Kategoriarkiv: Uncategorized

Kostpyramiden gælder også på de sociale medier

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan du kan ”spise” efter kostpyramiden på sociale medier.

Måske kan du huske plakaten med kostpyramiden, der hang i hjemkundskabslokalet i folkeskolen. Den med et billede af kartofler, brød og mælk i bunden, fordi du skulle spise mest af det, og med frugt og grønt i midten og kød i toppen. Sådan kan du også betragte dit ”indtag” af sociale medier.

”Spis” mest fra bunden

Jeg stødte på kostpyramiden for sociale medier i et indlæg af Trine-Maria Kristensen på POV International . Helt simpelt er den bygget op efter den klassiske kostpyramide med det, du skal bruge mest tid på, i bunden, og det, du skal bruge mindst tid på, i toppen.

Ifølge Trine-Maria Kristensen skal du bruge mest tid på at skrive private beskeder til dine venner, altså det der svarer til et gammeldags brev. Desuden skal du forsøge at kommentere mere, end du liker.

I samme omgang skal du bruge din tid på at chatte personligt sammen med dine venner. Øverst ligger den åbne Facebook-debat. Altså der, hvor du kommenterer på opslag, fra folk, du ikke kender.

Pointen er altså, at du skal bruge mere tid på dine venner på Facebook og mindre tid på debat med folk, du ikke kender. Det skulle, ifølge forskning som Trine-Maria Kristensen refererer til, hjælpe os med at styrke vores psykiske velbefindende og mindske depression.

Er sociale medier dårlige for os?     

Det virker til, at vi har brug for en kostpyramide til at hjælpe os med at få det gode liv på sociale medier. Jeg støder ofte på artikler og undersøgelser, der fortæller, at sociale medier er skadelige for os på den ene eller anden måde.

En søgning på Google viser overskrifter, som handler om, at vi bliver afhængige af sociale medier, at de stjæler vores nærvær med dem, vi er sammen med, at de gør os ensomme, at de gør os i dårligt humør, at de giver os lavt selvværd, og jeg kunne blive ved.

Jeg kan godt forstå, at forskning og eksperter kan komme frem til de konklusioner. Men måske er det på tide, at vi også får øjnene op for de positive sider af sociale medier.

For mig er sociale medier perfekte til at holde venskaber ved lige med folk, jeg ikke ses med til dagligt. Jeg kan følge med i, hvad der sker i mine venners liv, når de slår opslag op om, at de er blevet gift eller skal have barn. Eller blot mindre opdateringer om, at de har nydt en god dag i solen. Hvis jeg ønsker at høre mere om, hvordan de har det, er jeg kun et klik fra at skrive en besked til dem.

Fokus på det positive

Alle de ovenstående dårlige egenskaber ved sociale medier kan opvejes, hvis du ønsker det. Hvis du vil undgå, at sociale medier stjæler dit nærvær, kan du bestemme dig for, at du sætter mobilen på lydløs og lægger den i tasken, når du er sammen med andre.

Hvis de gør dig i dårligt humør og giver dig dårligt selvværd, så hold op med at følge de personer, som får dig til at føle sådan.

Hvis du vil undgå, at de får dig til at føle dig ensom, så kontakt personer, som du gerne vil snakke med, oftere. Du kan måske endda aftale med personen over sociale medier, at I kan mødes til en kop kaffe. På den måde kan sociale medier i stedet få os til at finde sammen.

Sociale medier er det, vi selv gør dem til

Jeg kan komme med et eksempel fra mit eget liv. For et par år siden var jeg blevet lidt bidt af at spille Pokémon Go, hvor jeg gik rundt i Aarhus og jagtede pokémons på mobilen. Her gik jeg som regel bare for mig selv.

Men da jeg har meldt mig ind i en gruppe på Facebook for pokémonjægere i Aarhus, valgte jeg at spørge medlemmerne, om nogle ville med på en tur en aften. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik nogle nye venner.         

Det blev en lang historie for at sige noget kort. Sociale medier er, hvad vi selv gør dem til. Om de er gode eller dårlige for os afhænger af, hvilke briller vi ser på dem med.

Vælger vi at fokusere på de dårlige ting, vil de fylde mest. Hvis vi i stedet begynder at fokusere på de muligheder, sociale medier har for at vi kan finde sammen med folk med samme interesse, og vi kan holde gamle venskaber ved lige, begynder sociale medier pludselig at bidrage til det gode liv i stedet for at tage fra det.

Kostpyramide som inspiration

Siden jeg læste om kostpyramiden har jeg forsøgt at leve efter ”kostrådene”. Altså at bruge mere tid på at skrive med mine rigtige venner, finde nye venner og bruge mindre tid på at indgå i diskussioner.

Ikke, at der ikke skal være plads til gode diskussioner på sociale medier, for det skal der helt bestemt. Det kan også være, at det faktisk er gennem en god diskussion, at du får din energi. Dan din egen kostpyramide på sociale medier, som passer til, hvad der giver dig et godt liv.  

Pointen er, at sociale medier har et stort potentiale for, at vi kan holde forbindelsen til vores venner, møde nye venner og pleje vores interesser. Ifølge kostpyramiden er det en god idé at bruge mest af sin tid på de personer, som virkelig betyder noget for dig. Så det er et godt sted at begynde.  

Tre handlemuligheder

Brug fem minutter på at tænke over, hvad du primært bruger sociale medier til nu, og hvad du i virkeligheden ønsker at bruge sociale medier til.

Skriv en gang om ugen en meningsfuld besked på Facebook til en person, du holder af, men du ikke har skrevet med i noget tid. 

Forsøg fremover at være mere bevidst om din brug af og din tid på sociale medier, så du på den måde bruger sociale medier på den måde, du selv ønsker.  

Husk sikkerheden på sociale medier

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde. Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier.

I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan du kan forbedre din sikkerhed på sociale medier.

Optimér din sikkerhed på sociale medier

Måske har du oplevet, at en ven eller veninde har fået deres konto på sociale medier hacket, eller du har måske selv oplevet det?

En stor del af at have det gode liv på sociale medier handler om, at din sikkerhed er optimeret. På den måde er der større sandsynlighed for, at du undgår, at der kommer ubudne gæster og overtager din konto.

Trin 1: Din adgangskode

En af de vigtigste ting, du skal have styr på, er din adgangskode. Sørg for, at du har forskellige adgangskode til alle dine konti online. Både mail, netbank og sociale medier.

Det kan være svært at huske de mange forskellige koder, men forsøg alligevel, bl.a. ved at lave en eller anden form for regel i koderne. Bland også meget gerne både store og små bogstaver og tal. Husk at ændre dem ofte. Nogle bruger også forskellige apps til at huske deres koder.

Trin 2: Totrinsgodkendelse

En anden ting, du kan gøre, både som en sikkerhed før, og hvis du er så uheldig, at din konto bliver hacket, er at aktivere en totrinsgodkendelse.

Det betyder, at når du eller en anden logger på din konto fra en anden computer, end du plejer, skal du skrive en ekstra kode, som bliver sendt til din mobil. Derfor skal en eventuel hacker også have fat i din mobil, hvis personen skal ind på din konto. Så bliver det straks lidt sværere.

Trin 3: Få styr på, hvem der kan kigge med 

Det sidste trin handler ikke direkte om hacking, men det handler om, hvem der kan se, hvad du skriver på sociale medier. Har du styr på, hvad der kan ses offentligt, og hvad der kun kan ses af dine venner på din Facebook-profil? Heldigvis kan du hurtigt og nemt tjekke, hvad der kan ses offentligt.

Sådan gør du: Hvis du går ind på din profilside på Facebook, kan du klikke på tre prikker. Her skal du trykke på ”Vis som…”. Du kan nu se din profil f.eks. tidslinje, ”Om”, ”Venner” og ”Billeder”, som alle og enhver ser den, hvis de klikker ind på den.

Hvis du ikke ønsker, at alle kan se det, som du nu ser, skal du ændre dine indstillinger. Det skal du gøre under hver indstilling. Klik f.eks. på ”Om” og vælg, hvem der kan se dit telefonnummer, hvis du har tilføjet det. Hver gang du slår et opslag op på din tidslinje, kan du vælge, om det skal være offentligt eller kun for dine venner. Det gør du til venstre for knappen ”Slå op”.

På andre sociale medier som f.eks. Instagram, kan du se, hvad andre kan se offentligt ved eksempelvis at logge ud og søge efter din konto på Google og gå ind på den uden at logge ind.

Er du interesseret i at blive klogere på din sikkerhed på sociale medier, kan jeg anbefale dig at se serien ”Mit liv er stjålet” på DR3.

Tre handlemuligheder

Gå ind på Facebook eller en af dine andre profiler på sociale medier, og dan dig et overblik over, hvad der kan ses af alle og enhver offentligt.      

Kig indstillingerne igennem på dine profiler på sociale medier og ændre det, så du deler det, du selv ønsker at dele med offentligheden.

Ændre din adgangskode og slå totrinsgodkendelse til på dine profiler på sociale medier. 

Ryd op i dit liv på sociale medier

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan du kan rydde op i dit liv på sociale medier ved at sortere i, hvem du ønsker at følge.

Lug ud i haven kaldet sociale medier

Sociale medier er lidt ligesom en have. Hvis man lader den passe sig selv og ikke holder øje med den, vil den til sidst vokse så meget til, at man ikke kan se blomsterne for bare ukrudt. Det samme sker med sociale medier.

Du har sikkert oplevet, at du har scrollet ned gennem dit feed og tænkt, at der er meget lidt deri, der er relevant for dig. Det er måske en masse ukrudt af annoncer, som slet ikke passer til dig, babybilleder af en eller anden baby, som du ikke kender og en statusopdatering fra en ven fra folkeskolen, som du ikke har snakket med i flere år.

Heldigvis er det som med en have muligt at luge ud i ukrudtet, så du kan se blomsterne igen. Altså få de opdateringer fra de venner, som de rent faktisk gerne vil have opdateringer fra og få opdateringer fra de sider og grupper, som du gerne vil følge.

Her kommer fire trin til at gøre dit Facebook-feed ukrudtfri (samme fremgangsmåde kan stort set også bruges på andre sociale medier):

Trin 1: Annoncer

Begynd med at scrolle ned gennem dit feed og kig efter annoncer. Du kan genkende dem ved, at der står ”Sponsoreret” lige under sidenavnet i toppen af opslaget. Klik herefter på den lille, grå pil øverst i højre hjørne. Hvis du ikke bryder dig om opslaget, tryk på ”Skjul annonce”.

Kan du lide opslaget, kan du vælge at gøre ingenting eller klikke på “Slå notifikationer til for dette opslag”. Du kan ikke undgå annoncer, men på denne måde kan du i hvert fald få luget ud i de mest irrelevante for dig.

Trin 2: Lug ud i venner, grupper og sider

Så skal vi gøre noget ved babybillederne. Kig igen på dit feed. Når du kommer til en person, du ikke ønsker at se opslag fra, kan du vælge at gøre flere ting. Du kan igen klikke på den grå pil i øverste højre hjørne af opslaget og vælge ”Følg ikke længere (navn)”.

På den måde forbliver du venner med personen men ser ikke opslag fra ham eller hende. Det samme gælder for sider og grupper. Du kan selvfølgelig også vælge helt at fjerne personen fra din venneliste på Facebook, eller stoppe med at følge en side eller være medlem af en gruppe.

Det kan også være, at der er nogle sider, som du meget gerne vil følge og have besked fra, hver gang der bliver slået noget nyt op.

Hvis det er en gruppe, kan du ændre indstillingerne ved at gå ind på gruppen. Vælg de tre prikker øverst og tryk på ”Notifikationer” og vælg mellem ”Alle opslag”, ”Højdepunkter” eller ”Venners opslag”.

Er det en side skal du gå ind på siden og ved siden af Synes godt om-knappen, skal du trykke på ”Følger”-knappen. Her kan du redigere, så du får notifikationer, når der bliver slået noget nyt op.  

Trin 3: Stjernemarkér de bedste venner

Det kan også være, at du har en gruppe af venner, du gerne vil have besked, hver gang de slår noget nyt op. Det kan du gøre ved at ”stjernemarkere” dem.

Det gør du ved at gå ind personens profil. På mobilversionen skal du trykke på personikonet ved siden af beskedknappen og vælge “Se først”.

Trin 4: Like, del og kommentér ting fra dem, du gerne vil se mere fra

Facebooks algoritme gør, at du ser mere fra dem, du interagerer med. Så like, del og kommentér mere på opslag fra de venner, som du gerne vil se mere fra.  

Plant nye blomster i dit Facebook-feed

Du har nu fået luget ud i ukrudtet og er nu klar til at tage fat på at plante roser, tulipaner eller andre blomster, du kan lide.

Eller sagt med andre ord: Det handler om aktivt at følge de personer, organisationer eller medier, som betyder noget for dig, og som du kan få inspiration af.  

Følg de positive og konstruktive medier

Mange har måske en tendens til at følge de store medier på sociale medier som DR eller Politiken. Men prøv i stedet at følge nogle medier, som aktivt arbejder med at formidle det positive og have fokus på løsninger i stedet for problemer.

Det kunne f.eks. være Verden bedste nyheder. Prøv også at følge medier, som f.eks. Point of View International eller Zetland, som ønsker at give indhold med mere dybde end dag til dag-nyheder. 

Få ny inspiration

Sociale medier er også oplagte til at få ny inspiration. Der findes grupper med alverdens emner, som du kan blive en del af på Facebook. Du kan f.eks. følge en gruppe for veganere og få ny inspiration til aftensmaden, eller du kan følge en gruppe for strikkedamer, der deler ud af deres bedste opskrifter, eller noget helt tredje. Det kan også være en faglig interesse for et eller andet.

Jeg følger selv en gruppe for kvindelige selvstændige, grupper om vegansk mad, om sociale medier, om natur- og rejseoplevelser, om aktiehandel, om gode tips til at leve bæredygtigt og meget andet.

Du kan få inspiration til nye grupper på Facebook ved at klikke på ”Grupper” i menuen. Eller blot ved at søge på et ord i søgefeltet.     

Bare fordi det gør dig glad

På sociale medier skal der også være plads til at følge nogle profiler, bare fordi de gør dig glad. Jeg følger f.eks. en profil på Instagram, der hedder thelavaempire, med en kvinde, der har seks marsvin. Jeg er selv vokset op med marsvin, og det gør mig simpelthen bare så glad at se de små væsener vimse rundt. Måske har du også nogle dyr, en hobby eller noget andet, som du holder af, du kan følge på de sociale medier.

Det kan også bare være noget, der får dig til at trække på smilebåndet. Det er f.eks. derfor, jeg nyder at følge andershemmingsendk og paperboyo. Det må også gerne være kattevideoer, hvis det er det, der gør dig glad. Så længe det er et aktivt valg.

Til sidst vil jeg lige påpege, at man kan diskutere, om det gavner demokratiet på sociale medier, hvis vi kun bliver præsenteret for de ting, vi selv vælger. Det tager jeg op i et andet afsnit af serien om sociale medier på Altivisten i indlægget ”Udvid din horisont med sociale medier – og undgå ekkokamrene”.

Tre handlemuligheder

Kig dit Facebook-feed igennem og læg mærke til, om du ser opslag fra de venner, sider og grupper, som du gerne vil se.

Stop med at følge dem, der ikke beriger dit liv, og begynd at følge nogle nye, der gør.

Snak med dine venner eller din familie om, hvad eller hvem de følger på sociale medier, og diskutér om det bidrager positivt til jeres liv. 

Hvad kan vi gøre ved fake news?

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg, hvad fake news er, og hvordan du selv kan spotte falske nyheder. 

Politikerne er vilde med fake news

Du har nok hørt om ”fake news” eller falske nyheder på dansk. Begrebet fake news er for alvor blevet populært efter den amerikanske præsident Donald Trump gang på gang både har råbt og tweetet om fake news.

Siden har både politikere, journalister og mange andre taget begrebet til sig og brugt det i rigtigt mange betydninger.  

Fabrikerede og fiktive nyheder

Netop fordi fake news er blevet brugt i flæng af bl.a. politikere, valgte faktatjek-programmet Detektor på DR at undersøge, hvad begrebet egentlig betød oprindeligt. De kom frem til denne officielle betydning:

”En fabrikeret historie over fiktive begivenheder. Altså en falsk nyhed,” som værten Mette Vibe Utzon siger i programmet. Det er blev sendt i foråret 2017 og er desværre ikke længere tilgængeligt.

Ved første øjekast kan falske nyheder virke som rigtige nyheder, måske fordi de er skrevet ligesom en klassisk nyhedsartikel og udgivet af et medie.

DR Nyheder besøgte et gymnasie, hvor de testede elevernes evne til at gennemskue falske og ægte nyheder. Ingen spottede alle de falske nyheder. Læs mere om testen her og prøv selv, om du kan se, hvilke nyheder der er falske.

Udfordrer den frie presse

Hvorfor så meget fokus på fake news? Fordi falske nyheder bliver brugt til at udfordre den frie presse ved at stille spørgsmål ved, om vi kan have tillid til, at nyhederne er rigtige, og at medierne dermed er troværdige. Som uddannet journalist er den vigtigste valuta for mig troværdighed. Det er det vigtigste for hele journaliststanden.  

Derfor kan det blive et demokratisk problem, hvis fake news fører til, at befolkningen ikke har tillid til pressen. En af grundstenene i et demokrati er en fri presse, der kan stille magthaverne til ansvar.

Mediernes rolle er også at være grundlaget for den offentlige debat om vigtige emner. Det er derfor vigtigt, at du som borger kan stole på, at emner bliver præsenteret fair, sandt og afbalanceret i medierne.

Så du er klædt på til at kunne tage aktivt del i dit samfund, eller i hvert fald i det mindste føle dig oplyst nok til at gå til valg og stemme på den rette for dig.      

Falske nyheder er ikke en nyhed

Falske nyheder er faktisk ikke et nyt fænomen, skriver Kristeligt Dagblad. Men den nemme spredning af falske nyheder på sociale medier kan måske betyde, at falske nyheder får en helt anden udbredelse i dag end før i tiden.       

I Detektor-programmet problematiseres den store spredning af begrebet fake news. Hvis politikerne bruger begrebet fake news i flæng, og især hvis det handler om etablerede medier, bliver folk forvirrede over, hvad de skal tro på. Og som reaktion vælger borgerne at trække sig væk fra informationsstrømmen.

Der er altså i første omgang behov for, at politikerne – og selvfølgelig også alle os andre – bliver mere bevidste om vores brug af formuleringen fake news.    

Medier vil mærke falske nyheder

Nogle medier er nu begyndt at tage affære, så læserne kan undgå at blive narret, skriver Politiken. Facebook testede i 2017 et nyt system, hvor brugerne kunne melde artikler i deres strøm som falske. Bedømmelsen kunne de sende til den person, som havde delt artiklen.

Hvis mange meldte artiklen som falsk, kunne den blive faktatjekket og ende med at blive mærket ”omstridt”. Det mærke kunne brugerne på Facebook se ved artiklen. Her kunne de også klikke på et link, hvor de kunne se, hvorfor artiklen havde fået det stempel. Systemet ville bl.a. blive brugt for at dæmme op for falske nyheder ved det tyske valg.

Facebook har haft fokus på at fjerne falske brugerprofiler. De kan have mange formål, bl.a. at udbrede falske nyheder. I forbindelse med den franske valgkamp har Facebook lukket 30.000 formodede uægte profiler.

I Norge er både private og public service-medier gået sammen om en ny platform mod falske nyheder, og danske medier er ikke afvisende for at gøre det samme.

Sådan spotter du selv falske nyheder

Mens medierne prøver at finde ud af, hvordan de kan dæmme op for falske nyheder, er der også ting, du selv kan gøre for at undgå at falde i fake news-fælden.

Mandag Morgen har lavet en udførlig guide til, hvordan du spotter falske nyheder. Det handler bl.a. om, at du skal undersøge mediet, nyheden kommer fra samt bruge din sunde fornuft.

Guiden gør også opmærksom på, at der findes forskellige former for falske og vildledende nyheder. Der er decideret falske nyheder, vildledende nyheder (der indeholder elementer af sandhed, men de kan være taget ud af kontekst), partiske nyheder, clickbait og satire.

Tre handlemuligheder

Læs artiklen fra Mandag Morgen Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet.

Se på de sidste nyheder, du har delt på sociale medier, og gennemgå dem for guiden til at spotte falske nyheder ovenfor. Har du delt nyheder, der kunne være falske?

Forsøg fremover at have de gode råd til at spotte en falsk nyhed i baghovedet, hver gang du overvejer at dele en artikel.

Udvid din horisont med sociale medier – og undgå ekkokamrene

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan medier arbejder med at udvide vores horisont, og hvad du selv kan gøre.

Bliver du udfordret i dit verdensbillede?

Prøv at scrolle ned gennem dit facebook-feed. Oplever du generelt, at du bliver præsenteret for nyheder og historier, der bekræfter dit verdensbillede, eller er der også holdninger imellem, som du er uenig i?

Måske er det svært for dig at se, om du bliver præsenteret for en bred vifte af holdninger. Men sociale bliver ofte skældt ud for at skabe ekkokamre eller filterbobler, som betyder, at vi primært bliver præsenteret for nyheder, som stemmer overens med det, vi mener i forvejen. I stedet for at få udfordret vores holdninger.

Demokratisk – i teorien

I teorien burde der være en del demokratiske fordele ved sociale medier – altså at de ville kunne være en fordel for den gode offentlige debat, skriver Jakob Linaa Jensen, der har forsket i Facebook som politisk offentlighed, og har skrevet en tekst om emnet med samme navn.

Principielt er sociale medier åbne for alle, der er ingen begrænsninger i forhold til plads, og du kan kommunikere forskudt af tid. Sociale medier afhjælper også de traditionelle uligheder, der tidligere har været i adgangen til medierne og den politiske dagsorden i forhold til uddannelse, klasse og social position.

Alt i alt er sociale medier altså optimale til at skabe en god debat, hvor alle kan komme til orde, og holdninger kan diskuteres.  

Algoritmer bærer en del af skylden

Men i virkeligheden har sociale medier ulemper, som delvist kan skyldes algoritmer. De gør, at du ser mere af det, som du klikker på og liker. På den måde bliver du primært præsenteret for indhold, der stemmer overens med dine egne holdninger.

Det kan være med til at skabe en polariseret verden. Men det er svært at sige noget endegyldigt om effekten af ekkokamre på sociale medier. Læs bl.a. mere om det her.

En amerikansk undersøgelse af Bakshy, Messing og Adamic fra 2015 har undersøgt diversiteten i de nyheder og holdninger, som amerikanere udsættes for på Facebook.

Undersøgelsen viste, at selvom algoritmer har noget at sige, betyder vores egne valg i forhold til vores netværk og venner på Facebook mere for, hvor forskellige holdninger vi bliver præsenteret for.

Medier vil sprænge boblen

Selvom undersøgelsen viser, at vi som brugere selv til dels er skyld i ekkokamrene på Facebook, forsøger flere medier at få os ud af ekkokamrene. Det skriver Mandag Morgen om i artiklen: Medie vil sparke døren ind til læsernes ekkokamre.

Et af medierne er det digitale medie Buzzfeed News, der forsøger sig med initiativet ”Outside Your Bubble”. Ved mediets mest læste artikler, vil man fremover kunne se en boks, hvor der er links til, hvad andre skriver og mener om artiklens emne på blogs og sociale medier.

Også Facebook, hvis algoritmer er en del af problemet i forhold til ekkokamre, vil forsøge at præsentere brugerne for flere forskellige holdninger.

Gør noget ved det selv

Med mere fokus på at undgå ekkokamre fra nogle af de store spillere, er der måske banet vej for, at der sker en forandring. Men der er også meget, du selv kan gøre for at sprænge filterboblen, som ekkokamre også kaldes.

Vincent F. Hendricks, der har forsket i boblestudier, kommer med nogle gode råd i en særdeles læsværdig artikel om emnet i Berlingske. Det handler om, at du skal ”teste sit argument”, tænke før du liker og tale samt dele med omtanke. Læs mere om det her.

Helt generelt handler det om, at du bør tænke dig mere om, når du bliver præsenteret for et bestemt verdenssyn på sociale medier. Du kan spørge dig selv, om der findes andre meninger om emnet og forsøge at sætte dig ind i dem med et åbent sind. At sige til dig selv at du ønsker at forstå, hvorfor nogle mennesker har en helt anden holdning end dig. Du vil nok blive overrasket over, at der faktisk også er gode argumenter for at mene det modsatte.  

Du kan også begynde at følge personer, der mener noget andet end dig. Eller følge med i debatter på politiske sider, hvor forskellige holdninger bliver luftet.     

Få også inspiration gennem temaet ”How to pop our filter bubbles” gennem ni forskellige TED-talks på omkring 10 minutter hver.

Tre handlemuligheder

Udvælg og se en TED-talk fra listen ovenfor.

Næste gang du deltager i en debat på sociale medier, enten ved at dele, like eller kommentere, brug noget tid inden på at sætte dig ind i forskellige holdninger om emnet.

Forsøg fremover at være åben over for forskellige holdninger i debatter og brug ligesom ved handlemulighed nr. 2 tid på at sætte dig ind i problemstillingerne, inden du deltager i en debat på sociale medier.

Dine klik på sociale medier har stor magt

Næsten alle danskere bruger sociale medier i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver medierne beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder.

Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan det ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.

Det kan du læse mere om i Altivistens serie om sociale medier. I dette afsnit fortæller jeg om, at dine klik på sociale medier har større magt, end du tror.

Det, du klikker på, får du mere af

Jeg så en video forleden, som satte mine tanker i gang i forhold til min færden på sociale medier. Det var en TED-talk af Sally Kohn, som talte om, at vores klik på sociale medier har stor magt.

Selvom vi tænker, at vi er i gang med en privat handling, når vi klikker på artikler og videoer på sociale medier, er det i høj grad en offentlig handling. For vores klik er i sidste ende med til at forme vores samfund. Det, vi klikker på, bestemmer, hvad vi selv og andre ser mere af:

”Everything we blog, everything we tweet and everything we click is a public act of making media. We are the new editors. We decide what gets attention based on what we give our attention to. That’s how the media works now. There’s all these hidden algorithms that decide what you see more of and what we all see more of based on what you click on – and that in turn shapes our whole culture.”

Sally Kohn opfordrer derfor til, at vi alle sammen holder op med at klikke på artikler, der taler til laveste fællesnævner. For det vi klikker på, får vi mere af. Og det vi klikker på, giver vi penge og magt til.

Hvis vi vil have kvalitetsnyheder, skal vi klikke på kvalitetsnyhederne på sociale medier og ikke på nyhederne om Medinas nye kæreste, eller hvilken politiker der nu har svinet den anden politiker til.

Vil du have mere Inger?

Videoen fik mig til at tænke på et konkret eksempel med vores udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). For et par år siden lagde hun et billede på de sociale medier, hvor hun glad holdt en kage frem med tallet 50 på. Det var en fejring af, at regeringen havde lavet 50 stramninger på udlændingeområdet.

Inden for de næste par dage blev kagen kritiseret, rost og delt vidt og bredt på mange forskellige sociale medier. Traditionelle medier tog også historien op.          

Med Sally Kohns opfordring in mente fik Inger Støjberg præcis det ud af det, hun ønskede. Alle vores mange klik og delinger gav hende mere opmærksomhed og mere magt. Og vi fik spredt en historie, der i høj grad må gå ind under laveste fællesnævner. I stedet for rent faktisk at interessere os for, hvad stramningerne gik ud på, kom det til at handle om Ingers kage.  

Facebooks algoritme gjorde, at hver gang en af mine venner delte eller kommenterede billedet, så jeg og alle deres andre venner det. De delte det måske videre, og på den måde var det nok de færreste, der ikke så kagebilledet i deres feed de dage.

Næste gang du overvejer at dele, klikke på eller kommentere en historie, som du er uenig i eller forarget over, så husk på, at vores handlinger på sociale medier har en stor magt. De er med til at bestemme, hvem der får opmærksom, og hvilken retning vores samfund går i.

Se Sally Kohns TED-talk ”Don’t like clickbait? Don’t click” her.

Du kan også læse denne læsværdige artikel om emnet, der forklarer, hvorfor vi ser mere af Trump, hvis vi bliver ved med at skrive og læse om ham på internettet.

Tre handlemuligheder 

Brug fem minutter på at se Sally Kohns TED-talk om vores handlingers magt på sociale medier.

Når du går på sociale medier den næste uge, vær bevidst om, hvilke nyheder du klikker på, deler, liker og kommenterer. Er det kvalitetsnyheder eller taler de til den laveste fællesnævner?

Forsøg fremover at klikke på, dele, like og kommenterer kvalitetsnyheder, så du på den måde er med til at forme medielandskabet i en positiv retning.    

Læst næste del i serien om sociale medier her.