FraUlcinj kørte vi over grænsen til Albanien og til byen Shkoder. Albanien var en del anderledes end de andre lande. Blandt andet cyklede de fleste rundt, ligesom vi er vant til her hjemme. Det er der dog en god forklaring på. Indtil 1991 har der kun været omkring 300 biler i hele Albanien, fordi landet har været lukket for omverdenen. Det skriver jeg en del mere omunder “Tirana”, hvor vi fik en masse at vide om landet på vores “Free Walking Tour”.
En anden forandring var, at vi blev lagt en del en del mærke til i byen. Højst sandsynlig på grund af vores lyse hår. Nogle stirrede og pegede på os, som om vi var nogle rumvæsener fra det ydre rum. Men det skabte ingen problemer.
Så er der ikke længe til, at jeg og en veninde springer på et fly til Balkan. Jeg har lånt en backpacker-rygsæk af min lillesøster til turen. Den er allerede blevet afprøvet med en vægt på 10 kg bestående af diverse konserves og rismælk.
Jeg har også fået læst lidt mere om de steder, vi skal besøge i det østlige Balkan.