Alle indlæg af rikkeua

Kostpyramiden gælder også på de sociale medier

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan du kan ”spise” efter kostpyramiden på sociale medier.

Måske kan du huske plakaten med kostpyramiden, der hang i hjemkundskabslokalet i folkeskolen. Den med et billede af kartofler, brød og mælk i bunden, fordi du skulle spise mest af det, og med frugt og grønt i midten og kød i toppen. Sådan kan du også betragte dit ”indtag” af sociale medier.

”Spis” mest fra bunden

Jeg stødte på kostpyramiden for sociale medier i et indlæg af Trine-Maria Kristensen på POV International . Helt simpelt er den bygget op efter den klassiske kostpyramide med det, du skal bruge mest tid på, i bunden, og det, du skal bruge mindst tid på, i toppen.

Ifølge Trine-Maria Kristensen skal du bruge mest tid på at skrive private beskeder til dine venner, altså det der svarer til et gammeldags brev. Desuden skal du forsøge at kommentere mere, end du liker.

I samme omgang skal du bruge din tid på at chatte personligt sammen med dine venner. Øverst ligger den åbne Facebook-debat. Altså der, hvor du kommenterer på opslag, fra folk, du ikke kender.

Pointen er altså, at du skal bruge mere tid på dine venner på Facebook og mindre tid på debat med folk, du ikke kender. Det skulle, ifølge forskning som Trine-Maria Kristensen refererer til, hjælpe os med at styrke vores psykiske velbefindende og mindske depression.

Er sociale medier dårlige for os?     

Det virker til, at vi har brug for en kostpyramide til at hjælpe os med at få det gode liv på sociale medier. Jeg støder ofte på artikler og undersøgelser, der fortæller, at sociale medier er skadelige for os på den ene eller anden måde.

En søgning på Google viser overskrifter, som handler om, at vi bliver afhængige af sociale medier, at de stjæler vores nærvær med dem, vi er sammen med, at de gør os ensomme, at de gør os i dårligt humør, at de giver os lavt selvværd, og jeg kunne blive ved.

Jeg kan godt forstå, at forskning og eksperter kan komme frem til de konklusioner. Men måske er det på tide, at vi også får øjnene op for de positive sider af sociale medier.

For mig er sociale medier perfekte til at holde venskaber ved lige med folk, jeg ikke ses med til dagligt. Jeg kan følge med i, hvad der sker i mine venners liv, når de slår opslag op om, at de er blevet gift eller skal have barn. Eller blot mindre opdateringer om, at de har nydt en god dag i solen. Hvis jeg ønsker at høre mere om, hvordan de har det, er jeg kun et klik fra at skrive en besked til dem.

Fokus på det positive

Alle de ovenstående dårlige egenskaber ved sociale medier kan opvejes, hvis du ønsker det. Hvis du vil undgå, at sociale medier stjæler dit nærvær, kan du bestemme dig for, at du sætter mobilen på lydløs og lægger den i tasken, når du er sammen med andre.

Hvis de gør dig i dårligt humør og giver dig dårligt selvværd, så hold op med at følge de personer, som får dig til at føle sådan.

Hvis du vil undgå, at de får dig til at føle dig ensom, så kontakt personer, som du gerne vil snakke med, oftere. Du kan måske endda aftale med personen over sociale medier, at I kan mødes til en kop kaffe. På den måde kan sociale medier i stedet få os til at finde sammen.

Sociale medier er det, vi selv gør dem til

Jeg kan komme med et eksempel fra mit eget liv. For et par år siden var jeg blevet lidt bidt af at spille Pokémon Go, hvor jeg gik rundt i Aarhus og jagtede pokémons på mobilen. Her gik jeg som regel bare for mig selv.

Men da jeg har meldt mig ind i en gruppe på Facebook for pokémonjægere i Aarhus, valgte jeg at spørge medlemmerne, om nogle ville med på en tur en aften. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik nogle nye venner.         

Det blev en lang historie for at sige noget kort. Sociale medier er, hvad vi selv gør dem til. Om de er gode eller dårlige for os afhænger af, hvilke briller vi ser på dem med.

Vælger vi at fokusere på de dårlige ting, vil de fylde mest. Hvis vi i stedet begynder at fokusere på de muligheder, sociale medier har for at vi kan finde sammen med folk med samme interesse, og vi kan holde gamle venskaber ved lige, begynder sociale medier pludselig at bidrage til det gode liv i stedet for at tage fra det.

Kostpyramide som inspiration

Siden jeg læste om kostpyramiden har jeg forsøgt at leve efter ”kostrådene”. Altså at bruge mere tid på at skrive med mine rigtige venner, finde nye venner og bruge mindre tid på at indgå i diskussioner.

Ikke, at der ikke skal være plads til gode diskussioner på sociale medier, for det skal der helt bestemt. Det kan også være, at det faktisk er gennem en god diskussion, at du får din energi. Dan din egen kostpyramide på sociale medier, som passer til, hvad der giver dig et godt liv.  

Pointen er, at sociale medier har et stort potentiale for, at vi kan holde forbindelsen til vores venner, møde nye venner og pleje vores interesser. Ifølge kostpyramiden er det en god idé at bruge mest af sin tid på de personer, som virkelig betyder noget for dig. Så det er et godt sted at begynde.  

Tre handlemuligheder

Brug fem minutter på at tænke over, hvad du primært bruger sociale medier til nu, og hvad du i virkeligheden ønsker at bruge sociale medier til.

Skriv en gang om ugen en meningsfuld besked på Facebook til en person, du holder af, men du ikke har skrevet med i noget tid. 

Forsøg fremover at være mere bevidst om din brug af og din tid på sociale medier, så du på den måde bruger sociale medier på den måde, du selv ønsker.  

Husk sikkerheden på sociale medier

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde. Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier.

I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan du kan forbedre din sikkerhed på sociale medier.

Optimér din sikkerhed på sociale medier

Måske har du oplevet, at en ven eller veninde har fået deres konto på sociale medier hacket, eller du har måske selv oplevet det?

En stor del af at have det gode liv på sociale medier handler om, at din sikkerhed er optimeret. På den måde er der større sandsynlighed for, at du undgår, at der kommer ubudne gæster og overtager din konto.

Trin 1: Din adgangskode

En af de vigtigste ting, du skal have styr på, er din adgangskode. Sørg for, at du har forskellige adgangskode til alle dine konti online. Både mail, netbank og sociale medier.

Det kan være svært at huske de mange forskellige koder, men forsøg alligevel, bl.a. ved at lave en eller anden form for regel i koderne. Bland også meget gerne både store og små bogstaver og tal. Husk at ændre dem ofte. Nogle bruger også forskellige apps til at huske deres koder.

Trin 2: Totrinsgodkendelse

En anden ting, du kan gøre, både som en sikkerhed før, og hvis du er så uheldig, at din konto bliver hacket, er at aktivere en totrinsgodkendelse.

Det betyder, at når du eller en anden logger på din konto fra en anden computer, end du plejer, skal du skrive en ekstra kode, som bliver sendt til din mobil. Derfor skal en eventuel hacker også have fat i din mobil, hvis personen skal ind på din konto. Så bliver det straks lidt sværere.

Trin 3: Få styr på, hvem der kan kigge med 

Det sidste trin handler ikke direkte om hacking, men det handler om, hvem der kan se, hvad du skriver på sociale medier. Har du styr på, hvad der kan ses offentligt, og hvad der kun kan ses af dine venner på din Facebook-profil? Heldigvis kan du hurtigt og nemt tjekke, hvad der kan ses offentligt.

Sådan gør du: Hvis du går ind på din profilside på Facebook, kan du klikke på tre prikker. Her skal du trykke på ”Vis som…”. Du kan nu se din profil f.eks. tidslinje, ”Om”, ”Venner” og ”Billeder”, som alle og enhver ser den, hvis de klikker ind på den.

Hvis du ikke ønsker, at alle kan se det, som du nu ser, skal du ændre dine indstillinger. Det skal du gøre under hver indstilling. Klik f.eks. på ”Om” og vælg, hvem der kan se dit telefonnummer, hvis du har tilføjet det. Hver gang du slår et opslag op på din tidslinje, kan du vælge, om det skal være offentligt eller kun for dine venner. Det gør du til venstre for knappen ”Slå op”.

På andre sociale medier som f.eks. Instagram, kan du se, hvad andre kan se offentligt ved eksempelvis at logge ud og søge efter din konto på Google og gå ind på den uden at logge ind.

Er du interesseret i at blive klogere på din sikkerhed på sociale medier, kan jeg anbefale dig at se serien ”Mit liv er stjålet” på DR3.

Tre handlemuligheder

Gå ind på Facebook eller en af dine andre profiler på sociale medier, og dan dig et overblik over, hvad der kan ses af alle og enhver offentligt.      

Kig indstillingerne igennem på dine profiler på sociale medier og ændre det, så du deler det, du selv ønsker at dele med offentligheden.

Ændre din adgangskode og slå totrinsgodkendelse til på dine profiler på sociale medier. 

Ryd op i dit liv på sociale medier

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan du kan rydde op i dit liv på sociale medier ved at sortere i, hvem du ønsker at følge.

Lug ud i haven kaldet sociale medier

Sociale medier er lidt ligesom en have. Hvis man lader den passe sig selv og ikke holder øje med den, vil den til sidst vokse så meget til, at man ikke kan se blomsterne for bare ukrudt. Det samme sker med sociale medier.

Du har sikkert oplevet, at du har scrollet ned gennem dit feed og tænkt, at der er meget lidt deri, der er relevant for dig. Det er måske en masse ukrudt af annoncer, som slet ikke passer til dig, babybilleder af en eller anden baby, som du ikke kender og en statusopdatering fra en ven fra folkeskolen, som du ikke har snakket med i flere år.

Heldigvis er det som med en have muligt at luge ud i ukrudtet, så du kan se blomsterne igen. Altså få de opdateringer fra de venner, som de rent faktisk gerne vil have opdateringer fra og få opdateringer fra de sider og grupper, som du gerne vil følge.

Her kommer fire trin til at gøre dit Facebook-feed ukrudtfri (samme fremgangsmåde kan stort set også bruges på andre sociale medier):

Trin 1: Annoncer

Begynd med at scrolle ned gennem dit feed og kig efter annoncer. Du kan genkende dem ved, at der står ”Sponsoreret” lige under sidenavnet i toppen af opslaget. Klik herefter på den lille, grå pil øverst i højre hjørne. Hvis du ikke bryder dig om opslaget, tryk på ”Skjul annonce”.

Kan du lide opslaget, kan du vælge at gøre ingenting eller klikke på “Slå notifikationer til for dette opslag”. Du kan ikke undgå annoncer, men på denne måde kan du i hvert fald få luget ud i de mest irrelevante for dig.

Trin 2: Lug ud i venner, grupper og sider

Så skal vi gøre noget ved babybillederne. Kig igen på dit feed. Når du kommer til en person, du ikke ønsker at se opslag fra, kan du vælge at gøre flere ting. Du kan igen klikke på den grå pil i øverste højre hjørne af opslaget og vælge ”Følg ikke længere (navn)”.

På den måde forbliver du venner med personen men ser ikke opslag fra ham eller hende. Det samme gælder for sider og grupper. Du kan selvfølgelig også vælge helt at fjerne personen fra din venneliste på Facebook, eller stoppe med at følge en side eller være medlem af en gruppe.

Det kan også være, at der er nogle sider, som du meget gerne vil følge og have besked fra, hver gang der bliver slået noget nyt op.

Hvis det er en gruppe, kan du ændre indstillingerne ved at gå ind på gruppen. Vælg de tre prikker øverst og tryk på ”Notifikationer” og vælg mellem ”Alle opslag”, ”Højdepunkter” eller ”Venners opslag”.

Er det en side skal du gå ind på siden og ved siden af Synes godt om-knappen, skal du trykke på ”Følger”-knappen. Her kan du redigere, så du får notifikationer, når der bliver slået noget nyt op.  

Trin 3: Stjernemarkér de bedste venner

Det kan også være, at du har en gruppe af venner, du gerne vil have besked, hver gang de slår noget nyt op. Det kan du gøre ved at ”stjernemarkere” dem.

Det gør du ved at gå ind personens profil. På mobilversionen skal du trykke på personikonet ved siden af beskedknappen og vælge “Se først”.

Trin 4: Like, del og kommentér ting fra dem, du gerne vil se mere fra

Facebooks algoritme gør, at du ser mere fra dem, du interagerer med. Så like, del og kommentér mere på opslag fra de venner, som du gerne vil se mere fra.  

Plant nye blomster i dit Facebook-feed

Du har nu fået luget ud i ukrudtet og er nu klar til at tage fat på at plante roser, tulipaner eller andre blomster, du kan lide.

Eller sagt med andre ord: Det handler om aktivt at følge de personer, organisationer eller medier, som betyder noget for dig, og som du kan få inspiration af.  

Følg de positive og konstruktive medier

Mange har måske en tendens til at følge de store medier på sociale medier som DR eller Politiken. Men prøv i stedet at følge nogle medier, som aktivt arbejder med at formidle det positive og have fokus på løsninger i stedet for problemer.

Det kunne f.eks. være Verden bedste nyheder. Prøv også at følge medier, som f.eks. Point of View International eller Zetland, som ønsker at give indhold med mere dybde end dag til dag-nyheder. 

Få ny inspiration

Sociale medier er også oplagte til at få ny inspiration. Der findes grupper med alverdens emner, som du kan blive en del af på Facebook. Du kan f.eks. følge en gruppe for veganere og få ny inspiration til aftensmaden, eller du kan følge en gruppe for strikkedamer, der deler ud af deres bedste opskrifter, eller noget helt tredje. Det kan også være en faglig interesse for et eller andet.

Jeg følger selv en gruppe for kvindelige selvstændige, grupper om vegansk mad, om sociale medier, om natur- og rejseoplevelser, om aktiehandel, om gode tips til at leve bæredygtigt og meget andet.

Du kan få inspiration til nye grupper på Facebook ved at klikke på ”Grupper” i menuen. Eller blot ved at søge på et ord i søgefeltet.     

Bare fordi det gør dig glad

På sociale medier skal der også være plads til at følge nogle profiler, bare fordi de gør dig glad. Jeg følger f.eks. en profil på Instagram, der hedder thelavaempire, med en kvinde, der har seks marsvin. Jeg er selv vokset op med marsvin, og det gør mig simpelthen bare så glad at se de små væsener vimse rundt. Måske har du også nogle dyr, en hobby eller noget andet, som du holder af, du kan følge på de sociale medier.

Det kan også bare være noget, der får dig til at trække på smilebåndet. Det er f.eks. derfor, jeg nyder at følge andershemmingsendk og paperboyo. Det må også gerne være kattevideoer, hvis det er det, der gør dig glad. Så længe det er et aktivt valg.

Til sidst vil jeg lige påpege, at man kan diskutere, om det gavner demokratiet på sociale medier, hvis vi kun bliver præsenteret for de ting, vi selv vælger. Det tager jeg op i et andet afsnit af serien om sociale medier på Altivisten i indlægget ”Udvid din horisont med sociale medier – og undgå ekkokamrene”.

Tre handlemuligheder

Kig dit Facebook-feed igennem og læg mærke til, om du ser opslag fra de venner, sider og grupper, som du gerne vil se.

Stop med at følge dem, der ikke beriger dit liv, og begynd at følge nogle nye, der gør.

Snak med dine venner eller din familie om, hvad eller hvem de følger på sociale medier, og diskutér om det bidrager positivt til jeres liv. 

Hvad kan vi gøre ved fake news?

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg, hvad fake news er, og hvordan du selv kan spotte falske nyheder. 

Politikerne er vilde med fake news

Du har nok hørt om ”fake news” eller falske nyheder på dansk. Begrebet fake news er for alvor blevet populært efter den amerikanske præsident Donald Trump gang på gang både har råbt og tweetet om fake news.

Siden har både politikere, journalister og mange andre taget begrebet til sig og brugt det i rigtigt mange betydninger.  

Fabrikerede og fiktive nyheder

Netop fordi fake news er blevet brugt i flæng af bl.a. politikere, valgte faktatjek-programmet Detektor på DR at undersøge, hvad begrebet egentlig betød oprindeligt. De kom frem til denne officielle betydning:

”En fabrikeret historie over fiktive begivenheder. Altså en falsk nyhed,” som værten Mette Vibe Utzon siger i programmet. Det er blev sendt i foråret 2017 og er desværre ikke længere tilgængeligt.

Ved første øjekast kan falske nyheder virke som rigtige nyheder, måske fordi de er skrevet ligesom en klassisk nyhedsartikel og udgivet af et medie.

DR Nyheder besøgte et gymnasie, hvor de testede elevernes evne til at gennemskue falske og ægte nyheder. Ingen spottede alle de falske nyheder. Læs mere om testen her og prøv selv, om du kan se, hvilke nyheder der er falske.

Udfordrer den frie presse

Hvorfor så meget fokus på fake news? Fordi falske nyheder bliver brugt til at udfordre den frie presse ved at stille spørgsmål ved, om vi kan have tillid til, at nyhederne er rigtige, og at medierne dermed er troværdige. Som uddannet journalist er den vigtigste valuta for mig troværdighed. Det er det vigtigste for hele journaliststanden.  

Derfor kan det blive et demokratisk problem, hvis fake news fører til, at befolkningen ikke har tillid til pressen. En af grundstenene i et demokrati er en fri presse, der kan stille magthaverne til ansvar.

Mediernes rolle er også at være grundlaget for den offentlige debat om vigtige emner. Det er derfor vigtigt, at du som borger kan stole på, at emner bliver præsenteret fair, sandt og afbalanceret i medierne.

Så du er klædt på til at kunne tage aktivt del i dit samfund, eller i hvert fald i det mindste føle dig oplyst nok til at gå til valg og stemme på den rette for dig.      

Falske nyheder er ikke en nyhed

Falske nyheder er faktisk ikke et nyt fænomen, skriver Kristeligt Dagblad. Men den nemme spredning af falske nyheder på sociale medier kan måske betyde, at falske nyheder får en helt anden udbredelse i dag end før i tiden.       

I Detektor-programmet problematiseres den store spredning af begrebet fake news. Hvis politikerne bruger begrebet fake news i flæng, og især hvis det handler om etablerede medier, bliver folk forvirrede over, hvad de skal tro på. Og som reaktion vælger borgerne at trække sig væk fra informationsstrømmen.

Der er altså i første omgang behov for, at politikerne – og selvfølgelig også alle os andre – bliver mere bevidste om vores brug af formuleringen fake news.    

Medier vil mærke falske nyheder

Nogle medier er nu begyndt at tage affære, så læserne kan undgå at blive narret, skriver Politiken. Facebook testede i 2017 et nyt system, hvor brugerne kunne melde artikler i deres strøm som falske. Bedømmelsen kunne de sende til den person, som havde delt artiklen.

Hvis mange meldte artiklen som falsk, kunne den blive faktatjekket og ende med at blive mærket ”omstridt”. Det mærke kunne brugerne på Facebook se ved artiklen. Her kunne de også klikke på et link, hvor de kunne se, hvorfor artiklen havde fået det stempel. Systemet ville bl.a. blive brugt for at dæmme op for falske nyheder ved det tyske valg.

Facebook har haft fokus på at fjerne falske brugerprofiler. De kan have mange formål, bl.a. at udbrede falske nyheder. I forbindelse med den franske valgkamp har Facebook lukket 30.000 formodede uægte profiler.

I Norge er både private og public service-medier gået sammen om en ny platform mod falske nyheder, og danske medier er ikke afvisende for at gøre det samme.

Sådan spotter du selv falske nyheder

Mens medierne prøver at finde ud af, hvordan de kan dæmme op for falske nyheder, er der også ting, du selv kan gøre for at undgå at falde i fake news-fælden.

Mandag Morgen har lavet en udførlig guide til, hvordan du spotter falske nyheder. Det handler bl.a. om, at du skal undersøge mediet, nyheden kommer fra samt bruge din sunde fornuft.

Guiden gør også opmærksom på, at der findes forskellige former for falske og vildledende nyheder. Der er decideret falske nyheder, vildledende nyheder (der indeholder elementer af sandhed, men de kan være taget ud af kontekst), partiske nyheder, clickbait og satire.

Tre handlemuligheder

Læs artiklen fra Mandag Morgen Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet.

Se på de sidste nyheder, du har delt på sociale medier, og gennemgå dem for guiden til at spotte falske nyheder ovenfor. Har du delt nyheder, der kunne være falske?

Forsøg fremover at have de gode råd til at spotte en falsk nyhed i baghovedet, hver gang du overvejer at dele en artikel.

Udvid din horisont med sociale medier – og undgå ekkokamrene

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan medier arbejder med at udvide vores horisont, og hvad du selv kan gøre.

Bliver du udfordret i dit verdensbillede?

Prøv at scrolle ned gennem dit facebook-feed. Oplever du generelt, at du bliver præsenteret for nyheder og historier, der bekræfter dit verdensbillede, eller er der også holdninger imellem, som du er uenig i?

Måske er det svært for dig at se, om du bliver præsenteret for en bred vifte af holdninger. Men sociale bliver ofte skældt ud for at skabe ekkokamre eller filterbobler, som betyder, at vi primært bliver præsenteret for nyheder, som stemmer overens med det, vi mener i forvejen. I stedet for at få udfordret vores holdninger.

Demokratisk – i teorien

I teorien burde der være en del demokratiske fordele ved sociale medier – altså at de ville kunne være en fordel for den gode offentlige debat, skriver Jakob Linaa Jensen, der har forsket i Facebook som politisk offentlighed, og har skrevet en tekst om emnet med samme navn.

Principielt er sociale medier åbne for alle, der er ingen begrænsninger i forhold til plads, og du kan kommunikere forskudt af tid. Sociale medier afhjælper også de traditionelle uligheder, der tidligere har været i adgangen til medierne og den politiske dagsorden i forhold til uddannelse, klasse og social position.

Alt i alt er sociale medier altså optimale til at skabe en god debat, hvor alle kan komme til orde, og holdninger kan diskuteres.  

Algoritmer bærer en del af skylden

Men i virkeligheden har sociale medier ulemper, som delvist kan skyldes algoritmer. De gør, at du ser mere af det, som du klikker på og liker. På den måde bliver du primært præsenteret for indhold, der stemmer overens med dine egne holdninger.

Det kan være med til at skabe en polariseret verden. Men det er svært at sige noget endegyldigt om effekten af ekkokamre på sociale medier. Læs bl.a. mere om det her.

En amerikansk undersøgelse af Bakshy, Messing og Adamic fra 2015 har undersøgt diversiteten i de nyheder og holdninger, som amerikanere udsættes for på Facebook.

Undersøgelsen viste, at selvom algoritmer har noget at sige, betyder vores egne valg i forhold til vores netværk og venner på Facebook mere for, hvor forskellige holdninger vi bliver præsenteret for.

Medier vil sprænge boblen

Selvom undersøgelsen viser, at vi som brugere selv til dels er skyld i ekkokamrene på Facebook, forsøger flere medier at få os ud af ekkokamrene. Det skriver Mandag Morgen om i artiklen: Medie vil sparke døren ind til læsernes ekkokamre.

Et af medierne er det digitale medie Buzzfeed News, der forsøger sig med initiativet ”Outside Your Bubble”. Ved mediets mest læste artikler, vil man fremover kunne se en boks, hvor der er links til, hvad andre skriver og mener om artiklens emne på blogs og sociale medier.

Også Facebook, hvis algoritmer er en del af problemet i forhold til ekkokamre, vil forsøge at præsentere brugerne for flere forskellige holdninger.

Gør noget ved det selv

Med mere fokus på at undgå ekkokamre fra nogle af de store spillere, er der måske banet vej for, at der sker en forandring. Men der er også meget, du selv kan gøre for at sprænge filterboblen, som ekkokamre også kaldes.

Vincent F. Hendricks, der har forsket i boblestudier, kommer med nogle gode råd i en særdeles læsværdig artikel om emnet i Berlingske. Det handler om, at du skal ”teste sit argument”, tænke før du liker og tale samt dele med omtanke. Læs mere om det her.

Helt generelt handler det om, at du bør tænke dig mere om, når du bliver præsenteret for et bestemt verdenssyn på sociale medier. Du kan spørge dig selv, om der findes andre meninger om emnet og forsøge at sætte dig ind i dem med et åbent sind. At sige til dig selv at du ønsker at forstå, hvorfor nogle mennesker har en helt anden holdning end dig. Du vil nok blive overrasket over, at der faktisk også er gode argumenter for at mene det modsatte.  

Du kan også begynde at følge personer, der mener noget andet end dig. Eller følge med i debatter på politiske sider, hvor forskellige holdninger bliver luftet.     

Få også inspiration gennem temaet ”How to pop our filter bubbles” gennem ni forskellige TED-talks på omkring 10 minutter hver.

Tre handlemuligheder

Udvælg og se en TED-talk fra listen ovenfor.

Næste gang du deltager i en debat på sociale medier, enten ved at dele, like eller kommentere, brug noget tid inden på at sætte dig ind i forskellige holdninger om emnet.

Forsøg fremover at være åben over for forskellige holdninger i debatter og brug ligesom ved handlemulighed nr. 2 tid på at sætte dig ind i problemstillingerne, inden du deltager i en debat på sociale medier.

Dine klik på sociale medier har stor magt

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver medierne beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, at dine klik på sociale medier har større magt, end du tror.

Det, du klikker på, får du mere af

Jeg så en video forleden, som satte mine tanker i gang i forhold til min færden på sociale medier. Det var en TED-talk af Sally Kohn, som talte om, at vores klik på sociale medier har stor magt.

Selvom vi tænker, at vi er i gang med en privat handling, når vi klikker på artikler og videoer på sociale medier, er det i høj grad en offentlig handling. For vores klik er i sidste ende med til at forme vores samfund. Det, vi klikker på, bestemmer, hvad vi selv og andre ser mere af:

”Everything we blog, everything we tweet and everything we click is a public act of making media. We are the new editors. We decide what gets attention based on what we give our attention to. That’s how the media works now. There’s all these hidden algorithms that decide what you see more of and what we all see more of based on what you click on – and that in turn shapes our whole culture.”

Sally Kohn opfordrer derfor til, at vi alle sammen holder op med at klikke på artikler, der taler til laveste fællesnævner. For det vi klikker på, får vi mere af. Og det vi klikker på, giver vi penge og magt til.

Hvis vi vil have kvalitetsnyheder, skal vi klikke på kvalitetsnyhederne på sociale medier og ikke på nyhederne om Medinas nye kæreste, eller hvilken politiker der nu har svinet den anden politiker til.

Vil du have mere Inger?

Videoen fik mig til at tænke på et konkret eksempel med vores udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). For et par år siden lagde hun et billede på de sociale medier, hvor hun glad holdt en kage frem med tallet 50 på. Det var en fejring af, at regeringen havde lavet 50 stramninger på udlændingeområdet.

Inden for de næste par dage blev kagen kritiseret, rost og delt vidt og bredt på mange forskellige sociale medier. Traditionelle medier tog også historien op.          

Med Sally Kohns opfordring in mente fik Inger Støjberg præcis det ud af det, hun ønskede. Alle vores mange klik og delinger gav hende mere opmærksomhed og mere magt. Og vi fik spredt en historie, der i høj grad må gå ind under laveste fællesnævner. I stedet for rent faktisk at interessere os for, hvad stramningerne gik ud på, kom det til at handle om Ingers kage.  

Facebooks algoritme gjorde, at hver gang en af mine venner delte eller kommenterede billedet, så jeg og alle deres andre venner det. De delte det måske videre, og på den måde var det nok de færreste, der ikke så kagebilledet i deres feed de dage.

Næste gang du overvejer at dele, klikke på eller kommentere en historie, som du er uenig i eller forarget over, så husk på, at vores handlinger på sociale medier har en stor magt. De er med til at bestemme, hvem der får opmærksom, og hvilken retning vores samfund går i.

Se Sally Kohns TED-talk ”Don’t like clickbait? Don’t click” her.

Du kan også læse denne læsværdige artikel om emnet, der forklarer, hvorfor vi ser mere af Trump, hvis vi bliver ved med at skrive og læse om ham på internettet.

Tre handlemuligheder 

Brug fem minutter på at se Sally Kohns TED-talk om vores handlingers magt på sociale medier.

Når du går på sociale medier den næste uge, vær bevidst om, hvilke nyheder du klikker på, deler, liker og kommenterer. Er det kvalitetsnyheder eller taler de til den laveste fællesnævner?

Forsøg fremover at klikke på, dele, like og kommenterer kvalitetsnyheder, så du på den måde er med til at forme medielandskabet i en positiv retning.    

Læst næste del i serien om sociale medier her.

Videoer fra mit Balkan-eventyr

Balkan-videoer
Sommeren 2016 rejste en veninde og jeg rundt i 15 byer på det vestlige Balkan. Rejsen er foreviget gennem billeder og beretninger, som du kan læse her på bloggen. Jeg tog også nogle videoer , som jeg  har samlet i dette indlæg. Jeg håber, de kan bidrage til at få dig i feriestemning og måske endda få dig til at overveje at besøge området. For der er virkelig mange spændende ting at opleve!
Sarajevo, Bosnien-Hercegovina



Læs om Sarajevo her.

Mostar, Bosnien-Hercegovina



Læs om Mostar her.

Dubrovnik, Kroatien




Læs om Dubrovnik her.

Kotor, Montenegro



Læs om Kotor her.

Podgorica, Montenegro


Læs om Podgorica her.

Ulcinj, Montenegro


Læs om Ulcinj her.

Shkoder, Albanien


Læs om Shkoder her.

Tirana, Albanien




Læs om Tirana her.

Ohrid, Makedonien



Læs om Ohrid her.

Skopje, Makedonien




Læs om Skopje her.

Pristina, Kosovo


Læs om Pristina her.

Novi Pazar, Serbien

Læs om Novi Pazar her.

Du kan finde alle indlæggene fra turen her

Aristoteles kan forklare vores brug af sociale medier

Fortællinger og storytelling

Du skal nu til at læse en fortælling om, hvordan vi bruger sociale medier til at fortælle historier. Og hvordan det er en del af en gammel fortælletradition hos mennesker.

Artiklen bruger elementer som research, storytelling, reportage og interview med casepersoner samt interview med eksperter. Har du en historie, du gerne vil have fortalt, står jeg klar til at fortælle den til dine læsere eller målgruppe. God læselyst!


Det er en tidlig weekendmorgen hos familien Birch i Åbyhøj ved Aarhus. Tue på et år og Lea på fem år sidder foran fjernsynet, mens mor Anne, 38, sumper i sofaen. Tues røde morgenhår stritter ud til alle sider.

Læs videre Aristoteles kan forklare vores brug af sociale medier

Kirker og strand i Ohrid

Efter storbyer tog vi nu til en rigtig badeby. Fra Tirana tog vi først til Pogradec på grænsen til Makedonien. Vi ville gerne have taget direkte til Ohrid, som ligger i Makedonien, lige på den anden side af grænsen, men busserne passede meget dårligt. Så vi valgte at tage en bus til Pogradec, tog en overnatning der, tog en taxa til grænsen mellem Albanien og Makedonien og gik over til fods. Det var lidt sjovt at prøve. Det var åbenbart ikke unormalt at gå over, og vagten var meget venlig og fortalte os, hvordan vi kom til den nærmeste by.

Vi gik et stykke af de rolige landevej og kom til en lille kirke, som vi kiggede lidt på, inden vi fortsatte af en sti med en masse frugttræer til byen Naum, kendt for kirken for St. Naum. Derfra missede vi lige præcis bussen, så vi måtte overgive os, og tage en taxa det sidste stykke til Ohrid, inden uvejret begyndte.

Ohrid var en rigtig hyggelig by med mulighed for at bade i søen af samme navn og en del seværdigheder.

Læs her om vores oplevelser i Ohrid:

Kirke Naum
På vores lille gåtur fra grænsen til Naum kom vi forbi denne lille kirke, som vi tog et lille kig på, inden vi fortsatte.

Naum Kloster
Fremme i Naum så vi Sankt Naum Klosteret, som lå i et flot område. Der var en masse turister, og vi havde vores oppakning med, så vi blev ikke hængende længe, men tog en taxa til Ohrid.

Sankt Naum
Sådan ser han åbenbart ud, ham Sankt Naum 😉

Ohrid
Vi kunne gå langs med vandet fra vores lejlighed hen til den gamle bydel. Om aftenen var der folkevandring langs hele stykket.

St. Jovan Kaneo
Det klassiske billede fra Ohrid af St. Jovan Kaneo med Ohrid-søen i baggrunden. Det var simpelthen så flot. Man forstår godt at både søen og byen er UNESCO Verdensarv.

Kirke Ohrid
Jeg var også inde i en rigtig flot kirke Holy Mother of God Peribleptos (St. Clement). Med penge fra UNESCO var alle freskoerne blevet bevaret og malet op igen. Det var bare helt ekstremt flot at se. Desværre måtte jeg ikke tage billeder indenfor.

Amfiteater Ohrid
Der var også et gammelt amfiteater, som i dag bruges til koncerter.

Kirke Ohrid
Plaosnik-kirken ligger på en af de vigtigste arkæologiske steder i Ohrid og Makedonien. Jeg synes dog, området var ret rodet, og der var en masse byggeri i gang omkring kirken.

Ohrid
Udsigt over den gamle bydel i Ohrid og bjergene i baggrunden.

Borg Ohrid
Endnu en borg, denne gang Samuels Fortress. Fin gåtur oppe på bymuren med udsigt over byen.

Farlig skildpadde
Jeg gik en tur omkring borgen og pludselig puslede det i krattet. Vi havde tidligere set rimelig store slanger, så jeg var klar til at tage kvælertag. Men det var heldigvis ikke nødvendigt, da det viste sig, at larmen kom fra denne lille fyr.

Svaner
Også en svanefamilie havde slået sig ned ved vandet.

Strand Ohrid
Heldigvis var det kun dårligt vejr den første dag, vi var i Ohrid. En tjener sagde til os, at vejret den dag var ligesom om vinteren. Vi svarede, at det var ligesom dansk sommer. Vi fik svømmet og solet lidt ved stranden, inden turen gik videre til storbyen.

Efter Ohrid gik turen videre til hovedstaden Skopje. Læs om vores oplevelser her. 

Copy paste i Skopje

Fra badebyen Ohrid tog vi en bus ind til Makedoniens hovedstad Skopje. Den er virkelig også noget for sig selv. Men måske ikke helt på den gode måde. Politikerne har de sidste år været i gang med projektet “Skopje 2014”, hvor de har bygget en hel masse nye bygninger og statuer i byen. Det meste i byen er derfor ikke mere end max fem år gammelt.

Her tog vi endnu engang på en “Free Walking Tour”, og selvom guiden generelt var meget glad for sin by, var han ikke særlig glad for Skopje 2014. Blandt fordi der er brugt ufattelig mange millioner euro på det, som kunne være brugt på sygehuse eller nye veje, hvoraf mange af pengene er gået til korruption. Som han sagde, det er er jo en smart måde at gøre det på, for hvem kan sige, hvad kunst præcis koster?

Når man går rundt i byen, er det da imponerende med de mange nye bygninger og uendelig mange statuer, men det virker også lidt tragikomisk, når man tænker på, at pengene er lånt og skal betales tilbage af indbyggernes børnebørn engang.

Se og læs her om vores oplevelser i Skopje:

Stenbroen Skopje
Vi begynder med noget af det eneste, der er gammelt i byen, nemlig Stenbroen. Den er dog blevet genopbygget og repareret over flere omgange, dog ikke i samme byggestil som det øvrige af broen. Derfor er broen ikke helt ens hele vejen over.

Statue Skopje
På Macedonia Square står en kæmpe statue Warrior on a Horse. Man kommer automatisk til at tænke på Alexander den Store, men officielt kan den ikke hedde det. Grunden til det, er endnu en konflikt på Balkan, nemlig at Grækenland ikke vil anerkende Makedonien, fordi der er et område i Grækenland med samme navn. Alexander den Store kom fra Makedonien, men hvilken del er de åbenbart uenige om.

Moder Teresa
Moder Teresa er født i Skopje, og der var et fint lille museum med hendes historie. Der var også en lille moderne kirke ovenpå, som var dejlig til afveksling for alt det “falske gamle” i byen.

Statue Skopje
Ja, endnu en statue. Jeg tror, der var en statue for hver kvadratmeter i byen. Guiden jokede også med, at der ikke var mere plads til statuer på jorden, så de var begyndt at sætte en masse ovenpå bygningerne.

Stationsbygning Skopje
Den gamle stationsbygnings ur var stoppet præcis på det klokkeslæt, hvor Skopje blev ramt af et voldsomt jordskælv i 1963. Det ødelagde 85 procent af alle bygninger i byen. Inde i bygningen var en udstilling om det store hjælpearbejde, der var i forbindelse med jordskælvet.

Triumfbue Skopje
En triumfbue skal vi da ha’. De var også i gang med opførelsen af den spanske trappe. Var der nogen, der sagde copy paste?

Bro Skopje
Vores guide (til venstre) fører an hen over en af broerne flankeret af flere statuer. Foran ses det arkæologiske museum – også nybygget.

Kort Skopje
På bykortet var det ret tydeligt, at mange af seværdighederne var i gang med at blive bygget eller ombygget.

Bus Skopje
Røde dobbeltdækkere ligesom i London. Historien bag dem var, at efter jordskælvet i 1963 lånte London nogle busser ud til Skopje. Da byen for nogle år siden skulle købe nye bybusser, valgte de derfor at købe nogle nye røde dobbeltdækkere.

Maling revolution Skopje
Er befolkningen ikke sur over alle de penge, som politikere bruger på kunst og korruption? Jo, og det kan tydelig ses på mange offentlige bygninger. I sommers var der er såkaldt farverevolution, hvor utilfredse indbyggere smed maling på mange offentlige bygninger, og det kunne vi se overalt i byen. Her ses justitsministeriet.

Lake Matka Skopje
Vi havde tre dage i Skopje, og en af dem brugte vi på en tur til Lake Matka lidt uden for byen. Bussen kunne desværre ikke køre særligt langt ind på grund af parkerede biler langs vejen, så vi gik meget langt for at komme derhen i middagshede. Men det var super flot, da vi kom frem.

Matka Skopje
Vi tog en bådtur på søen, som også bød på en tur ind i en hule med stalaktitter og stalagmitter. Og flagermus naturligvis 😉

Efter Skopje gik turen til Nis i Serbien. Læs om turen her. 

Farverige Tirana med spændende historie

Fra Shkoder tog vi til Tirana. Det var en rigtig spændende by. Vi havde overvejet at tage en rute uden om Albanien, fordi vi havde læst, at det var meget indviklet med transport i landet. Det var da heller ikke nemt, når der hverken er busstationer, togstationer eller køreplaner. Men vi fandt ud af det, og det ville virkelig have været synd, hvis vi ikke var taget til Albanien.

Tirana og Albaniens historie var meget anderledes end de øvrige lande, som hørte under Jugoslavien. Albanien var sig selv på mange måder. Det var fra anden verdenskrig og frem til 1991 et kommunistisk-ateistisk styre, som blev mere og mere lukket fra omverdenen. Fra 1970’erne og til 1991 var landet helt lukket.

Det fortalte vores guide på vores “Free Walking Tour” os en masse om. Han havde levet under styret som barn. Da landet blev åbnet stiftede han for første gang i sit liv bekendtskab med ting som tyggegummi og cowboybukser. Inden da var alt landet havde, det som landet selv kunne producere inden for grænserne. Af den grund var der kun omkring 300 biler i landet indtil 1991, så vi måtte undskylde de dårlige bilister. De havde trods alt kun haft mulighed for at køre bil i 25 år, påpegede han 😉

Læs og se her vores oplevelser i Tirana:

Guidet tur Tirana
Som sagt tog vi igen i Tirana på en guidet tur rundt i byen. Vi havde en super guide med masser af personlige beretninger om livet under det kommunistiske styre. Han fortalte, at de var overbevist om, at de levede i verdens bedste land, fordi de fik vist videoer i skolerne med al den elendighed, der var i andre lande.

Hoxha Pyramide
Turen gik forbi Enver Hoxha Pyramiden, som hans datter opførte til ære for ham i 1988. Nu står den blot, fordi der ikke er enighed om, hvad der skal ske med den. I forgrunden er nogle af de herreløse hunde, der løb rundt i byen. Hvis de havde et gult mærke i øret, var de vaccineret, fik vi at vide.

National History
Vi besøgte også National History Museum, hvor der foran er en kæmpe mosaik med 300.000 små mosaikker. Guiden fortalte, at den er et tydeligt tegn på kommunist propaganda.

Moske Tirana
Gennem de forskellige lande var vi inde i en del kirker og moskeer. Her er vi kommet inden for i Et’hem Bey Moskeen.

Park Tirana
Her kan ses hele tre spændende ting. I forgrunden er et stykke af Berlinmuren, som byen fik foræret, fordi den vandt over kommunismen. Til venstre ses en lille bunker, som der findes utallige af i Albanien. De blev bygget, så borgerne kunne søge skjul i tilfælde af krig. I baggrunden ses et mindesmærke for alle dem, der blev sendt i tvangsarbejde i minerne under styret.

Tirana fredsklokke
Vi fik også ringet på fredsklokken på vores tur rundt i Tirana. Så vidt jeg husker, var den lavet af gamle af patroner til minde om Tiranas voldsomme fortid.

Moske Tirana
Flere steder, ikke kun i Tirana, var der gang i nybyggeri af kirker og moskeer. Under det kommunistisk-ateitiske styre blev 80 procent af landets kirker og moskeer ødelagt. Nogle få blev beholdt som kulturarv.

Højhus Tirana
Der var gang i flere byggerier i byen. Blandt andet dette højhus, som måske bliver til et hotel på et tidspunkt. Jeg syntes, det var lidt sjovt at se.

Tirana
Det klassiske billeder fra Tirana med masser af nationale symboler. Til venstre ses det albanske flag, bagved kan Et’hem Bey Moskeen ses. Ved hestens mund er kirketårnet, som vi var en tur oppe i. Statuen Skanderbeg står på pladsen af samme navn. Han er en lokal helt. Til højre er en offentlig bygning, som de yndede at male gule.

Park Tirana
Når dagen gik på hæld kom masser af de lokale ud i parkerne, hvor børnene legede og de voksne vendte dagens vigtigste nyheder. Det oplevede vi rigtig mange steder. Byerne blev vækket til live, da solen begyndte at gå ned.

Farver Tirana
En anden ting jeg godt kunne lide med Tirana var opgøret med det kommunistiske grå beton, som de andre byer, vi besøgte, var prægede af. Politisk havde de opfordret til at male bygninger i farver i stedet for det grå. Det gav byen meget mere liv. Også cafeerne bød ind med en masse farver.

Bjerge Tirana
Vi tog en kabelbane, Dajti Ekspres, op i bjergene omkring Tirana. Det var en rigtig flot tur, som gav et sug i maven. Deroppe var der ikke så meget at lave, men vi gik en tur på en af de afmærkede ruter.

Udsigt Tirana
Efter vi havde gået en tre kvarters tid, hvor vi ikke kunne se ud for træer, kom vi frem til denne flotte udsigt over bjergene.

Efter Tirana gik turen videre til Pogradec og Ohrid. Læs mere om det her. 

Dubrovniks lillebror Kotor

Efter Dubrovnik i Kroatien fortsatte vi til Kotor i Montenegro. Også en skøn by som på mange måder mindede om Dubrovnik med en bymur og gammel bykerne inden for den. Det var også lækkert med fjorden, som vi var et smut nede at bade i. Desværre havde vi gråvejr og regn de tre dage, vi var der. Og så var den en del billigere end Dubrovnik.

Så vidt jeg husker havde Lonely Planet skrevet, at byen var et must-see i år, hvilket havde trukket en del flere turister til i år i forhold til sidste, fik vi fortalt af nogle lokale. Byen har et stort potentiale for turisme, så der vil helt sikkert komme flere til de kommende år.

Læs og se her vores oplevelser fra Kotor:

Kotor
Den første dag vi kom til Kotor var vejret fint med blå himmel. Det blev desværre ikke ved. Men vi fik gået en god tur langs havnen og gennem den gamle by.

Grimme fisk
I den gamle by var der masser af butikker, som turisterne kunne kigge i. Her fandt vi blandt andet de her fyre. Jeg vil ikke kalde dem grimme – det er nu et meget stærkt ord – så lad os sige særprægede i stedet 😉

Katte Kotor
Kotor er kattenes by. De var overalt. De havde endda et kattemuseum, som vi dog ikke nåede ind på.

Kotor bymur
Endnu engang arbejdede vi os opad til en smuk udsigt. Det var dog langtfra så langt, hårdt og varmt som i Dubrovnik. Bymuren i Kotor bevæger sig i en bue rundt om byen på jorden og fortsætter op i bjergene. Den lignede en lille kinesisk mur.

Kotor verdensarv
Dele af bymuren i Kotor er UNESCO Verdensarv. Det tog os omkring tre kvarterer at nå toppen.

Regnvejr Kotor
Oppe på toppen lå en større borg, og vi blev belønnet med en fantastisk udsigt over bugten og bjergene. Det hele gik meget godt, indtil det begyndte at regne voldsomt.

Udsigt Kotor
Vi havde bevæget os lidt off-road væk fra stien og så lidt længere fremme en lille firkant, som lignede en cafe helt ude ved kanten af bjerget. Der søgte vi ly, mens uvejret blev værre og værre. Men udsigten var der ikke noget at klage over.

Katte Kotor
Igen var der katte, killinger, som åbenbart fandt det meget behageligt at tage en lur på min rygsæk.

Fra Kotor gik turen videre til Montenegros hovedstad Podgorica. Læs mere om den her.

Små overraskelser i Podgorica

Efter Kotor fortsatte vi med en enkelt dag i Podgorica, som er hovedstaden i Montenegro. Vi ville nok ikke have holdt et stop der, hvis vi selv havde rejst, men min venindes kæreste, som havde slået følgeskab med os i en lille uges tid, skulle rejse hjem derfra.

Jeg havde ikke de store forventninger til byen, men alligevel var der nogle små overraskelser, som bestemt er værd at se, hvis man kommer forbi byen. Vi mødte meget få mennesker i hovedstaden – både turister og lokalbefolkning søgte væk fra den varme hovedstad og ud til vandet om sommeren. Så vi havde god plads til at opleve byen.

Læs her om vores oplevelser i Podgorica:

Millenium Bridge
Et af Podgoricas største vartegn er broen Millenium Bridge, som går over floden Moraca.

Titograd
Indtil 1992 hed Podgorica Titograd efter Jugoslaviens leder Josip Broz Tito.

Podgorica
Vi ledte i lang tid efter denne gamle bro over Ribnica Floden, som skulle være helt idyllisk. Det var den bestemt også og hele området omkring. Sikke en ro væk fra storbyens larm og støj.

Tårn
Der var nogle få seværdigheder i Podgorica, blandt andet det her gamle osmanniske tårn.

Graffiti Podgorica
En af byens små overraskelser fandt vi ved et tilfælde, fordi vi ledte efter en boghandel. Under broerne og generelt mange steder var der en del graffiti, men her fandt vi en bro, hvor det faktisk så ret flot ud.

Efter Podgorica gik turen videre til badebyen Ulcinj. Se billeder fra byen her. 

Flot solnedgang i Ulcinj

Fra Podgorica tog vi et tog til Bar – det eneste tidspunkt, vi valgte tog frem for bus – fordi det skulle være en af de flotte togture i Europa. Turen går helt fra Beograd til Bar, men vi stod på en time før Bar i Podgorica.

Toget kørte gennem nogle naturparker, og der var en masse lokale med, som flygtede fra den varme storby ud til havet. Det larmede helt ekstremt meget, så det var umuligt at snakke sammen inde i toget uden at råbe meget højt til hinanden. Jeg syntes heller ikke, at togturen var så flot, som jeg havde hørt.

Fra Bar gik der en masse busser til badebyen Ulcinj, hvor vi ville holde et stop, inden vi bevægede os over grænsen til Albanien. Ulcinj bød på høj musik, mens vi hoppede i vandet. Om aftenen gik vi en tur i den gamle by og fik aftensmad med solnedgang over havet.

Se her et par billeder fra vores tur til Ulcinj:

Tog Bar
Jernbanenettet i det vestlige Balkan er ikke særligt godt blandt andet på grund af krigene i 1990’erne, så vi var kun med tog en enkelt gang. Her er noget af udsigten forsøgt indfanget.

Ulcinj bymur
Ligesom med Dubrovnik og Kotor havde Ulcinj en gammel bydel med en borgmur omkring. Vi havde kun en halv dag i byen, men vi nåede lige at gå en tur rundt langs muren, mens solen begyndte at gå ned.

Ulcinj solnedgang
Vi spiste aftensmad, mens solen dykkede ned over vandet. En af mange smukke solnedgange, vi var så heldige at fange.

Fra Ulcinj gik turen videre til Shkoder i Albanien. Læs om vores oplevelser her. 

Flotte og populære Dubrovnik

Fra Mostar tog vi en tur  til Dubrovnik i det aller sydligste af Kroatien.

Dubrovnik er en meget populær turistby, og den mest turistede by vi var i. En del af turisterne kommer for at opleve Dubrovniks gamle bydel, hvor dele af tv-serien Game of Thrones er blevet optaget.

Læs her om vores oplevelser i Dubrovnik:

Køretur Dubrovnik
Køreturen til Dubrovnik i bus var igen rigtig smuk, og vi kørte over nogle smukke broer for at komme ned til byen.

Dubrovnik
Noget af det første vi gjorde, var at gå en tur ned til den gamle bydel. Her var ufatteligt mange turister.

Dubrovnik priser
Inden for borgmurene gik vi en tur rundt i de små gader. Her var mange hyggelige butikker og cafeer. Men priserne var en del højere end ï de byer, vi havde været i tidligere.

Lokrum
For at slippe lidt væk fra de mange turister inden for borgmurene, tog vi en båd over til øen Lokrum, som lå et kvarters sejlads væk. Øen er beskyttet som et naturreservat.

Ingen rygning
Der var ufatteligt varmt og tørt ude på øen, og derfor fik vi os en svømmetur fra klipperne i Adriaterhavet. På grund af varmen måtte man ikke ryge på øen.

Lokrum borg
På toppen af øen, som vi slæbte os op af i den varmeste middagshede (det kan bestemt ikke anbefales), var der en borg med en rigtig flot udsigt over byen og bjergene.

Lokrum dyreliv
Der var et rigt dyreliv på øen med blandt andet fritgående påfugle med en masse unger. Der var også vilde kaniner.

Udsigt Dubrovnik
Vi skulle bestemt ikke gå glip af en god udsigt, så vi kæmpede os op ad et bjerg med udsigt over byen. Det var en del hårdere at gå derop, end jeg havde troet. Jeg tror, det tog halvanden time på en løs, stejl stenvej. Men udsigten var fantastisk over den gamle bydel og øen Lokrum i baggrunden.

kabelbane
Ja, vi kunne have taget en kabelbane derop, men vi er jo unge og friske, ikk? 😉

Solnedgang
Vi nåede heldigvis op på toppen, så vi kunne nyde den flotte solnedgang.

Dubrovnik
Ja, det er denne vej, jeg taler om. Bliver helt forpustet og opvarmet af blot at kigge på den igen.

DUbrovnik verdensarv
Endnu en dag og godt udhvilet efter den hårde vandretur dagen før, skulle vi opleve mere af Dubrovniks gamle bydel. At vi overhovedet kan opleve den skyldes, at UNESCO (byen er nemlig verdensarv) har genopbygget byen. Den blev skudt i stykker under krigen i 1991. Her ses et kort over ødelæggelserne. Over 60 procent af bygningerne blev ødelagt.

Udstilling Balkan-ruten
Vi var også på et War Photo-Museum med billeder fra Ex-Jugoslavien. Der var også billeder fra Balkan-ruten, hvor folk fra blandt Syrien flygter op gennem Europa gennem Balkan-landene fra Tyrkiet. Det var en meget stærk udstilling, fordi det foregår lige nu. Det andet vi havde set var jo cirka 20 år gammel. Det er lidt mærkelig at tænke på, hvordan vi kommer til at se på de mange flygtninge, der netop nu rejser gennem Europa, om 20 år.

Bymur Dubrovnik
Dette billede og de næste tre er fra vores gåtur rundt på Dubrovniks store bymur. En super flot tur, som man helt sikkert skal tage på, hvis man tager til Dubrovnik. Selvom den dog er lidt pebret med en pris på 120 kroner.

IMG_2309 IMG_2310 IMG_2448

Efter Dubrovnik gik turen videre til Kotor i Montenegro. Læs om vores oplevelser her. 

Sarajevo har det hele

Efter Beograd gik turen til Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina. Jeg var ret vild med byen, fordi den havde det hele. Masser af historie at høre om og kigge på, kulturer mødtes og fordi det ligger omkranset af bjerge, er der en flot udsigt over byen. Byen er oplagt til en studietur eller en lidt anderledes storbyferie med masser af oplevelser.

Læs mere om byen her. 

Læs her om vores oplevelser i Sarajevo:

Grænsekontrol Beograd
På grænsen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina, og alle de andre gange vi krydsede en grænse, skulle vores pas tjekkes. Det kunne godt tage over en time, hvor vi skulle vente i en bagende varm bus. Det fik mig virkelig til at værdsætte de åbne grænser i EU.

Guidet tur i Sarajevo
I Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Hercegovina, tog vi endnu engang på en “Free Walking Tour”. Guiden var fantastisk. Hun fortalte blandt andet om sine oplevelser med at være barn under den serbiske belejring af Sarajevo fra 1992-1995. De var vant til at løbe rundt for at undgå kugler og granater, og det var småt med alting, fordi det eneste de kunne få ind i byen var nogle madrationer fra FN. Det lød helt umenneskeligt. Men hun virkede meget positiv og fortalte, hvordan det virkelig havde fået hende til at værdsætte livet bagefter. Hun overlevede jo, som hun sagde 🙂

Vnter-OL 1984
I 1984 var Sarajevo vært for Vinter-OL. I den forbindelse ville byen bygge nye moderne bygninger, blandt andet denne farverige en. Indbyggerne hader den, fortalte guiden. Læg i øvrigt mærke til reklamerne for Kodak og Fujifilm i bunden af billedet. Flere steder kunne man i butikker få fremkaldt sine filmruller og taget nogle fotokopier, hvis man ikke selv havde en printer. Den slags butikker er forlængst lukket i Danmark.

Latinerbroen i Sarajevo
Denne bro, Latinerbroen, var vidne til en begivenhed, som endte med Første Verdenskrig. Her skød Princip i 1914 den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans kone. Det satte en kædereaktion i gang.

Museum
Til venstre for broen er et lille museum med beretning om attentatet. På siden af bygning kan man se en plade, hvorpå der står, at det var lige præcis fra dette sted, at de dødelige skud blev affyret.

Gravsteder Sarajevo
Rundt i byen findes en del gravpladser. Da vi gik en tur rundt og kiggede på gravstene, kunne vi se, at en del af dem, ikke overraskende, er døde i perioden 1992-1995 under belejringen af byen.

Massakren i Srebrenica
En anden forfærdelig del af Balkan-krigenes historie er folkemordet i Srebrenica. Juli 1995 blev anslået 8000 bosniske muslimske mænd og drenge myrdet i byen Srebrenica af den bosnisk-serbiske hær. Ligene blev smidt i massegrave, som man stadig i dag forsøger at finde alle af, og man forsøger stadig at identificere ligene, så familierne kan få ro. Det hele kunne vi læse om på en udstilling. Det var en meget stærk oplevelse. Jeg havde ikke hørt om det før. Men da jeg snakkede med mine forældre om det efterfølgende, vidste de præcis, hvad jeg snakkede om.

Sarajevo-roser
Mange steder i gaderne i Sarajevo kunne vi se de såkaldte Sarajevo-roser. De er lavet som mindesmærke de steder, hvor indbyggere er blevet dræbt af granater under belejringen.

Bazar i Sarajevo
Sarajevo er en god blanding af forskellige kulturer. Det skyldes de forskellige herredømmer, som byen har været under. Den osmanniske påvirkning kan ses i den gamle bydels bazar.

Udsigt Sarajevo
Sarajevo ligger med bjerge omkring, så vi bevægede os op, så vi kunne nyde den flotte udsigt over byen.

Tunnel of Hope
Under belejringen af Sarajevo lykkedes det indbyggerne at bygge en tunnel “Tunnel of Hope”, hvor de kunne få mad og våben ind til byen og mennesker kunne flygte ud. Vi bestemte os for at bestille en guidet tur derud, så vi kunne få en god historisk beskrivelse af stedet.

Guide Sarajevo
Vi havde en rigtig god guide, som også gerne kom med sine egne anekdoter. Han flygtede selv ud af tunnelen under belejringen.

Tunnel Sarajevo
Det meste af tunnelen blev ødelagt efter belejringen, fordi den gav problemer for den nærliggende lufthavn, hvor asfalten faldt ned. Men et lille stykke var tilbage, som vi kunne gå en tur igennem.

Museum Sarajevo
Vi tog også på et museum om belejringen. Museet havde problemer med at få penge til udstillingen, fordi modsatrettede interesser ikke er interesserede i at få fortalt historien om belejringen. Selvom der stod, at udstillingen forsøgte at være neutral, så var den det langfra, men det var spændende at se billeder fra tiden under belejringen. Der var også en udstilling med, hvordan folk levede af det, de havde.

Bombning af Sarajevo
På museet var der også en spændende udstilling med billeder fra lige efter belejringen i 1995, hvor store dele af byen var bombet. Igen i 2011 var der taget nye billeder af de samme steder, hvor man kunne se den store forskel.

Granathuller i Sarajevo
De fleste bygninger i Sarajevo er blevet renoveret, så tegnene fra belejringen er væk. Men på en del bygninger kan man stadig i dag se granathuller i den grå beton.

Efter Sarajevo gik turen videre til Mostar. Læs om vores oplevelser her.

 

Den gamle bro i Mostar

Fra Sarajevo gik turen videre med bus til Mostar. Vi havde dog et ufrivilligt stop på vejen, fordi bussen brød sammen (det blev ikke sidste gang, det skete). Men de fik heldigvis gang i den igen efter en halvanden times tid.

Mostar er heller ikke gået uden om Balkan-krigene, og byen blev bombet i 1993. Læs mere om Mostar her. 

Læs her om vores oplevelser i Mostar:

Flot udsigt
Vejen fra Sarajevo til Mostar var utrolig flot og svær at indfange i en bus med 100 km/t.

Stari Most
Mostars største turistattraktionen er broen Stari Most. Broen blev bombet og ødelagt under krigen i 1993, men er senere blevet genopbygget efter de gamle bygningsmetoder.

Turister Mostar
Mostar tiltrak en del turister, som kunne kigge på de mange små butikker omkring broen og den gamle by.

Stari Most udsigt
Smuk udsigt fra Stari Most. Frygtløse unge mænd samlede penge ind og sprang ud fra broen.

Mostar krig
Meget af Mostar blev bombet under krigen, men den mest turistede bymidte er helt restaureret. Vi bevægede os lidt op af de mange sidegader, hvor vi kunne se en del faldefærdige bygninger. Jeg læste et sted, at de venter med at restaurere mange af de gamle bygninger til, de kan gøre det ordentligt. Det er måske en meget god ide.

Bro Mostar
Området omkring Stari Most og den gamle bydel er rigtig smuk. Der er blandt andet flere små broer og vand, der løber gennem.

Vand Mostar
Er man ikke alt for kuldskær, kan man tage en svømmetur i vandet med udsigt til Stari Most. Vandet kommer fra bjergene omkring, og det var pissekoldt.

Karadoz Bey Moske
Karadoz Bey Moskeen var vi en tur indeni. Vi fik også lov til at tage en tur op i minareten, hvor vi kunne se udsigten ud over en del af Mostar. Godt nok er jeg normalt ikke højdeskræk, men med 30 cm at stå på og et hegn, der var under en meter, fik jeg lidt hjertebanken.

Kirkeforskrifter
Der var en del forskellige foreskrivelser, som skulle overholdes, når vi skulle ind i moskeer, katolske og ortodokse kirker. I moskeer skulle skoene af, men ellers var det ikke nemt at finde ud af en fællesnævner. Nogle steder skulle håret tildækkes, andre steder skuldrene eller benene. Men der var jo ikke andet for end at spørge.

Efter Mostar gik turen til turistbyen Dubrovnik. Læs om vores oplevelser her. 

Europas yngste hovedstad Pristina

Fra Nis i Serbien gik turen videre over grænsen til Kosovo til hovedstaden Pristina. Kosovo erklærede sig selv for selvstændig i 2008. Det har flere lande anerkendt, blandt andet Danmark. Men Serbien nægter fortsat at anerkende Kosovo, som det mener hører til Serbien. Det var netop derfor, vi skulle være opmærksom på rejse frem og tilbage over grænsen mellem Kosovo og Serbien.

Der har været en del krig mellem Serbien og Kosovo, som blandt andet resulterede i, at NATO bombede Serbiens hovedstad Beograd i 1999. Læs mere om det her.

Det er primært kosovoalbanere, der bor i Kosovo, så der bliver snakket albansk, fik vi forklaret. Men det skulle være et mere slang-agtigt albansk, end det der bliver talt i Albanien. Jeg har stadig svært ved at forstå konflikten mellem Serbien og Kosovo, som er en af de konflikter, der fortsat ulmer i området. Derfor er der blandt andet danske soldater udstationeret der for at holde øje med landet. Vi oplevede dog ikke andet end en hovedstad som enhver anden.

Læs om vores oplevelser i Pristina her:

Newborn
Pristinas kendte vartegn “Newborn”, som hvert år får en makeover og skifter design.

Kosovo statue
Kosovos flag med landet på og en statue af Kosovos første præsident Ibrahim Rugova.

Museum Pristina
Vi har også på det lokale etnografiske museum, lidt ala Den Gamle By eller Hjerl Hede, med albansk historie. Det var meget spændende at se, men her var der ret mange skilte, så det ville have taget lang tid at læse det hele.

Bibliotek Pristina
Pristinas Nationale Bibliotek, der er blevet kåret til verdens grimmeste bygning. Det forstår man nu godt.

Moder Teresa Pristina
Vi fik også kigget på Moder Teresa Katedralen, som de er i gang med at bygge. Vi læste et sted, at de manglede ret mange millioner for at bygge den færdig.

Udsigt Pristina
Vi tog en tur op i kirketårnet med elevator, så vi kunne nye udsigter over byen. vi havde slået følgeskab med de to danske gutter her, som også var på rundrejse.

Pristina kirke
Udsigten over Pristina fra tårnet på Moder Teresa Katedralen. Til højre er det nationale bibliotek og bagved endnu en kirke, der er ved at blive opført.

Kirke
Indefra var Moder Teresa Katedralen enorm og meget spektakulær med kæmpe mosaikvinduer.

Germia Park
I udkanten af byen ligger Germia Park, som vi tog en bus hen til. Der var blandt andet en kæmpe pool og en masse skov med vandrestier.

Gågade Pristina
Resten af eftermiddagen brugte vi, ligesom så mange gange før, på en af cafeerne i gågaden med italiensk kugleis. Børnene var helt vilde med dette springvand, og de var fuldstændigt ligeglad med, at de blev gennemblødte.

Efter Pristina gik turen til Novi Pazar i Serbien. Læs om det her. 

 

Begyndelse og slutning i Beograd

Det hele begyndte og sluttede i Beograd, hovedstaden i Serbien. Vi havde overvejet at flyve til Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men flybilletterne var en del dyrere dertil. Et gæt er, at der er rift om billetterne til hovedstaden, fordi der bor en stor del dansk-bosnier i Danmark, som tager tilbage til landet på sommerferie for at besøge familie. På grund af krigene i 1990’erne flygtede mange ud af landet til blandt andet Danmark.

På vores tur mellem Sarajevo og Mostar mødte vi faktisk en dansk-bosnisk familie, som netop var på sådan en tur rundt til deres bosniske familie. Det var lidt sjovt og tankevækkende at snakke med moren, som flygtede under belejringen af Sarajevo fra 1992-1995.

Beograd er som storbyer er flest – masser af biler, larm og mennesker. Der var en fin gågade og hyggelige parker, og generelt var der en god stemning i byen. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til alle de grå bygninger fra kommunisttiden, men de er jo også en del af fortællingen om Beograds historie. Læs mere om den her.

Her kommer fotos med fortælling fra oplevelserne i Beograd:

Kalemegdan borgen Beograd
Noget af det første, vi besøgte i Beograd, var borgen Kalemegdan. Der var en flot udsigt derfra, hvor floderne Sava og Donau mødes nedenfor. Borgen er blevet belejret og beskudt utallige gange gennem dens historie.

Sankt Save-kirken i Beograd
Et anden must-see i Beograd er Sankt Sava-kirken. Det er den største ortodokse kirke i verden. Den er endnu ikke helt bygget færdig indenfor. Men det var i sandhed et imponerende syn med al den skinnende hvide marmor, som den er beklædt med.

Free Walking Tour i Beograd
For at få mest mulig ud af byerne valgte vi, hvor det var muligt, at tage på en såkaldt “Free Walking Tour”, hvor vi blot skulle give de lokale guider drikkepenge. Det var en super god måde at lære byen bedre at kende på og få en masse historie og personlige beretninger med. I Beograd var turene dog meget organiserede med uddannede guider, hvilket jo plejer at være godt nok, men det gjorde, at beretningerne ikke var så personlige, som jeg ellers er mest fan af.

OL i Beograd
OL 2016 var lige på trapperne, da vi sluttede i Beograd efter fem uger. I Serbien heppede de på deres sportstalenter i gadebilledet.

Det serbiske parlament i Beograd
Vores guidede tur gik også forbi det serbiske Parlament. Guiden fortalte, at de mange bannere foran parlamentet blandt andet handlede om alle de mennesker, der havde mistet livet på grund af de beslutninger, der var blevet truffet her.

IMG_6824
Sankt Markus Kirke er en ortodoks kirke og var meget smukt indvendig. I forgrunden ses reklamer for det serbiske ølmærke Lav.

Mindesmærke for NATO-bombningerne i Beograd i 1999
I 1999 bombede NATO flere bygninger i Beograd på grund af de serbiske handlinger mod befolkningen i Kosovo. Langt de fleste bygninger er bygget op igen. Denne bygning, en gammel radio- og tv-station, har de ladet stå for at mindes bombningerne. Vores serbiske guide sagde, at den serbiske befolkning følte, at bombningerne  var dybt uretfærdige. For ligesom med alt andet krig var der mange civile, der blev dræbt.

Mindesmærke for børnene der blev dræbt i 1999
Endnu et mindesmærke for ofrene for bombningerne af Beograd i 1999. Her er det børnene, der er rejst en statue for.

Nikola Tesla Museet i Beograd
Vores guidede tur sluttede ved Nikola Tesla Museet (ham med vekselstrømmen), som vores guide var slemt begejstret for. Vi nåede dog ikke derind.

Efter Beograd gik turen til Sarajevo. Læs her om vores oplevelser. 

Lokal rundtur i Nis

Fra Skopje i Makedonien ville vi gerne have taget direkte videre til Pristina, hovedstaden i Kosovo. Men da Serbien ikke anerkender Kosovo, kunne vi ikke tage fra Pristina ind i Serbien, da Serbien anser det for illegalt. Derfor tog vi en omtur til Nis i Serbien, inden turen gik til Pristina. Det var nemlig i orden at tage fra Serbien ind i Kosovo og så tilbage til Serbien igen.

I Nis havde vi mulighed for at mødes med en lokal gennem “Nis Greeters”. Vi snakkede en del med hende om at være ung i Serbien. Vi har snakket med en del unge mennesker på vores tur, og der viser sig nogle fællesnævnere. De klager alle over de utroligt lave lønninger, de store problemer med korruption og så har mange af dem en udlængsel. De ønsker at komme væk fra landet, så de kan tjene mere og skabe sig et bedre liv.

Vi nåede også at se et par af de lokale seværdigheder i Nis:

Nis Fortress
Vi gik en tur rundt i området omkring Nis Fortress. Der var cafeer og årlige festivaller.

Skull Tower
Cele Kula eller Skull Tower er et tårn lavet af kranierne på 925 serbere, som gjorde oprør mod osmannerne i 1809. Der er nu bygget en kirke omkring tårnet for at ære serberne.

Medijana Nis
Medijana i Nis er et område, hvor der er blevet udgravet en tidligere romersk bebyggelse. Området var ret stort, og mange af de smukke gulvmosaikker var bevaret. Et hold arkæologer var i gang derude. Desværre var der ikke meget information på engelsk. Det kunne ellers have været spændende at lære mere om det.

Koncentrationslejr Nis
Vi var også forbi Red Cross Nazi Concentration Camp i Nis. Herfra lykkedes det en gruppe fanger, som nogle af de første, at flygte fra en koncentrationslejr. Her var der desværre heller ikke meget information om stedet. Navnet kommer fra navnet på en togstation ved siden af.

Læs her om Pristina i Kosovo, som vi tog til efter Nis.