Kategoriarkiv: Montenegro

Dubrovniks lillebror Kotor

Efter Dubrovnik i Kroatien fortsatte vi til Kotor i Montenegro. Også en skøn by som på mange måder mindede om Dubrovnik med en bymur og gammel bykerne inden for den. Det var også lækkert med fjorden, som vi var et smut nede at bade i. Desværre havde vi gråvejr og regn de tre dage, vi var der. Og så var den en del billigere end Dubrovnik.

Så vidt jeg husker havde Lonely Planet skrevet, at byen var et must-see i år, hvilket havde trukket en del flere turister til i år i forhold til sidste, fik vi fortalt af nogle lokale. Byen har et stort potentiale for turisme, så der vil helt sikkert komme flere til de kommende år.

Læs og se her vores oplevelser fra Kotor:

Kotor
Den første dag vi kom til Kotor var vejret fint med blå himmel. Det blev desværre ikke ved. Men vi fik gået en god tur langs havnen og gennem den gamle by.
Grimme fisk
I den gamle by var der masser af butikker, som turisterne kunne kigge i. Her fandt vi blandt andet de her fyre. Jeg vil ikke kalde dem grimme – det er nu et meget stærkt ord – så lad os sige særprægede i stedet 😉
Katte Kotor
Kotor er kattenes by. De var overalt. De havde endda et kattemuseum, som vi dog ikke nåede ind på.
Kotor bymur
Endnu engang arbejdede vi os opad til en smuk udsigt. Det var dog langtfra så langt, hårdt og varmt som i Dubrovnik. Bymuren i Kotor bevæger sig i en bue rundt om byen på jorden og fortsætter op i bjergene. Den lignede en lille kinesisk mur.
Kotor verdensarv
Dele af bymuren i Kotor er UNESCO Verdensarv. Det tog os omkring tre kvarterer at nå toppen.
Regnvejr Kotor
Oppe på toppen lå en større borg, og vi blev belønnet med en fantastisk udsigt over bugten og bjergene. Det hele gik meget godt, indtil det begyndte at regne voldsomt.
Udsigt Kotor
Vi havde bevæget os lidt off-road væk fra stien og så lidt længere fremme en lille firkant, som lignede en cafe helt ude ved kanten af bjerget. Der søgte vi ly, mens uvejret blev værre og værre. Men udsigten var der ikke noget at klage over.
Katte Kotor
Igen var der katte, killinger, som åbenbart fandt det meget behageligt at tage en lur på min rygsæk.

Fra Kotor gik turen videre til Montenegros hovedstad Podgorica. Læs mere om den her.

Små overraskelser i Podgorica

Efter Kotor fortsatte vi med en enkelt dag i Podgorica, som er hovedstaden i Montenegro. Vi ville nok ikke have holdt et stop der, hvis vi selv havde rejst, men min venindes kæreste, som havde slået følgeskab med os i en lille uges tid, skulle rejse hjem derfra.

Jeg havde ikke de store forventninger til byen, men alligevel var der nogle små overraskelser, som bestemt er værd at se, hvis man kommer forbi byen. Vi mødte meget få mennesker i hovedstaden – både turister og lokalbefolkning søgte væk fra den varme hovedstad og ud til vandet om sommeren. Så vi havde god plads til at opleve byen.

Læs her om vores oplevelser i Podgorica:

Millenium Bridge
Et af Podgoricas største vartegn er broen Millenium Bridge, som går over floden Moraca.
Titograd
Indtil 1992 hed Podgorica Titograd efter Jugoslaviens leder Josip Broz Tito.
Podgorica
Vi ledte i lang tid efter denne gamle bro over Ribnica Floden, som skulle være helt idyllisk. Det var den bestemt også og hele området omkring. Sikke en ro væk fra storbyens larm og støj.
Tårn
Der var nogle få seværdigheder i Podgorica, blandt andet det her gamle osmanniske tårn.
Graffiti Podgorica
En af byens små overraskelser fandt vi ved et tilfælde, fordi vi ledte efter en boghandel. Under broerne og generelt mange steder var der en del graffiti, men her fandt vi en bro, hvor det faktisk så ret flot ud.

Efter Podgorica gik turen videre til badebyen Ulcinj. Se billeder fra byen her. 

Flot solnedgang i Ulcinj

Fra Podgorica tog vi et tog til Bar – det eneste tidspunkt, vi valgte tog frem for bus – fordi det skulle være en af de flotte togture i Europa. Turen går helt fra Beograd til Bar, men vi stod på en time før Bar i Podgorica.

Toget kørte gennem nogle naturparker, og der var en masse lokale med, som flygtede fra den varme storby ud til havet. Det larmede helt ekstremt meget, så det var umuligt at snakke sammen inde i toget uden at råbe meget højt til hinanden. Jeg syntes heller ikke, at togturen var så flot, som jeg havde hørt.

Fra Bar gik der en masse busser til badebyen Ulcinj, hvor vi ville holde et stop, inden vi bevægede os over grænsen til Albanien. Ulcinj bød på høj musik, mens vi hoppede i vandet. Om aftenen gik vi en tur i den gamle by og fik aftensmad med solnedgang over havet.

Se her et par billeder fra vores tur til Ulcinj:

Tog Bar
Jernbanenettet i det vestlige Balkan er ikke særligt godt blandt andet på grund af krigene i 1990’erne, så vi var kun med tog en enkelt gang. Her er noget af udsigten forsøgt indfanget.
Ulcinj bymur
Ligesom med Dubrovnik og Kotor havde Ulcinj en gammel bydel med en borgmur omkring. Vi havde kun en halv dag i byen, men vi nåede lige at gå en tur rundt langs muren, mens solen begyndte at gå ned.
Ulcinj solnedgang
Vi spiste aftensmad, mens solen dykkede ned over vandet. En af mange smukke solnedgange, vi var så heldige at fange.

Fra Ulcinj gik turen videre til Shkoder i Albanien. Læs om vores oplevelser her.