

Mandag Morgen har lavet en udførlig guide til, hvordan du spotter falske nyheder. Det handler bl.a. om, at du skal undersøge mediet, nyheden kommer fra samt bruge din sunde fornuft.

Guiden gør også opmærksom på, at der findes forskellige former for falske og vildledende nyheder. Der er decideret falske nyheder, vildledende nyheder (der indeholder elementer af sandhed, men de kan være taget ud af kontekst), partiske nyheder, clickbait og satire.

Tre handlemuligheder

Læs artiklen fra Mandag Morgen Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet.

Se på de sidste nyheder, du har delt på sociale medier, og gennemgå dem for guiden til at spotte falske nyheder ovenfor. Har du delt nyheder, der kunne være falske?

Forsøg fremover at have de gode råd til at spotte en falsk nyhed i baghovedet, hver gang du overvejer at dele en artikel.